Tag : beatem-up

Game Review: Dante’s Inferno

dante Udgivet af EA og lavet af Visceral Games
1 player Action/Buttonmasher

Som en del af EAs fuldstændigt overdrevne og fejlkalkulerede reklamekampagne fik Dante’s Inferno sloganet “Go to Hell” og sjældent har et spils marketing passet så perfekt til det færdige produkt, det er dog af alle de forkerte grunde…

Der er stor forskel på homage og plagiat, det tidligere anmeldte Darksiders lånte lystigt fra andre spil men Vigil Games anerkendte deres kilder, lagde deres eget udtryk i og vigtigst af alt så blev det hele samlet til et godt og velfungerende spil.
Dante’s Inferno er umiskendeligt en klon af God of War helt ned til den mindste detalje, ikke bare i form af spiltypen men også gameplay, opbygning, brugen af Quick Time Events og selv kontrollen er det samme som i Sonys klassiker med den eneste men vigtige forskel, at intet af det virker.dantes-inferno-ps3-xbox-360-screenshot-6_656x369 Alene det faktum at Visceral Games, folkene bag det suveræne Dead Space, tillader sig at sætte Dantes klassiske værk i forbindelse med et så smagløst, intetsigende og frustrerende makværk af et computerspil er ganske enkelt forkasteligt.
Selv hvis det havde været et fantastisk spil kunne man stadig sætte spørgsmålstegn ved relevansen af blandingen af de to medier, sådan som det står nu er spillet svar i sig selv.
”Visceral Games, Go to Hell!”

Spil i stedet: God of War
4/10 (6) (værdi: 199,-)

Categories: Games

Game Review: Bayonetta

Bayonetta cover Udgivet af Sega og lavet af Platinum Games
1 player Action/Buttonmasher

Der findes flere forskellige niveauer af sindssyge, lige fra den milde sindssyge der er cola med vaniljesmag til de slemme eksempler som at der bliver produceret en filmatisering af “Sænke Slagskib”.

Asien har altid været storeksportør af diverse sindssyge elementer, om det så er gadgets, film, musik eller spil, er der rigeligt at vælge i mellem.
Spilskaberen Hideki Kamiya er dog i en liga for sig selv (¤ måske delt med manden bag Metal Gear-serien, Hideo Kojima, ingen andre er helt på samme plan).
Kamiya har siden 1996 stået bag en række lettere specielle og ganske sindssyge spil, et bagkatalog der indeholder titler som Resident Evil, Okami, Viewtiful Joe og sidst men ikke mindst Devil May Cry-serien.

devil may cry cover viewtiful-joe-boxart

Efter at have spillet Bayonetta virker det dog forbløffende nok som at tiden hos Capcom (med Devil May Cry og Viewtiful Joe) var en dæmpet og nedtonet Kamiya og at han nu hos Platinum Games og Sega har fået frie tøjler til at gøre hvad han vil.
Og det siger ikke så lidt.

Hele vejen igennem er Bayonetta overdrevent flamboyant og næsten smagløst sexfikseret men hvad værre er, det er også voldsomt inkonsistent.
Historien er ligegyldig og giver næsten på intet tidspunkt mening.
Designmæssigt er det også en blandet landhandel, for hver gang man støder på en flot og opfindsom fjende, er den næste malplaceret, grim og/eller elendigt designet.
Bayonetta er grundlæggende en cool karakter lige indtil hun åbner munden da dialogen ligeledes er et af spillets store minusser og bliver aldrig til ret meget mere end sort snak.

bayonetta-cover-image-01 Karaktererne er dog ikke det eneste der er dårligt designet, spillets mellemsekvenser er skiftevis tamme tegneseriestriper og pre-rendered cutscenes der af og til er fede (dog aldrig på samme plan som Devil May Cry 4) men til tider også decideret pinlige.
Der er også en lille håndfuld direkte fejlkalkulerede køresekvenser med ineffektiv styring og så spillet også med på den lange liste af spil med latterlige slutbosser.

Det lyder alt sammen voldsomt negativt, hvorfor er det så at jeg klassificere Bayonetta som et godt spil og tildeler det en fornem karakter?
Det er ganske enkelt fordi i computerspillenes verden er gameplay ikke bare konge men også den altoverskyggende diktator.
Sjældent har gameplayet i et spil været så poleret, dynamisk og nuanceret som det er i Bayonetta.
Bayonettas fantastiske combo- og kampsystem er simpelt at gå til men der er samtidig dybde nok til at holde det varieret og at det ikke er noget man mestre fuldt ud lige med det samme.
Den flotte og farvestrålende grafik kører super flydende og der er næsten ingen slowdown eller framerate-tab lige meget hvor meget der sker på skærmen.

bayonetta-06 Den ca. 10 timer lange singleplayerdel er rig på udfordringer og der er et hav af ting og sager at unlocke, hvilket giver god grund til at spille det igennem flere gange.
Udfordringerne er ofte svære men aldrig uoverskuelige og det virker enormt tilfredsstillende når man klarer sig igennem en bane med kun en brøkdel af ens energi tilbage.

Hvis man er til denne type actionspil er Bayonetta svært at komme udenom men samtidig kan man godt trække et point fra karakteren hvis man har en lav tolerance for sindssyg, hysterisk og vulgær anime.

Spil også: Devil May Cry 4
8/10 (8) (værdi: 399,-)

Categories: Games

Game Review: Wolverine

Udgivet af Activision og lavet af Raven Software
1 player 3.persons action/brawler

Raven Software arbejdede på et Wolverinespil længe før Activision kom og satte X-Men Origins navnet på, derved gjorde det til et movietie-in og udgivelsesdatoen skulle være den samme som filmen.
Det forklarer måske også hvorfor at det går imod normen og rent faktisk er et godt filmspil eller hvorfor historien i spillet kun løst har noget med filmen at gøre.
I stærk kontrast med filmen, der er rated PG13, så er spillet en hård R-rating og den fuldstændigt overdrevne blodige vold kommer nogle gange som en overraskelse i så mainstream et spil.

Det udfolder sig som en God of War-klon med masser af grusomme måder at ende folks liv og et utal af “Quick Time Events” som er ligeså irriterende som altid.
Den ensformige buttonmashing-action bliver letter triviel i længden og et par semi-broken bosser trækker ned i den endelige karakter på en ellers underholdende 8-9 timer.

7/10
Spil også: Heavenly Sword

Categories: Games