GaGa The Movies

Posts Tagged ‘Best ofs’

Bedste Film: The Hurt Locker

Instrueret af Kathryn Bigelow og skrevet af Mark Boal

Med Jeremy Renner, Anthony Mackie, Brian Geraghty, Guy Pearce, Ralph Fiennes, David Morse og Evangeline Lily
Runners-up: Inglourious Basterds, The Wrestler, District 9 og Coraline

Det faktum at der er fem så forskellige film nomineret til årets bedste film beviser at der heldigvis bliver lavet gode film for enhver smag (¤ med mindre man er til spoof-film for det er ved at være rigtig mange år siden at der er blevet lavet en god en af den slags.)
The Hurt Locker er GaGa The Movies’ Best of 2009.
Filmen har modtaget masser af ros og priser verdenen over men jeg frygter stadig at det er en film mange mennesker ikke får set og det er synd.
Det er en intens, personlig og anderledes krigsfilm der viser en side af Irak-krigen som man normalt ikke ser.
Historien om de amerikanske minerydders hverdag er interessant og nervepirrende, en atypisk og frisk tilgang til krigsgenren der ofte er domineret af heltefikserede film som eksempelvis Saving Private Ryan og Black Hawk Down.
Se Den!

Bedste Drama: The Hurt Locker

Instrueret af Kathryn Bigelow og skrevet af Mark Boal

Med Jeremy Renner, Anthony Mackie, Brian Geraghty, Guy Pearce, Ralph Fiennes, David Morse og Evangeline Lily
Runners-up: The Wrestler, Gran Torino, Inglourious Basterds og Frost/Nixon

(Se ovenfor…)

Bedste Ikke-Amerikanske Film: District 9

Instrueret af Neill Blomkamp og skrevet af Neill Blomkamp og Terri Tatchell

Med Sharlto Copley, Jason Cope, Nathalie Bollt og Sylvaine Strike
Runners-up: JVCD, In the Loop, The Orphanage og The Girl who Leapt Through Time

Den årlige oscar-uddeling inkluderer en pris for bedste udenlandske film både for at anerkende alverdens talenter men også for at det ikke er hjemlandet der trækker alt guldet.
Der er imidlertid absolut ingen risiko for at hjemlandet tager alt guldet hos GaGa The Movies, for det første fordi der ikke er noget guld, for det andet er det yderst sjældent at den danske filmindustri er konkurrencedygtige i nogen af kategorierne og for det tredje er hovedparten af de film der bliver set i løbet af et år amerikanske derfor hedder kategorien bedste ikke-amerikanske film. (¤ og hvis danske film skulle gå hen og gøre sig bemærket på et tidspunkt ville de være til stede her.)
Den japanske anime, The Girl who Leapt Through Time, blander en gribende historie, en stilsikker animation og tankevækkende sci-fi til en film der sætter nyt liv i mit håb om at den traditionelle gammeldags tegnefilmgenre ikke helt er et forladt medie.
England er repræsenteret med In the Loop der fryder med velskreven dialog og masser af bidende britisk humor.
Guillermo Del Toros “lærling”, Juan Antonio Bayona, har taget godt ved lære og har lavet en stemningsfyldt og uhyggelig klassisk gyserfilm i stil med Del Toros egen The Devil’s Backbone.
Og så er der en Jean Claude van Damme-film nomineret i en kategori med positivt fortegn og nej, grise kan stadig ikke flyve.
JCVD var en overraskende og interessant der viste at den gamle Van Damme rent faktisk godt kan spille skuespil (¤ man skal dog ikke forvente at dette bliver en vane da hans umiddelbare næste film er Universal Soldier: Resurrection.)
At det er District 9 der løber med sejren kan snart ikke komme som en overraskelse, det er en fantastisk film hvilket nu er sagt et utal af gange i de mange kategorier den har vundet.
Den eneste måde den kunne have undgået at vinde var hvis jeg havde kaldt kategorien “bedste ikke-engelsksprogede film” og så havde The Girl who Leapt Through Time vundet.

