Tag : 2013

best-movie-no-9.png

XIII: Movies of the Year

Tilbageblikket på det forgangne filmår trak noget ud denne gang, der har været meget travlt omkring kontoret, men mens vi trapper op til det store Oscarshow, kan jeg passende afslutte med årets 10 bedste film.

best movie no 10

10. The Way Way Back
Som sagt var 2013 et fantastisk år for coming-of-age historier og kan tydeligt ses på denne top 10. Den første var The Way Way Back som var et sødt og sjovt lille komedie-drama med gode præstationer. Sam Rockwell kan gøre alting bedre.

best movie no 9

9. Rush
Da jeg var barn så jeg Formula 1 sammen med min far, men med årene har interessen for motorsport langsomt aftaget og det er ikke rigtig noget som jeg følger mere. Heldigvis er det langt fra et krav for at kunne nyde Ron Howards Rush. Det var et flot og velspillet drama som tilfældigvis handler om folk i hurtige biler.

best movie no 8

8. Evil Dead
En remake i toppen af årets filmlister, oven i hatten en remake af en gyserklassiker, hvem havde regnet med det? Det havde jeg i hvert fald ikke og som man kan læse i den fulde anmeldelse, så var kvaliteten ikke det eneste som overraskede mig ved Fede Alvarez’s Evil Dead. Det er en ond, modbydelig, brutal og overvældende bloddryppende film. Det er simpelthen en fryd at se, at der stadig findes studier som tør at sætte penge i et godt gammeldags blodbad… og så er de fleste af effekterne praktiske, igen lige som i de gode gamle dags. Hurra!

best movie no 7

7. The Spectacular Now
Årets anden coming-of-age drama, The Spectacular Now, var en følelsesladet og charmerende kærlighedshistorie bragt til live ved hjælp af fremragende præstationer fra de to unge skuespillere i hovedrollerne, Shailene Woodley og Miles Teller.

best movie no 6

6. A Single Shot
A Single Shot kunne nemt bare have været endnu en ligegyldig direkte-til-dvd film med Steven Seagal, Vinny Jones eller Danny Trejo på rollelisten, på overfladen er det en ganske simpel film, men den får dybde og intensitet gennem en hel række af suveræne skuespillerpræstationer, ikke mindst fra Sam Rockwell i hovedrollen.

best movie no 5

5. Prisoners
Skuespillerpræstationerne hæver ligeledes Prisoners fra “bare” en god film til en fremragende en af slagsen. Rollelisten (Hugh Jackman, Jake Gyllenhaal, Maria Bello, Terrence Howard) giver alt hvad de har og historien i sig selv er djævelsk spændende.

best movie no 4

4. Life of Pi
Ang Lees Life of Pi var en smuk og medrivende fabel, fyldt med flotte billeder, storslåede effekter og en interessant historie. Et eventyr fortalt med alle de midler som filmmediet stiller til rådighed.

best movie no 3

3. Mud
2013 markerede en fortsættelse af Matthew McConaugheys karriere-genfødsel og Mud var blot endnu en sublim præstation fra skuespilleren, som indtil for nylig var afskrevet af de fleste. Mud var et velspillet, gribende drama med en solid central præstation fra McConaughey, det er næsten ufatteligt at han bliver ved med at overgå sig selv, men alligevel sker det nærmest hver gang i disse år.

best movie no 2

2. Gravity
Gravity ser Sandra Bullock og George Clooney kæmpe for livet i en næsten 100% computergenereret verden, men det bliver aldrig mindre end troværdigt. Det er nervepirrende og medrivende hele vejen igennem, hvilket kun er muligt fordi effekterne er mindst lige så overbevisende som skuespillet.

best movie no 1

1. Stoker
Ingen kan dog måle sig med Chan-Wook Parks Stoker, der i min mening, er intet mindre end et mesterværk. Det er en stiløvelse i stemning, snigende spænding og fantastiske billeder. Filmen har måske ikke den mest komplicerede historie, men den er så meget stærkere og renere af den grund. Det er en smuk, interessant og uforglemmelig filmoplevelse, en man absolut ikke må forbigå.

Categories: Movies

Xiii-Stoker.png

XIII: Best Thriller

Xiii Stoker

Runners Up: Argo, A Single Shot, Prisoners og Drug War

En god thriller er en svær ting at finde, måske fordi at det er lidt en svær genre at definere. Hvis filmen er i den hårde ende af skalaen, kan det virke tættere på en gyserfilm og hvis filmen modsat er i den bløde ende, så begynder det måske nærmest at ligne et drama. Der kunne dog findes 5 rigtig gode af slagsen. Ben Afflecks gidselfortælling Argo var yderst spændende, A Single Shot kom som et lyn fra en klar himmel, Prisoners var særdeles nervepirrende og Drug War var langt mere intens end den normale politithriller.

