Posts Tagged ‘Action-Adventure’

darksiders.ps3.bx.rgb_small Udgivet af THQ og lavet af Vigil Games
1 player 3.persons action/adventure

Originalitet er normalt en af de absolut største pointstjælere i mit karaktersystem, jeg vil ofte hellere spille noget nyt og originalt end noget der er set mange gange før selvom kvaliteten nødvendigvis ikke altid følger med.
Denne søgte originalitet skal man dog lede længe efter i Darksiders da der flittigt bliver “lånt” fra en håndfuld af det sidste årtis største spil såsom Zelda, God of War, Portal samt det gode gamle Playstation-spil Soul Reaver: Legacy of Kain (¤ for øvrigt et spil der snart burde få en efterfølger.)
Men i modsætning til så mange andre “lånte” koncepter, ødelægger det ikke Darksiders fordi Vigil Games har samlet delene til en velfungerende og sammenhængende helhed.
Det er en bemærkelsesværdig bedrift at Vigil Games, med deres første spil, har formået at producere et helstøbt og poleret produkt af en kvalitet der sagtens kan mænge sig med forårets helt store udgivelser.

darksiders Da jeg var yngre var jeg en ivrig læser af alskens tegneserier og jeg var stor tilhænger af Joe Madureiras karakteristiske tegnestil.
Han tegnede for serier som Uncanny X-Men, Battlechasers og Deadpool, nu er denne stil så med succes bragt ind i computerspillenes verden.

Darksiders_War__Joe_Mad_by_Nubry Darksiders_Promo_by_liquidology

I Darksiders bliver dommedag frembragt af en altødelæggende krig mellem himlens engle og helvedes dæmoner og som lovene, kræver bliver “The Four Horsemen of The Apocalypse” hidkaldt for at gøre en ende på stridighederne.
Noget går dog galt og det er kun “War” der hører kaldet, hvilket resultere i tilintetgørelsen af den menneskelige verden og “War” bliver mærket som forræder.
”War” begiver sig ud på en lang rejse for at løse mysteriet om hvem der stod bag dommedagen og derved rense hans navn.

Det er en underholdende historie og Joe Madureiras stil passer perfekt.
Det er en helt uvant ting at årets første kvalitetstitel udkommer allerede i den første uge, men det er netop tilfældet med Darksiders.
Med sit lettilgængelige kampsystem, interessante univers og masser af variation er det god valuta for pengene.
Spillet tog mig ca. 12-13 timer at gennemføre og jeg var underholdt hele vejen.

Spilåret 2010 er skudt i gang og det starter sku’ godt.

Spil også: Soul Reaver: Legacy of Kain
8/10 (7) (værdi: 499,-)

sw tcw rh
Star Wars: The Clone Wars: Republic Heroes

Ude nu til 360, PS3, Wii, DS og PSP
Udgivet af Lucas Arts og lavet af Krome Studios
1-2 spiller action-platformer/ twinstick shooter

Dette er en af de sidste dråber i et allerede overfyldt bægre.
Det står rent faktisk så slemt til, med de uendelige udgivelser af elendige Star Wars brandede produkter, at det er lige før jeg ønsker at George Lucas var blevet i maven på den dæmon han kalder mor Lucas og derved aldrig havde opfundet Han Solo, Luke Skywalker og Jar Jar Binks.

Med udgivelsen af SW: TCW: RH (¤ ja, fed titel, ikk?) kan man passende bede læseren huske lidt tilbage.
Hvis man husker det absolut dårligste platformspil man har spillet i det nye årtusinde, så er dette spil minimum en 3-4 gange værre (¤ og det er så grelt at jeg langt hellere vil spille Ice Age 3 igen, hvis det betyder jeg aldrig behøver at stifte bekendtskab med disse Republic Heroes på ny.)

Det forklarer en del hvis jeg siger at jeg i løbet af dette alt for lange spil døde sammenlagt 223 gange (¤ på den normale sværhedsgrad i et børnespil) og de 187 af gangene var det på grund af det helt igennem broken gameplay.
Man hopper oftere for kort, forbi eller igennem platforme end man lander på rette kurs.
Selv hvis man tager i betragtning at det er et billigt børnespil, er det stadig blandt de dårligste spil denne generation.