Bedste Sci-Fi/ Adventure: District 9

Instrueret af Neill Blomkamp og skrevet af Neill Blomkamp og Terri Tatchell

Med Sharlto Copley, Jason Cope, Nathalie Bollt og Sylvaine Strike
Runners-up: Star Trek, Avatar, Moon og Terminator: Salvation

I løbet af et tilfældigt normalt filmår skal man være heldig hvis man bare får én kvalitets science fiction-film men i 2009 var der næsten nok til at fylde hele denne kategori (¤ kun næsten for man kan med lethed argumentere mod Terminator: Salvations plads på listen).
J. J. Abrams tog kærlig hånd om Star Trek-serien og fik med succes rebootet den til en ny generation.
James Camerons Avatar tog publikum med til en farvestrålende ny verden, en helt speciel oplevelse af den yderst sjældne slags.
David Bowies søn, Duncan Jones, debuterede med den stilrene Moon der blev holdt sammen af en fremragende “solo”-præstation fra Sam Rockwell.
District 9 var, som nu er blevet sagt så mange gange før, bare lige et par lysår bedre end konkurrenterne.
Præsentation, historie, skuespil og effekter kom sammen til en større helhed og var ikke blot årets bedste sci-fi film men også en af årets bedste film generelt.

Bedste Animerede Film: Coraline

Instrueret af Henry Selick og skrevet af Henry Selick (Neil Gaiman)

Med stemmer af Dakota Fanning, Teri Hatcher, Jennifer Sanders, Ian McShane og Keith David
Runners-up: Cloudy with a Chance of Meatballs, Fantastic Mr. Fox, Up og The Girl who Leapt Through Time

Det er faktisk lidt underligt at sidde og skrive om årets bedste animerede film og den pågældende film så ikke er en Pixar-film, det er bare blevet en vane.
Det er heller ikke fordi der ikke kom en Pixar-film, for det gjorde der, og det er heller ikke fordi at Up ikke er god, for det er den – endnu et lille mesterværk på listen af mange.
2009 var bare det år hvor manden bag Nightmare Before Christmas, Henry Selick, endelig vendte tilbage med en ny stop-motion-film og sikke en film.
Coraline, over Neil Gaimans populære bog, var som jeg skrev i min anmeldelse en magisk filmoplevelse.
Cloudy with a Chance of Meatballs små-sindssyge og lettere pangfarvede galskab og Wes Andersons modige gammeldags dukkefilm Fantastic Mr. Fox fortjener også lidt ekstra opmærksomhed.

Bedste Actionfilm: Ong-Bak 2

Instrueret af Tony Jaa og skrevet af Panna Rittikrai
Med Tony Jaa, Sorapong Chatree, Sarunyu Wongkrachang og Nirut Sirichanya
Runners-up: Watchmen, Armored, X-Men Origins: Wolverine og Sherlock Holmes

Man kunne forhastet komme til at afskrive Ong-Bak 2 som en simpel showcase af Tony Jaas talenter men det ville være at gøre filmen en bjørnetjeneste.
Der er vel at mærke rig mulighed for at se Tony Jaa folde sig ud men det er samtidig en utrolig flot film, noget der gør at det ikke nødvendigvis kun er Jaas evner man sidder måbende over.
Sidste år bragte også to særdeles positive overraskelser i form af Watchmen og Sherlock Holmes.
Watchmen har længe været betragtet som en tegneserie der var umulig at filmatisere men selvom den ikke blev helt lige så god som forlaget så fik Zack Snyder alligevel skabt en ganske fantastisk film.
Guy Ritchies genfortolkning af Sherlock Holmes formåede at puste nyt liv i den klassiske karakter og så gjorde Wolverine sit bedste for at slette mindet af den skuffende X-Men: The Last Stand (¤ og se så at komme i gang med den Deadpool-film, Ryan Reynolds)

