Tag : boty12

2012: Best Thriller

Best Thriller 2012

Runners-Up: Tinker Tailor Soldier Spy, I Saw the Devil, Safe House og Sleepless Night

Også i thrillergenren var der få rendyrkede Hollywood produktioner blandt årets bedste. Safe House, med Denzel Washington og Ryan Reynolds, var den eneste som fulgte filmbyens normale formel, men den svenske instruktør Daniel Espinosa som stod bag Snabba Cash, formåede at bryde med de gengse klichéer og gjorde historien spændende. Selv om årets vinder, Joe Carnahan’s The Grey (kærligt og ironisk kendt her på siden som Wolf Puncher: The Movie), teknisk set også er en Hollywood film, så føltes den aldrig som sådan. Den var kold og ubamhjertig, drevet frem af stærke karakterer som blev dybere beskreven end bare de traditionelle stereotyper. The Grey var en spændende og nervepirrende thriller med en kampklar Liam Neeson i front.

Længere fra filmbyen, så man fantastiske thrillers fra mange forskellige hjørner af verdenen. Der var den afdæmpede og iskolde britiske spionthriller Tinker Tailor Soldier Spy, den intense franske thriller Sleepless Night og den brutale sydkoreanske hævnthriller I Saw the Devil. Atter et område hvor Hollywood bør oppe sig, men heldigvis kan man finde kvalitets spænding andre steder indtil da.

Categories: Movies

2012: Non-American Movie

Best Non-American 2012

Runners-Up: I Saw the Devil, Extreterrestre, The Raid og Kill list

Vanen tro, var der masser af fremragende film produceret udenfor Hollywood, så mange at det faktisk var svært at begrænse udvalget til blot de fem som bliver nævnt her. Sydkorea markerede endnu engang, med Kim Jee-Woon’s I Saw the Devil, at de er blandt de absolut bedste indenfor stærke hævnhistorier som bliver hos én længe efter filmen er slut. Nacho Vigalondo (Los Cronocrímenes) brugte igen en interessant science fiction vinkel til at fortælle en gribende menneskelig historie. Ben Wheatley’s forskruede og uforudsigelige thriller, Kill List, efterlod seeren på kanten af sædet og der er sagt mange positive ord om The Raid her på siden, så jeg nøjes bare med at understrege at den er freaking awesome.

Michel Hazanavicius, Jean Dujardin og Bérénice Bejo arbejdede sammen på OSS 117, en kærlig parodi på de gamle agentfilm fra 60’erne som høstede titlen som bedste komedie for nogle år siden, her på siden. De første denne kærlighed til en forgangen tid i filmhistorien videre i The Artist, et loveletter til simplere tider hvor film havde mere til fælles med teater. En smuk sort-hvid hyldest til stumfilm, musicals og filmindustriens spæde begyndelse.

Categories: Movies

2012: Best Action

Best Action 2012

Runners-Up: Mission Impossible: Ghost Protocol, Skyfall, The Avengers og The Dark Knight Rises

Actionfilmen burde være blandt de reneste genrer indenfor underholdning, næsten en garanti for den virkelighedsflugt som man betaler for, men lige som med komedier så er størstedelen af Hollywood’s udgivelser indenfor genren enten skuffende eller ligefrem elendige. Det lykkedes dog for nogle af dem. Mission Impossible: Ghost Protocol stod for god underholdning, Skyfall leverede solid agent-action, The Avengers kom tæt på den reneste definition af en sommer blockbuster og The Dark Knight Rises gav en tilfredsstillende afslutning på Christopher Nolans storslåede Batman trilogi, men ingen kom dog i nærheden af den brutale og opfindsomme natur af The Raid.

Gareth Evans og Iko Uwais leverede det moderne svar på en kung-fu film. Den var muligvis simpel, men vægten blev lagt alle de rigtige steder. Den var hårdtslående, nådesløs og dygtigt udført, hver kamp føltes speciel og i modsætning til de fleste Hollywood actionfilm, så blev der ikke klippet væk hver gang der skete noget, hvert eneste kæberaslende slag blev fulgt af den dynamiske og flydende kameraføring. Man kan læse mere om hvor meget jeg elskede The Raid i den fulde anmeldelse her.