Ingen kan dog måle sig med Chan-Wook Parks Stoker, der i min mening, er intet mindre end et mesterværk. Det er en stiløvelse i stemning, snigende spænding og fantastiske billeder. Filmen har måske ikke den mest komplicerede historie, men den er så meget stærkere og renere af den grund. Det er en smuk, interessant og uforglemmelig filmoplevelse, en man absolut ikke må forbigå.

Categories: Movies

Xiii-Alfonso-Cauron.png

XIII: Best Director

Xiii Alfonso Cauron

Runners Up: Ang Lee (Life of Pi), Chan-Wook Park (Stoker), Fede Alvarez (Evil Dead) og Denis Villeneuve (Prisoners)

Taget i betragtning af at jeg havde svært ved at fylde kategorien Best Non-American Movie med værdige film, er det interessant at ingen af de nominerede instruktører er amerikanere. Normalt er det hit & miss med kvaliteten, når en instruktør med gode film i sit hjemland tager rejsen til Hollywood, mere ofte end ikke ender det faktisk som et miss (sådan gik det da også for Kim Jee-Woon (The Good The Bad The Weird) med The Last Stand), men man kunne læse 2013s udvalg som en udvikling mod det bedre og et signal til Hollywoods egne instruktører, at de skal til at tage sig sammen (…hvis man er bare en smule positiv).

Ang Lee var tilbage med hvad han gør bedst nemlig “larger-than-life” historier, Denis Villeneuve viste at hans stærke menneskelige dramaer ikke kender landegrænser, Chan-Wook Park tog sit øje for intense stemningsfyldte billeder med til mulighedernes land og Fede Alvarez beviste at det er muligt at lave en god remake, hvis man stoler på kildematerialet og at praktiske effekter kan være yderst effektive, hvis de bare bliver brugt rigtigt.

Sejren går dog til Alfonso Cauron for at skabe et fuldstændig troværdigt og nervepirrende rumdrama ud fra ingenting (ok, han han fik en smule hjælp fra et fantastisk effektshold og et par gode skuespillere). Gravity var fyldt med Caurons kendetegn så som lange uafbrudte optagelser, fremragende billeder og karakterer der er værd at fokusere på.

Categories: Movies

Xiii-Mud_thumb.png

XIII: Best Drama

Xiii Mud

Runners Up: Life of Pi, Gravity, The Spectacular Now og Rush

2013 var et fremragende år for den klassiske coming-of-age historie. Udover vinderen i denne kategori var der gribende historier at finde i The Spectacular Now, The Way Way Back, The Perks of Being a Wallflower og The Kings of Summer. Man kunne håbe, at det signalerede en ny storhedstid for en ellers lidt forsømt genre og jeg glæder til at se om holdes kørende i de kommende år blandt andet med den kritikerroste Short Term 12, men indtil videre kan man glæde sig over 2013’s glimrende bidrag til genren. Udover coming-of-age dramaer var der også andet godt at finde, eksempelvis Ang Lees flotte fabel Life of Pi, Alfonso Cauróns neglebidende rumrejse Gravity og Ron Howards spændende Formula 1 film Rush.

2013 markerede en fortsættelse af Matthew McConaugheys karriere-genfødsel og Mud var blot endnu en sublim præstation fra skuespilleren, som indtil for nylig var afskrevet af de fleste. Mud var et velspillet, gribende drama med en solid central præstation fra McConaughey, det er næsten ufatteligt at han bliver ved med at overgå sig selv, men alligevel sker det nærmest hver gang i disse år.

Categories: Movies

Xiii-worlds-end_thumb.png

XIII: Best Comedy

Xiii worlds end

Runners Up: Seven Psycopaths, Warm Bodies, The Way Way Back, Drinking Buddies

Hvis man læste min Bottom 10, så ville man vide at komedier udgjorde en stor procentdel og jeg spurgte mig selv et deprimerende antal gange i løbet af året, om jeg ikke bare skulle holde helt op med at se komedier (en anden løsning kunne også være at undgå film hvor der står Sandler, Friedberg/Seltzer eller Movie på plakaten). Det dårlige humør holdte heldigvis ikke længe, da 2013 bød på flere gode komedier, hvis man bare vidste hvor man skulle lede. Warm Bodies var et sødt lille twist på de velkendte zombie-klichéer (fuld anmeldelse), Drinking Buddies var indie-komedie på den rigtige måde, The Way Way Back var en varm coming-of-age komedie med gode præstationer (fuld anmeldelse) og Seven Psychopaths var fyldt med skøre karakterer og skæv humor (fuld anmeldelse).