Bedste Horrorfilm: Zombieland

Instrueret af Ruben Fleischer og skrevet af Rhett Reese og Paul Wernick
Med Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Emma Stone og Abigail Breslin
Runners-up: The Orphanage, Trick r Treat, Doghouse og Drag Me to Hell

Efter han har leget “lille Peter edderkop” de sidste mange år, vender Sam Raimi endelig hjem til den genre der startede hans karriere.
Efter den lange ventetid kunne man godt have håbet af Drag Me to Hell ville ende på toppen af denne kategori men selvom den er sjov, underholdende og indeholder Raimis specielle blanding af horror og komedie så er den desværre ingen Evil Dead 2.
Blandingen af horror og komedie fungerer langt bedre i Zombieland hvilket var med til at gøre det til en af de mest underholdende film sidste år.
Det var både den bedste horror-komedie og den bedste zombiefilm siden Shaun of the Dead.

Bedste Thriller: The International

Instrueret af Tom Tykwer og skrevet af Eric Singer
Med Clive Owen, Naomi Watts, Armin Mueller-Stahl og Ulrich Thomsen
Runners-up: The Perfect Getaway, State of Play, The Informant! og Duplicity

Clive Owen og Julia Roberts (og Paul Giamatti og Tom Wilkinson for den sags skyld) havde en udsøgt kemi i Duplicity, David Twohys The Perfect Getaway brød flere filmiske regler til dens fordel og The Informant! havde en velspillende og vidunderligt nørdet Matt Damon i hovedrollen men det var dog The International der trak det længste strå.
Tom Tykwer “goes to Hollywood” med en spændende double-cross thriller der havde oplagte præstationer af Clive Owen og Naomi Watts i hovedrollerne, en for en gangs skyld acceptabel rolle til Ulrich Thomsen og en eminent scene i Guggenheim museet.
Tom Tykwer er en ganske speciel instruktør og det er altid interessant at se hvad han producere.

Bedste Komedie: The Hangover

Instrueret af Todd Phillips og skrevet af Jon Lucas og Scott Moore
Med Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis, Heather Graham, Jeffrey Tambor, Mike Tyson, Mike Epps og Justin Bartha
Runners-up: Funny People, Role Models, Up in the Air og (500) Days of Summer

For én gangs skyld var der sidste år en god håndfuld af gode r-rated komedier.
R-rated komedier har i de sidste mange år ofte været mere afhængige af platheder og “gross-out” situationer end egentlige jokes og humor.
Role Models var den bedste i den lange række af buddy-komedier med et velfungerende makkerpar i Paul Rudd og Seann William Scott.
Adam Sandler holder heldigvis en pause i mellem de små-kedelige Disney-film og er sammen med Seth Rogen vanvittig sjove i Funny People.
The Hangover var, for at sige det på en måde der får filmen til at virke dårlig (¤ spørg mig ikke hvorfor man ville gøre det…), den film Dude, Where’s My Car? skulle have været.
Der er sjældent en joke der ikke rammer målet og det er lang tid siden at jeg har hulket så meget af grin, derfor fortjener den pladsen som årets bedste komedie.
2009 var også året hvor man fik, ikke én men hele, to voksne og intelligente romantiske komedier med Up in the Air og (500) Days of Summer (¤ der skam stadig masser af pre-pubertere og tåbelige af slagsen men jo mindre sagt om det jo bedre).

Del 5 med bedste drama, sci-fi, animerede film, ikke-amerikanske film og ikke mindst den bedste film fra 2009 er på trapperne.