Categories: Movies

2012: Best Comedy

Best Comedy 2012

Runners-Up: The Muppets, 21 Jump Street, Ted og Seeking a Friend for the End of the World

Det siges, at latter er sundt. Hvis det er tilfældet, burde der så ikke være nogen, der skulle gøre noget ved den syndflod af sundhedsskadelige komedier som strømmer ud af fra Hollywood. Den overordnede kvalitet er meget værre i komedier end i nogen anden genre (måske med undtagelse af dansk animation) men humor er selvfølgelig individuelt og svært at diskuterer, det er kvalitet bare ikke. For at se præcis hvor slemt det står til, så kan man jo bare prøve at tælle hvor mange komedier der var blandt årets ti værste film og ikke et ondt ord om de fem nominerede, men jeg ville have overvældende svært ved at finde bare én mere til denne kategori.

Men tilbage til det positive. The Muppets’ comeback var en kæmpe succes, Seth MacFarlane viste med Ted at han kunne lave mere end bare elendige Family Guy afsnit, 21 Jump Street gav os en filmatisering af en tv-serie som rent faktisk fungerede og Seeking a Friend for the End of the World beviste, at jordens undergang ikke behøver at være deprimerende. Safety Not Guaranteed var dog den lille indie-komedie der charmerede min lattermuskler ud af deres Hollywood-tvungne hi. Det interessante setup om en fyr der søger en ledsager til at rejse i tiden med og journalisterne som prøver at finde ud af om manden taler sandt eller bare er skør, bliver bakket op af et velskreven manuskript, finurlig humor og gode skuespillere.

Categories: Movies

2012: Best Animated Feature

Best Animated Feature 2012

Runners-Up: Arthur Christmas, Brave, Frankenweenie og The Secret World of Arrietty

Det kan snart ikke betale sig, at kommentere hvordan at dette er endnu et år, hvor Pixar ikke vinder titlen for bedste animerede film, for det er altså ved at være længe siden, at de har kunne leve op til den høje standart som de selv satte med deres tidlige film. Brave var en flot film, men det var rigtig god 30 minutters kortfilm omringet af trættende Disney klichéer. Men mens det virker som om, at Pixar har mistede deres mojo, så er der heldigvis andre studier som er klar til at overtage pladsen i front. Sidste års bedste computeranimerede film blev noget så uventet som en hyggelig og charmerende julefilm, i form af Arthur Christmas fra Aardman Animation. Ironisk nok, så var Aardman førhen kendt for deres stop-motion animation og 2012 beviste at denne animationsteknik stadig kan levere filmmagi, med eller uden Aardmans navn på (det skal lige siges, at Aardman havde en udmærket stopmotion film i 2012, The Pirates! in an Adventure with Scientists!, men den kom ikke med blandt de fem bedste). Tim Burton lavede sin egen kortfilm, Frankenweenie, til en sød film i fuld længde, desværre kunne man godt mærke at materialet blev strukket. Laika, der også vandt denne titel tilbage i 2009 med Coraline, leverede endnu et stykke imponerende og fascinerende filmhåndværk i form af gyserkomedien ParaNorman. Den er overvældende flot lavet, fyldt til randen med charme og en dejlig skæv humor. Der var også en enkelt klassisk håndtegnet film som markerede sig, nemlig The Secret World of Arrietty fra Studio Ghibli, den var måske ikke helt på højde med deres andre film, men selv den værste Ghibli film er bedre end de fleste andre og det var skam også en sød og fortryllende lille film.

Categories: Movies

2012: Best Sci-Fi / Adventure

Best Sci-Fi 2012

Runners-Up: Chronicle, Extraterrestre, The Hobbit: An Unexpected Journey og Dredd

Science Fiction fortsætter med at være populært og det kan jeg kun være glad over, for det betyder jo bare at se mere til genren. Det er selvfølgelig ikke alle sci-fi film som rammer målet, man får jo stadig film som Lockout, Battleship og genindspilningen af Total Recall. Film som Prometheus og John Carter blev aldrig de film de burde ha’ været, men heldigvis var der også film der leverede varet. Chronicle bragte et frisk pust til både superhelte og found footage genrene, Nacho Vigalondo’s Extraterrestre brugte science fiction som en baggrund for en interessant kærlighedshistorie og Pete Travis’ Dredd var en overraskende velfungerende og badass reboot. Peter Jackson vendte tilbage til Tolkien med The Hobbit: An Unexpected Journey og selv om den var meget for lang, så var den stadig den bedste fantasy film fra sidste år.