Men et eller andet sted var der aldrig rigtig nogen tvivl om hvilken film som vinderen af denne kategori, i hvertfald hvis filmen levede op til de høje forventninger, heldigvis var Edgar Wright, Simon Pegg og Nick Frost opgaven klar og med The World’s End sluttede de “Three Flavours Cornetto”-trilogien af på fremragende vis. Filmen var ikke helt på højde med Shaun of the Dead, men den var uden tvivl årets sjoveste film (fuld anmeldelse).

Categories: Movies

Xiii-oblivion_thumb.png

XIII: Best Sci-Fi / Fantasy

Xiii oblivion

Runners Up: Pacific Rim, Elysium, The Hobbit: The Desolation of Smaug og John Dies at the End

2013 videreførte sci-fi genrens popularitet og som udgangspunkt glæder det mig, men det viser sig at være både en god og dårlig ting. Det betyder flere science fiction film, men det betyder også bevægelsen ud af sin niche og derved et krav om mainstream appeal. Det var tydeligt blandt mange af årets film, de nominerede i denne kategori og til en vis grad også årets vinder, at mens Hollywood turde at smide penge efter spændende idéer, så var der også en mærkbar udvanding i et forsøg på at ramme det bredeste mulige publikum. På den ene side er jeg lykkelig for mængden af sci-fi at jeg får muligheden for at se, på den anden side ønsker jeg lidt at det var mindre populært og derfor tillod mere udfordrende materiale… og ja, jeg ved godt, at jeg bare er en gammel bitter mand som burde glæde sig over hvad han har og skulle lade være med at brokke sig.

Guillermo Del Toro’s Pacific Rim var en stor Hollywood blockbuster version af Neon Genesis Evangelion (eller generel anime) med alt hvad det indebærer af farvestrålende karakterer, overdrevne kampe og underlig humor, desværre kunne Charlie Hunnam overhovedet ikke bære sin hovedrolle. Neil Blomkamp fulgte op på District 9 med Elysium og selv om den havde en masse interessante idéer, så virkede den forhastet og løs (læs mere i anmeldelsen).  The Hobbit: The Desolation of Smaug var en klar forbedring over den første film, men det var desværre stadig mere 3 timers fanservice end en reel film. John Dies at the End var, i modsætning af de andre, på ingen måde mainstream. Den var crazy, kreativ og forfriskende, men desværre løb det hele lidt ud i sandet i mod filmens slutning.

Oblivion var en stor positiv overraskelse, jeg havde på forhånd ikke forventet meget, men det endte med at være en blændende flot og interessant science fiction film. Filmen var fyldt med fremragende effekter, en effektiv stemning og Tom Cruise var god i den altdominerende hovedrolle. Historien var spændende, omend en anelse klichéfyldt og jeg kan ikke lade være med fundere over, om den kunne have fuldendt sit tankevækkende potentiale, hvis det ikke havde været en 100 millioner dollar Tom Cruise film. Oblivion er en rigtig god film, men man har lidt følelsen af at den prøver at glæde alle og derved ikke rigtig glæder nogen.

Categories: Movies

XiiiHughJackman_thumb.png

XIII: Best Actor

Xiii Hugh Jackman

Runners Up: Christoph Waltz (Django Unchained), Matthew McConaughey (Mud), Sam Rockwell (A Single Shot) og Mads Mikkelsen (Jagten)

2013 var et fremragende år for de mandlige hovedrolle og Matthew McConaughey er med helt i front endnu engang, det er imponerende at han har vendt sin karriere så markant og formår at holde den høje kvalitet, han kan dog ikke helt vinde i år. Sam Rockwell brændte igennem i det lidt-sete A Single Shot, Christoph Waltz viser at han passer perfekt til Quentin Tarantinos film og Mads Mikkelsen leverede en gribende præstation i Jagten.

Ingen af dem var dog ikke helt på samme niveau som Hugh Jackman i Prisoners. Jackman leverer en hudløs ærlig, gribende og intens præstation i rollen som faderen der vil gøre alt for at finde hans børn. Heldigvis følger filmen og skuespillerne omkring ham med, men filmen er værd at se alene på grund af Jackmans skuespil.

Categories: Movies

Xiii-croods_thumb.png

XIII: Best Animated Movie

Xiii croods

Runners Up: Wreck-It Ralph, Despicable Me 2, Monsters University og Epic

2013 var langt fra det bedste år for animerede film, fyldt med skuffende efterfølgere og spinoffs, som resultat er det måske ikke alle de nævnte film som fortjener deres nominering lige meget (Det skal siges, at jeg ikke har set den meget roste Disney-film, Frozen, men det kan jo være at den er med næste år). Despicable Me 2 var da meget sjov, men den var intet mod originalen og det samme gælder Monsters University. Epic var et flot, omend noget klichéfyldt eventyr. Wreck-It Ralph var sød, charmerende og fyldt med godt stemmeskuespil, men desværre fik den aldrig det fulde udbytte ud af sit fantastiske koncept.