Bedste Instruktør: Quentin Tarantino – Inglourious Basterds

Runners-up: James Cameron – Avatar, Darren Aronofsky – The Wrestler, Neill Blomkamp – District 9 og Kathryn Bigelow – The Hurt Locker

Instruktør-kategorien var igen i år en svær nød at knække, der var mange enestående bedrifter.
James Cameron vender tilbage til Hollywood, efter 12 år under havets overflade bogstaveligt talt og han er stadig en af filmverdenens største pionerer.
Cameron har med Avatar skabt en vision der revolutionerer 3D-mediet og som efter min mening, om nogle år, vil betragtes som en redning for store dele af filmindustrien og biografer verdenen over.
James Camerons tidligere kone, Kathryn Bigelow, har instrueret en af de mest intense og nervepirrende krigsfilm nogensinde.
Darren Aronofsky leverer en intim og gribende filmoplevelse der er omtrent så langt fra hans normale stil som man kan forestille sig.
Og Neill Blomkamp bryder, som tidligere omtalt, ind i filmindustrien med en ualmindelig kompetent debut.

Der er bare noget helt specielt over hvad Quentin Tarantino har præsteret med Inglourious Basterds.

Tarantino er, velfortjent, en af de mest skelsættende, indflydelsesrige og ikoniske instruktører af hans generation.
Han har med kun få film (Reservoir Dogs, Pulp Fiction, Jackie Brown, Kill Bill og Death Proof) allerede sikret sig en plads i historiebøgerne.
Med det bagkatalog, Inglourious Basterds’ titel, historie samt filmens trailer blev der sat nogle helt klare forventninger til hvad Tarantinos 6. (eller 7. hvis man tæller Kill Bill som to film) film ville blive, men slutresultatet er så meget mere end det.

Et på samme tid storslået og intimt mesterværk.

Bedste Manuskript: Quentin Tarantino – Inglourious Basterds

Runners-up: Scott Neustadter & Michael H. Weber – (500) Days of Summer, Rian Johnson – Brothers Bloom, Peter Morgan – Frost/Nixon og Jason Reitman & Sheldon Turner – Up in the Air

Tarantino har altid været dialogens mester, Inglourious Basterds har masser af dialog og det er alt sammen fan-freakin-tastic.
(500) Days of Summer, Brothers Bloom og Up in the Airs manuskripter er alle yderst velskrevne, intelligente og bidende humoristiske.
Frost/Nixon skarpe politiske manuskript var også et af de gode minder fra det forgangne år.

Bedste Skuespiller: Mickey Rourke – The Wrestler

Runners-up: Jeremy Renner – The Hurt Locker, Clint Eastwood – Gran Torino, Frank Langella – Frost/Nixon og Tom Hardy – Bronson

Mickey Rourke gør endnu et af sine utallige comebacks med en kraftfuld præstation i The Wrestler.
Der er mange lag af følelser, smerte og gemt håb i den dæmpede rolle som wrestleren Randy “The Ram” Robinson.
Jeremy Renner får for alvor gang i karrieren i The Hurt Locker, Frank Langella har sit livs rolle som Nixon i Frost/Nixon mens Clint Eastwood på fornem vis afslutter en legendarisk skuespiller-karriere med Gran Torino.
Tom Hardys maniske rolle i Bronson sender straks tankerne tilbage til Malcolm McDowell i A Clockwork Orange og det kan kun betragtes som et kompliment.
Det skal lige noteres at jeg er lidt ærgerlig over at jeg ikke fik plads til Joseph Gordon-Levitt i (500) Days of Summer men nu er der jo kun fem nominerede i hver kategori.

Bedste Skuespillerinde: Zoe Saldana – Avatar

Runners-up: Marion Cotillard – Public Enemies, Zooey Deschanel – (500) Days of Summer, Alison Lohman – Drag Me to Hell og Vera Farmiga – Up in the Air

Vera Farmiga får endelig den mainstream-anerkendelse hun så længe har fortjent i Up in the Air, Alison Lohman gør det glimrende som scream-queen i Drag Me to Hell, Zooey Deschanel er skøn i (500) Days of Summer, Marion Cotillard bringer både styrke og kærlighed til rollen som Billie Frechette i Public Enemies og så vinder en computeranimation prisen??
Sådan kunne reaktionen lyde fra en af de fjolser der fordømte Avatar inden de overhovedet havde set den og sagde “wah, det kan jeg ikke sætte mig ind i, det er jo blå mennesker, wah wah”.
Men for dem der har set filmen (og hvis intelligens ikke blive intimideret af farven blå) kan det ikke komme som den store overraskelse, Zoe Saldana spiller fænemonalt og tilfører de fantastiske effekter sjæl, styrke og sårbarhed.
Jeg fik flere gange gåsehud, så smuk og gribende var hendes præstation.