Rian Johnson’s Looper var en spændende og original science fiction film med fremragende skuespiller-præstationer, Joseph Gordon-Levitt var vanen tro fantastisk, Emily Blunt var charmerende og Bruce Willis får endelig en rolle med lidt kød på. Johnson slog sig sammen med Shane Carruth (Primer) for at formidle en intelligent tidsrejse historie og det lykkedes for dem. Filmen blev helt forkert solgt af sin markedsføring, den blev solgt som en actionfilm og den vigtige familie-vinkel bliver slet ikke nævnt, hvilket er en skam for der er sikkert nogen som blev skuffet, fordi de ikke fik hvad de forventede, men jeg kunne rigtig godt lide det færdige resultat.

Categories: Movies

2012: Best Horror

Best Horror 2012

Runners-Up: The Loved Ones, Let Me In, Kill List og Cockney vs. Zombies

Man skal lede længe efter god horror og det var også tilfældet i 2012. Det hjalp selvfølgelig på ingen måde, at der ikke var tid til en Nights of Horror temauge, men jeg så faktisk flere film i genren i forhold til året før, der var bare forsvindende få af dem som var noget værd. Efter længere tids søgen, fandt jeg dog en lille håndfuld, der var denne kategori værdig. Den australske The Loved Ones var dejligt modbydlig, Let Me In var en af de få genindspilninger som faktisk havde noget på hjertet, Cockney vs. Zombies var en underholdende b-film af den blodige slags og den nervepirrende Kill List var sublim, også selv om den måske balancere på den udefinerbare grænse mellem gyser og thriller genrene.

En film var bare en smule mere interessant end de andre, jeg kunne simpelthen ikke stå for Drew Goddard og Josh Whedon’s smarte dekonstruktion af genren, The Cabin in the Woods. Det var en film, skabt til dem der elsker genren og selv om det måske ikke var den mest uhyggelige gyserfilm nogensinde, så var det forfriskende at se en intelligent en af slagsen. Det er en sjældenhed i genren og det er tydeligt, at Goddard og Whedon har set nogle gyserfilm i deres tid. Man kan læse mere af min mening om filmen i den fulde anmeldelse her.

Categories: Movies

2012: Best Documentary Feature

Best Documentary 2012

Runners-Up: The Interrupters, Being Elmo: A Puppeteer’s Journey, Indie Game: The Movie og Undefeated

2012 bød på dokumentarer om det bedste i mennesker, skabelsen af computerspil, manden bag en af de bedst kendte muppets i verden og historien om et fodboldhold som aldrig gav op, men alligevel var det filmen om en gammel mand og hans rå fisk som løb med titlen. Jeg har faktisk ikke den store interesse i sushi som sådan, det smager fint og det er det, men Jiro Dreams of Sushi er en film om meget mere end bare sushi, også selv om det så måske er verdens bedste sushi. Det er en fascinerende historie om ære, passion og viljekraft, inspirerende at følge og at man så samtidig bliver sulten af de smukke billeder, er bare en sidegevinst.

Categories: Movies

2012: Best Director

Best Director 2012

Runners-Up: William Friedkin (Killer Joe), Joe Carnahan (The Grey), Gareth Evans (The Raid) og Benh Zeitlin (Beasts of the Southern Wild)

Der er få af de store, velkendte instruktører nomineret i denne kategori. William Friedkin er det tætteste man kommer på en velkendt veteran. Manden der stod bag klassikkere som The Exorcist og The French Connection, havde en lang udfaldsperiode hvor han lavede elendige film som Hunted og Jade, men det ser ud som om at den gamle mand endelig er kommet tilbage på rette spor med Bug og nu den fantastiske Killer Joe. Den garvede veteran må dog se på, mens en af de nye stjæler titlen som bedste instruktør for næsen af ham, endda med filmmagi fra de gode gamle dage. Michel Hazanavicius overraskede hele industrien, ikke blot med en sort-hvid stumfilm i det herrens år 2012, men med en sort-hvid stumfilm som var mindst lige så sjælfyldt, gribende og underholdende som de fleste andre film.

Categories: Movies