Forventningerne var ikke store til Dreamworks’ The Croods. Den virkede bare ikke som noget specielt, jeg havde et lille håb om måske en middelkarakter og jeg kunne aldrig have forudset at den ville ende som årets bedste. Til min store overraskelse og glæde, så er The Croods en flot og farvestrålende film som sprudler af kreativitet, veloplagt stemmeskuespil og spøjs humor. Hvis man kigger nærmere, burde forventningerne måske have været højere og resultatet knap så overraskende. Filmen er skabt af Chris Sanders, manden bag How to Train Your Dragon og Lilo & Stitch samt stemmer fra blandt andre Emma Stone, Catherine Keener, Ryan Reynolds, Cloris Leachman og Nicolas Cage. Det er altid rart at blive positivt overrasket, især når det er på denne sjove, skøre og opfindsomme måde.

Categories: Movies

XiiiCrazy_thumb.png

XIII: The CrazyCage Award

Xiii Crazy

Runners Up: Michael Shannon (Man of Steel), Sam Rockwell (Seven Psychopaths), Matthew Fox (Alex Cross) og Dwayne Johnson (Pain & Gain)

Det er blot år nummer 2 for The CrazyCage Award og prisen står allerede på randen af afgrunden. Sidste år, i prisens debut, kunne skuespilleren som lagde navn til festlighederne se på fra sidelinjen og i år er han ikke engang nomineret. Det er en skandale og jeg har informeret gagathemovies’ bestyrrelse om min utilfredshed, med intention om at slæbe dem i retten for falsk reklame. Den side af sagen er selvfølgelig, at Nicolas Cage ikke belønnede os trofaste fans med en CrazyCage præstation i det forgangne år. Han overlod galskaben til John Cusack i The Frozen Ground, mens han spillede the straight guy og han måtte tage til takke med sin nominering for The Croods. Det er ikke godt nok og jeg har store forventninger om at dette ændre sig i 2014, for mit liv er bare ikke det samme uden den sindssyge som er CrazyCage.

Heldigvis var der andre som samlede galninge-stafetten op og videreførte mentaliteten med ustyrligt, manisk og fornøjeligt overspil. Sidste års vinder, Michael Shannon, er nomineret igen i år for hans rolle som General Zod i Man of Steel, hans overspil er stort set den eneste grund til at se den film. Sam Rockwell leverer endnu en fantastisk overgearet præstation i Seven Psychopaths og Dwayne Johnson stjæler scener til højre og venstre som det religiøse muskelbundt i Michael Bay’s Pain & Gain. Jeg har tidligere gjordt mit til Alex Cross kendt, men kan man more sig lidt over Matthew Foxs overdrevne skuespil.

Jeg var mere end en smule skuffet over Ryuhei Kitamura’s No One Lives. Kitamura har markeret sig som en af de mest sindssyge asiatiske instruktører med film som Versus, Alive, Sky High og Midnight Meat Train, men No One Lives fremstod mest af alt som kedelig og ligegyldig. Et element af No One Lives gør dog filmen værd at se og det er Luke Evans som stjernepsykopat. Han er manisk, djævelsk charmrende og overdreven voldelig, alt hvad man håber på i CrazyCage præstation.

Categories: Movies

XiiiVoice_thumb.png

XIII: Best Voice-Act

Xiii Voice

Runners Up: John C. Reilly (Wreck-It Ralph), John Goodman (Monsters University), Kristen Wiig (Despicable Me 2) og Nicolas Cage (The Croods)

Det er ikke første gang, at Nicolas Cage har lånt sin røst til animerede film, men det er første gang at filmen er på den rigtige side af kvalitetshegnet. Cage er sjov i The Croods, Kristen Wiig er dejligt useriøs i Despicable Me 2, John C. Reilly får det bedste ud af sin tøre stemme i Wreck-It Ralph og John Goodman er pålidelig som altid i Monsters University.

Jeg elsker Sarah Silverman og hendes forfærdelige beskidte mund, men nu nærer jeg stort set den samme kærlighed for den sukkersøde og charmerende side hun viser i Wreck-It Ralph. Silvermans stemmearbejde i rollen som Vanellope er lige dele uimodståelig, energisk og hysterisk morsom. Filmen i sig selv er ganske udmærket, men jeg genser den gang på gang, på grund af Silverman.

Categories: Movies