Bedste Skuespiller i en birolle: Christoph Waltz – Inglourious Basterds

Runners-up: Joseph Gordon-Levitt – G.I. Joe, Daryl Sabara – World’s Greatest Dad, Paul Giamatti – Duplicity og Tom Wilkinson – Duplicity

Christioph Waltz får det bedste ud af Quentin Tarantinos manuskript som den djævelske og kølige Col. Hans Landa i Inglourious Basterds.
G. I. Joe var en underholdende men ret middelmådig actionfilm trukket ud af relativ ligegyldighed af en dejligt over-the-top skurkerolle spillet vidunderligt diabolsk af den evigt undervurderede Joseph Gordon-Levitt.
Daryl Sabara overraskende transformation fra spy kid til dumt svin er også værd at bide mærke i og så var det super underholdende at være vidne til Paul Giamatti og Tom Wilkinson oppe mod hinanden i Duplicity.

Bedste Skuespillerinde i en birolle: Evan Rachel Wood – The Wrestler

Runners-up: Rachel Weisz – Brothers Bloom, Marisa Tomei – The Wrestler, Mélanie Laurent – Inglourious Basterds og Anna Kendrick – Up in the Air

Der var tæt løb mellem Marisa Tomei og Evan Rachel Wood i denne kategori, begge fungere som den emotionelle kerne i The Wrestler og begge spiller særdeles fremragende.
Det var Woods portræt af den forsømte datter der i den sidste ende gjorde størst indtryk og derved tog æren som bedste kvindelige birolle i år.
Unge Anna Kendrick var også vanvittig charmerende i Up in the Air og det bliver spændende at følge hende i fremtiden.

Bedste Voice-Act (Stemmeskuespil): Jason Schwartzman – Fantastic Mr. Fox

Runners-up: George Clooney – Fantastic Mr. Fox, Kevin Spacey – Moon, James Caan – Cloudy with a Chance of Meatballs og Ed Asner – Up

Bedste voice-act (eller bedste stemmeskuespil på mindre amerikaniseret dansk) er en ny kategori i år, med mange vidunderlige stemmer at vælge i mellem, men en ting skal lige på det rene først; film som eksempelvis Avatar kan ikke medtages i denne kategori da der i det tilfælde er tale om performance capture og ikke “kun” stemmeskuespil.
Der er trods alt forskel mellem at ligge stemme til en figur og så at ligge krop, bevægelse og ansigtsudtryk til.

Kevin Spacey var næsten en regulær Hal2000 i Moon, George Clooney var fantastisk som Mr. Fox og Ed Asner var gammel og bitter på den sjove måde i Pixar’s Up.
Omtrent enhver sætning talt af Jason Schwartzman er hysterisk morsom og sagt med en lækker tør og pint humor.

Del 4 følger med bedste action, thriller, horror og komedie er på vej.

Bedste TV-Serie: The Wire
Runners-up: House, Battlestar Galactica, Californication og Rescue Me

Der er ikke store mængder interessante kvalitets-programmer på tv nu til dags men der er heldigvis nogle perler i mellem, udover de nominerede kan True Blood, Big Bang Theory, Curb Your Enthusiasm og Bored to Death også nævnes.
The Wire er ikke fra sidste år men det var først dér at jeg langt om længe fik mulighed for at se serien og så fik jeg til gengæld også set alle fem sæsoner.
Det er ikke nødvendigt at kommentere meget mere end blot at gentage hvad jeg tidligere har sagt: The Wire er den bedste TV-serie nogensinde.

Bedste Score/ Soundtrack: Inglourious Basterds
Med bl.a. Ennio Morricone, David Bowie, Lalo Schifrin, Zarah Leander og Billy Preston
Runners-up: (500) Days of Summer, Coraline, Drag Me to Hell og The Brothers Bloom

Det er nærmest blevet en tradition at hver gang Quentin Tarantino laver en film er denne kategori reserveret, det er på ingen måde forskelsbehandling, den mand har bare er sublimt øre for at skrue et suverænt soundtrack sammen.

Bedste Effekter: Avatar

Runners-up: District 9, Star Trek, Watchmen og Zombieland

Peter Jacksons specialeffekts-firma Weta Digital fik på formidable vis District 9s relativt lille budget til at se ud som om filmen havde de store Hollywoodselskabers massive pengemaskineri i ryggen.
Weta Digital vinder da også æren for årets bedste effekter, men bare ikke for den film men derimod for samarbejdet med James Cameron på Avatar.
I det at der blev opfundet helt nye 3D-kamerare, avancerede greenscreen teknikker, blændende motion capture og det faktum at der næsten ikke eksisterer et billede i filmen der ikke er badet i gudesmuk CGI, så er det svært andet end at give dem sejren.

Årets Rookie (debut): Neill Blomkamp – District 9

Runners-up: Zack Galifianakis – The Hangover, Anna Kendric – Up in the Air, Sasha Grey – The Girlfriend Experience og Sharlto Copley – District 9

Denne kategori markerer nogle af de folk der trådte frem i rampelyset i 2009, gjorde ekstraordinært bemærket og for første gang endte i det almene publikums søgelys.
Det behøver nødvendigvis ikke at være en debut, mere et reelt gennembrud i industrien.
Neill Blomkamp trådte ud af hele Halo-fiaskoen og skabte en af de bedste science fiction film i mange år.
Derudover håber jeg at der er nogen der kan se det sjove i en “bedste debut”-nominering til Sasha Grey.

Bedste Cinematografi: Avatar / Inglourious Basterds

Runners-up: District 9, Perfect Getaway, Watchmen og Sherlock Holmes

Årets bedste cinematografi er også årets eneste delte kategori (¤ og den hidtil eneste i GaGa The Movies’ historie) og selvom jeg normalt ikke er den største fan af uafgjorte resultater følte jeg ingen anden udvej. Det er intet mindre end umuligt for mig at vælge mellem Avatar og Inglourious Basterds.
Det var Avatars brug af tidligere nævnte banebrydende teknologi til at skabe smukke og dynamiske billeder mod Inglourious Basterds’ intense og klassiske filmkunst.
Ingen af de to sætter en fod forkert og er efter min mening begge noget nær perfektion, derfor den delte vinder.

Bedste Koreografi: Ong-Bak 2
Runners-up: Avatar, The Wrestler, X-Men Origins: Wolverine og Sherlock Holmes

“Jeg vil mestre dem alle!” sagde Tony Jaa efter premieren af Ong-Bak: Muay Thai Warrior i reference til asiens rige kampsportshistorie.
Efter at have set Ong-Bak 2 står to ting klart: 1. Tony Jaa har holdt sit ord og 2. Den mands talent er skræmmende tæt på uendeligt.
Man sidder måbende igennem en forestilling i kampteknik der overgår selv det bedste i de tidlige Jackie Chan og Jet Li-film.

Del 3 følger med bedste instruktør, manuskript og alle skuespiller-kategorierne.

Her starter GaGa The Movies’ tilbageblik på filmåret 2009.
Under GaGa The Movies-navnet tæller filmåret fra den 12. januar 2009 til den 11. januar 2010 således eventuelle julefilm og sene filmpræmierer, kan nå med.
Kriterierne for at komme under betragtning til alle de glamourøse priser er lidt løsere end mange andre steder. Det er film jeg har set sidste år og hvis en af dem tilfældigvis skulle være fra 2008 så gælder den stadig med.
Derudover ser jeg logisk nok ikke alle film fra et givent år (¤ jeg har trods alt et arbejde ved siden af GaGa The Movies) så hvis en film mangler, kan det være derfor eller fordi den simpelthen ikke fortjener en plads i rampelyset.

Dette er den første del men inden man kommer til alt det gode, skal der først lige skilles skidt fra kanel og derfor ligger jeg ud med de fire dårlige kategorier.

Dårligste Film: The Final Destination
Instrueret af David R. Ellis og skrevet af Eric Bress og Jeffrey Reddick
Med Bobby Campo, Shantel VanSanten, Nick Zano, Haley Webb, Mykelti Williamson, Krista Allen og Andrew Fiscella

Runners-up: Street Fighter: Legend of Chun Li, Max Payne, All the Boys Love Mandy Lane og My Bloody Valentine 3D

Årets dårligste film-kategorien giver et godt billede af Hollywoods tendenser og det faktum der ikke bliver skabt noget brugbart af dem.
To af filmene viderefører den uendelige strøm af elendige computerspilsfilmatiseringer og to af de tre horrorfilm på listen klamrer sig desperat til den nygenkomne 3D-gimmick.
Der er dog ingen tvivl om at The Final Destination er klart den dårligste af dem, med rædselsfulde computereffekter, tænderskærende talentløst skuespil og en historie der bryder alle de regler opsat tidligere i serien.

Dårligste Instruktør: Andrzej Bartkowiak – Street Fighter: Legend of Chun Li
Runners-up: Jonathan Levine – All the Boys Love Mandy Lane, Patrick Lussier – My Bloody Valentine 3D, Michael Bay – Transformers: Revenge of the Fallen og Frank Miller – The Spirit

Det er ærgerligt allerede at være i denne kategori med sin første film, som det er tilfældet for både Jonathan Levine og Frank Miller, men der er nogle der burde holde sig fra mediet.
Frank Miller beviser at springet fra tegneserie til film ikke er helt let, Michael Bay beviser at det er muligt at lave det værste lort selv om man både har store robotter og masser af penge og Patrick Lussier beviser at øvelse tydeligvis ikke gør mester.
Men ingen af dem kommer i nærheden af Andrzej Bartkowiaks intetsigende instruktion af Street Fighter: Legend of Chun Li.

Dårligste Skuespiller: Chris Klein – Street Fighter: Legend of Chun Li
Runners-up: Mark Wahlberg – Max Payne, Kerr Smith – My Bloody Valentine 3D, Nick Zano – The Final Destination og Anson Mount – All the Boys Love Mandy Lane

Man skal sku’ stå tidligt op for at indlevere skuespil der kan udkonkurrere både Kerr Smith og Mark Wahlberg i disciplinen talentløshed.
Dog er det lykkedes for Chris Klein, hvis portræt af Charlie Nash i Street Fighter: Legend of Chun Li indeholder mindre personlighed end en egetræsdør og definerer udtrykket “wooden acting”.

Dårligste Skuespillerinde: Amber Heard – All the Boys Love Mandy Lane

Runners-up: Betsy Rue – My Bloody Valentine 3D, Bai Ling – Crank 2, Malin Akerman – Heartbreak Kid og Megan Fox – Transformers: Revenge of the Fallen

Forventningerne til skuespillerinder som Bai Ling og Megan Fox er naturligt nedsatte men alligevel formår de til stadighed at overraske…den forkerte vej vel at mærke.
Amber Heards altoverskyggende hovedrolle i All the Boys Love Mandy Lane er på skærmen i ca. 80% af filmens spilletid, hun foretager sig ikke ret meget, hvilket både er godt og ondt, for når hun endelig åbner munden er det som negle på en tavle (¤ eller som den lyshårede agent i CSI:Miami, disse to ting kan dog med lethed også beskrives som det samme.)

Det var så årets dårligste og det er nu tid at rette blikket mod langt bedre ting.
Episode 2 følger med bl.a. bedste tv-serie, effekter, soundtrack og cinematografi