Spil i stedet: Stort set alle andre spil.
3/10 (5) (værdi: 99,-)

where the wild things
Where the Wild Things Are
Udkommer den 27. november til 360, PS3, DS og Wii
Udgivet af Warner Bros og lavet af Griptonite Games
1 spiller action-adventure/ platformer

Med store forventninger til Spike Jonzes filmatisering af børnebogen Where the Wild Things Are, forsøgte jeg mig tøvende med spilversionen.
Velvidende at langt størstedelen af filmspil enten er dårlige og/ eller på ingen måde formår at leve op til filmen.
Men engang imellem bliver man jo heldigvis overrasket.

Where the Wild Things Are er et flot, stemningsfyldt og underholdende platformer til de barnlige sjæle.
Det er intet noget specielt men det er godt nok og nogle gange er godt nok også helt i orden (¤ i stedet for det lort ovenfor).

Spil også: Little Nemo: The Dream Master
6/10 (5) (værdi: 249,-)

I anledning af storsæsonen for spil, der for alvor starter i dag (¤ der denne gang strejker sig et godt stykke ind i marts næste år grundet et utal af forsinkelser og udskydelser), har jeg kigget lidt tilbage i spilarkivet og genopfrisket ældre spiloplevelser.

UnchartedCover-1Uncharted: Drake’s Fortune [2007]
Udgivet af Sony og lavet af Naughty Dog
1 spiller 3. Persons action-adventure

Da Uncharted blev annonceret kunne man fristes til bare at afskrive det som endnu en Tomb Raider-klon med et nyt farvelade og på det tidspunkt var Tomb Raider-franchisen allerede kørt godt og grundigt i sænk.
Men Jak & Daxter og Crash Bandicoot-udviklerne, Naughty Dog, ville dog meget mere end det.
Uncharted er ganske vist en blanding af idéer taget andre steder fra og der er ikke meget originalitet tilsat men den samlede pakke er mere end bare summen af dens dele.
Dette er et fantastisk eventyr og en af de første uundværligheder til Playstation 3.

Uncharted5I rollen som Nathan Drake, en blanding af Indiana Jones og John McClaine stemmelagt af Nolan North (Uncharted, Prince of Persia, inFamous og The Darkness), begiver man sig ud på den store skattejagt.
Sammen med journalisten Elena Fisher og den gamle ven Victor Sullivan leder man efter Sir Francis Drakes tabte dagbog og vejen til El Dorado, mens bad guy Gabriel Roman og hans soldater har både skatten og Drake i søgelyset.
Det er eventyr i bedste Raiders of the Lost Ark-stil og det er utroligt flot realiseret.
Fortællingen, karaktererne og stemmeskuespillet er i top.

Gameplayet er som sagt sat sammen af elementer fra andre spil men det er gjort på en velfungerende og finpudset måde.
Som den eventyrer man nu engang er, kommer man ud for masser af gåder, store spring og områder skal udforskes.
Men i modsætning til de ældre Tomb Raider-spil virker disse ting og det er meget få gange i løbet af spillet at man må møde sit endeligt fordi man ikke kan se hvor man skal hoppe hen, kommer ud af kurs på grund af kontrollen eller ikke får fat i en kant fordi man ikke lige rammer den millimeter spillet syntes man skal.
Det skete tit i Tom Raider, men ikke her og det er intet mindre end en fryd at bevæge sig gennem de smukke landskaber uden at skulle kæmpe med kontrollen.

uncharted drake
Den anden halvdel af gameplayet er actiondelen, cover-baseret firefights som i Gears of War og selvom det fungere ganske glimrende er det desværre spillets svageste led (¤ uden på nogen måde er dårligt, mange andre spil har gjort det meget værre).
Fjenderne fungere næsten som ”kuglemagneter” og kan sluge et helt magasin inden de falder om, ens sigte er lige lovligt løst og hånd-til-hånd kampene er næsten ubrugelige.

Det ændrer dog ikke på at Uncharted er 8-10 timers fantastisk action-eventyr af bedste Hollywood kaliber og er, selv her et par år senere, stadig et virkelig flot spil.

Har man en Playstation 3 skal dette spil prøves og grundlaget for en storslået efterfølger er lagt. (Anmeldelse af Uncharted 2: Among Thieves følger senere)

Spil også: Tomb Raider Underworld
9/10

Legend:
0-10 er den fulde skala
() er en formodet karakter
¤ er en editors note



Hvilken film fortjener årets Oscar som Bedste Film?

View Results

Loading ... Loading ...

Hvad syntes du om Avatar?

View Results

Loading ... Loading ...
Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes