Tag : christmas

christmas2014

It’s X-Mas, Yo! Part VI: Overcompensating

christmas2014

Der har været stille på gagathemovies.com, det sidste lange stykke tid, men bliver jeg nød til at bryde stilheden. Jeg havde et lille eksperiment, jeg ville se hvis jeg forholdte mig tavs, om det så kunne resultere i at tiden gik langsommere og man derved kunne udskyde julen et par måneder. Dette stupide eksperiment mislykkedes dog spektakulært og det er nu blevet tydeligt, at julemanden venter for ingen mennesker og jeg bliver nød til at se julepynten i øjnene. Derfor har jeg set julefilm og vanen tro, vil jeg skrive et par ord mens vi venter på julemaden.

På papiret ligner mange ting de bedste idéer og det er først når de bliver ført ud i livet, at man tager horribelt fejl. Mit altoverskyggende og længe ventede redesign af siden, har vist sig at være en enorm og tidskrævende opgave og jeg begynder så småt, at overveje om det overhovedet er en god idé. For at bringe ordene tilbage til noget der bare smager af jul, så er filmen A Merry Friggin’ Christmas et perfekt eksempel på det jeg snakker om.

merry

På papiret besidder filmen en spydig titel og rollelisten tæller humoristisk talentfulde skuespillere som Joel McHale (Community), Lauren Graham (Gilmore Girls), Clark Duke (Kick-Ass), Oliver Platt (Mousehunt) og det afdøde komiker-geni Robin Williams. Man får med det samme tankerne og forhåbningerne hen på en ny grov og hysterisk morsom julefilm i dur med Bad Santa, men det bliver hurtigt ødelagt, faktisk allerede fra filmens første sekund.

Når filmens titel toner frem på skærmen, så står der nemlig ikke A Merry Friggin’ Christmas, men derimod A Merry Christmas Miracle, altså en langt mere generisk og sukkersød titel. Forvirret og fortvivlet begyndte jeg allerede med det samme at frygte den normale julede sødsuppe og tro mig, det var nøjagtig det jeg fik. Dette er en forklædt Hallmark-film, bare med lidt ekstra star power. Det er familievenligt i den værste grad, komplet blottet for kant eller nogen form for skarphed. Filmen er blød og kedelig, men værst af alt, så er den på ingen måde sjov. Det er lidt som febrilsk at pakke en julegave op, blot at finde et vattet tøj-rensdyr, ja den er sikkert meget sød, men hvad fanden skal jeg bruge den til?

happychristmas

Efter den skuffelse, tænkte jeg, at jeg hurtigt burde finde en anden julefilm, i et håb om at komme i den rette stemning inden aftnens festivitas. Jeg bladrede igennem kataloget på den amerikanske Netflix og støtte på Joe Swanberg’s Happy Christmas (der var også Tyler Perry’s Madea’s Christmas, men planen var jo at komme i julehumør, ikke at få altopslugende selvmordstanker). Joe Swanberg stod for sidste års fremragende Drinking Buddies og med Anna Kendrick på rollelisten, hvordan kunne det så gå galt?

Okay, teknisk set er der heller ikke noget galt med Happy Christmas, det er et udmærket lille indie-drama, men man bliver ikke ligefrem oversvømmet varme, glæde og julehumør. Den ironiske titel dækker over et velspillet karakterdrevet drama med Anna Kendrick (Up in the Air), Melanie Lynskey (Two and a Half Men), Lena Dunham (Girls), Mark Webber (13 Sins) og Joe Swanberg selv på rollelisten. Happy Christmas er lidt en standart indie-film, det er håndholdt video, der sker nødvendigvis ikke det store og pinlig/akavet er det samme som naturlig/realistisk. Det ender med at være en udmærket film, fordi de bærrende karakterer er interessante og, som sagt, velspillede, men hvis det ikke havde været for Kendricks naturlige charme og en bedårende lille baby (“spillet” af Swanbergs eget afkom Jude), så havde der ikke været megen glæde at komme efter.

Når jeg tænker over det, så beskriver de to film egentlig mange oplevelser i julen. Det hele er så sukkersødt, generisk og familievenligt, at det hurtigt bliver kedeligt i længden. Samtidig er det hygget at se familien, men det kan nemt blive lidt akavet / pinligt efter mange timer i samme rum. Det er måske en lidt deprimerende tanke, men måske var årets julefilm ganske passende, jeg smider dog lige Kiss Kiss Bang Bang i maskinen… du ved, bare lige for at finde det glade julehumør.

Glædelig jul alle sammen.

Categories: Movies

Spongebob-christmas-pic-1.jpg

It’s X-Mas, Yo! Part V: Still Smokin’

I ånd med Hollywoods “tried & true” metoder, så fortsætter jeg med at malke en serie, indtil den dag hvor der er absolut intet tilbage. Det er nemt, man bringer den samme serie tilbage år efter år, gang på gang, hvadenten der er behov for det eller ej og derfor bringer gagathemovies nu det obligatoriske gensyn med It’s X-Mas, Yo!. Hvad mere kan man ønske sig til jul?

Tilsyneladende så længe der er jul, så er der også latterlige slangudtryk her på siden.

spongebob christmas special

spongebob coverInstrueret af Mark Caballero og Seamus Walsh

Skrevet af Luke Brookshier, Marc Ceccarelli, Derek Iversen og Mr. Lawrence

Med stemmer af Tom Kenny, Clancy Brown, Rodger Bumpass, Bill Fagerbakke, Lori Alan, Carolyn Lawrence, Mr. Lawrence og John Goodman som Santa Claus

2012  Animation / Komedie  US  23 min.

SvampeBob Firkant er en underlig fisk (eller hvad han nu er), jeg kan egentlig godt lide ham og hele hans serie, men jeg ser ikke ret meget af det. Firkants lalleglade natur, hans bizarre vennekreds, hans besynderlige omgivelser og den skøre humor, burde vende mine sure miner til et stort fjollet smil, men jeg er åbenbart tilfreds med at være en bitter gammel mand. Nu er det jo jul, så jeg skubber surheden lidt til side og ligger mit humør i hånderne på en svamp.

Det er juleaften og SvampeBob venter i spænding på julemanden. Det er dog ikke alle som deler hans julehumør og Plakton har som altid en ondskabsfuld plan i ærmet. I stedet for at opføre sig ordenligt for at komme på julemandens “artig”-liste, vil han forvandle hele Bikinibottoms befolkning til modbydelige bøller, så han virker som et lyspunkt til sammenligning. Så må SvampeBob og hans gode hjerte komme til undsætning endnu engang.

Spongebob christmas pic 1

Denne julespeciel af Svampebob Firkant er lidt anderledes i forhold til det normale show, det handler selvfølgelig om julen, men det er mere end det, den er nemlig lavet i stop-motion. Det er jo en god lille gave til mig, jeg elsker stop-motion og det gør jeg også her. Det passer til den skæve humor og det er en fryd at se på, rent faktisk så ønskede jeg hele tiden at der var mere af den. Showet varer kun 23 minutter og jeg ville ønske at de lavede en hel film, men det betyder jo også at de må gøre noget rigtigt, når det eneste man ville ændre er at det varede længere. Hr. Firkant hjalp en sur gammel mand finde sit julehumør og jeg kan kun anbefale denne julespeciel til alle andre.

P.S. Jeg glemte helt, at der er også John Goodman som julemanden, så jeg er ekstra glad.

P.P.S. Glædelig jul alle sammen.

P.P.P.S. “This is the season for being jolly, stop being jerky!”

Categories: Movies

santa-music.jpg

An Audio Visual Presentation: Yuletide Edition

DJ Santa Claus mixing up some Christmas cheer. Disco lights in the background.; Shutterstock ID 121218244; PO: aol; Job: production; Client: drone

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

Julen står for døren, men derfor behøver det hele jo ikke blive søbet ind i Michael Bublé og Wham! af den grund. For ’heldigvis’ har en af Audios gamle favoritter – ’80er heavy metal bandet Twisted Sister (naturligvis) – udgivet et helt, full length julealbum i 2006; ”A Twisted Christmas”.

Albummet blev faktisk, tro det eller lad være, en ret stor kommerciel succes for Twisted Sister, og der fulgte koncerter, tour samt tv-optrædener og interviews med de store kanoner med i kølvandet; dét gav blod på tanden. Albummets succes var ifølge forsanger Dee Snider medvirkende årsag til, at Twisted Sister alligevel ikke pensionerede bandet, som der ellers var tale om. De turnerer således stadigvæk aktivt – jeg oplevede dem fx live til en fed koncert på Sweden Rock Festival forrige år.

Der fulgte selvfølgelig også to videoer med til albummet. Vi skal i dag se videoen til nummeret/julevisen ”Oh Come All Ye Faithful”, som behandles/mishandles i vanlig ”We’re Not Gonna Take It”-stil.

Nyd den nu, og hav i øvrigt en rigtig dejlig jul derude!

Categories: Audio

brain_on_fire.jpg

All I Want for Christmas is a Offswitch for my Brain

brain_on_fire

Ja, jeg ved godt, at det ligger i stærk kontrast med mit tidligere ønske, men jeg tænker simpelthen for meget over ting. Min hjerne kører ud af 10 forskellige spor samtidig, på en konstant basis, selv mens jeg skriver dette har jeg tv kørende, lytter til både podcast og musik, skriver notater på en blok ved siden af computer og læser på internettet, altsammen på én gang i et desperat forsøg på at opnå en eller anden bizar form for fokus… anyways, tilbage til mit ønske.

Prisoners pic 1

For nylig så jeg Denis Villeneuve’s Prisoners med Jake Gyllenhaal, Hugh Jackman, Terrence Howard og Maria Bello. Det er en ganske fremragende thriller med nogle fantastiske præstationer, men det har ikke rigtig den store indflydelse på hvad jeg vil skrive om… Tidligt i filmen lagde jeg mærke til, at Jake Gyllenhaals karakter blinkende med øjnene. Ja ja, det gør alle mennesker og muligvis også nogle dyr, det er der ikke noget specielt ved, men Jakes karakter gør det noget mere påtvungen og krampagtigt end de fleste. Det er vel at mærke ikke noget han gør hele tiden, nogle gange blinker han helt almindeligt. Det kunne være tegn på PTSD, at han led af søvnmangel eller sådan noget, men det fortæller filmen intet om.

Desuden får han to opringninger på hans mobiltelefon, som han promte ignorerer, mens han smider tilbage i lommen. Det tyder på at der foregår noget under overfladen, men det er ikke hvad filmen handler om og den har ingen interesse i at uddybe nærmere. Det er ikke engang en spoiler, fordi de fleste folk vil med garanti slet ikke ligge mærke til disse tilsyneladende ligegyldige ting, men det stoppede ikke mig i at tænke over det gennem hele filmen.

Så, kære julemand, det eneste jeg ønsker mig til jul, er evnen til at nyde en film uden at overanalysere hver enkel lille detalje og det påkrævne fokus til at følge en historie til sin endelige konklu… SQUIRREL!!

Categories: Random

christmas-cat.jpg

All I Want for Christmas is Ideas

christmas-cat

Det er jo ikke som om, at årets 12. måned er et eller andet nyt påfund som ingen kunne have forudset. Det er ikke som om, at julen kommer som en overraskelse for nogen. Det er ikke som om, at landets butikker ikke har forsøgt at minde én om den kommende højtid de sidste par måneder, men alligevel sidder jeg tilbage særdeles uforberedt.

De sidste par år har der her på siden kørt en julekalender gennem december måned, men i år er det ellers uudtømmelige springvand af idéer løbet tør. Jeg er simpelthen på bar bund, både med hvad jeg eventuelt skulle lave for at fejre julen og hvordan jeg skulle få tid til det.

Jeg beklager meget, erklærer mig hermed kreativt konkurs og mit eneste håb er, at julemanden ligger nogle idéer under træet den firetyvende, men på det tidspunkt er det selvfølgelig for sent… i mellemtiden er der et billede af en kattekilling fordi… det var bogstavelig talt, det eneste jeg kunne finde på.

Categories: News, Random

It’s X-Mas, Yo! Part III

(¤ Jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke har kræfterne til at slippe væk fra dette horrible slangudtryk, så derfor omfavner jeg det med begge mine arme og fuldender hermed den snart-legendariske “It’s X-Mas, Yo!” trilogi.)rare_exports copy

Finnish_FlagRare-Exports-2010-Movie-PosterInstrueret af Jalmari Helander

Skrevet af Jalmari Helander, Juuso Helander, Petri Jokiranta og Sami Parkkinen

Med Omni Tommila, Jorma Tommila, Tommi Korpela, Rauno Juvonen, Per Christian Ellefsen og Peeter Jakobi

Der er nogle ting, som jeg gør yderst sjældent. Jeg ser ikke ret mange finske film, jeg ser ikke mange julefilm og jeg indrømmer aldrig at jeg egentlig godt kan lide julen, men det bliver der lavet om på nu. Jeg har set Rare Exports, den er finsk, den handler om julen uden at være dårlig og jeg må anerkende, at jeg har svært ved at benægte at julestemningen så småt har overvældet mig.

Den søde, rare og lattermilde julemand, som vi alle er opvokset med, er blot en myte opfundet af Coca Cola for at tjene penge. I virkeligheden var han en dæmonisk trold, der én dag om året opsøgte uartige børn og åd dem. Han har i mange år været indespærret i et bjerg og verdenen kunne fejre julen i fred, men nu har et hold amerikanske gravrøvere fundet hans fængsel og gravet det fri. Julen er i fare og det samme er alle som ikke har opført sig ordentligt.Rare Exports pic 1
Traditionen tro, så ser jeg kun én julefilm om året. Det inkluderer selvfølgelig ikke Die Hard og Kiss Kiss Bang Bang, som jeg med glæde ser flere gange, men dem anser jeg mere som gode film end som julefilm. Det er en tilbagevendende oplevelse, som jeg næsten frygter lige så meget som julen i sig selv. Men i år er det ganske anderledes, næsten som ved et regulært julemirakel, så er årets film faktisk tæt på fantastisk.

Det er dog ikke den eneste overraskelse, som Rare Exports har at byde på. Det er en julefilm som er umulig at forudsige, det er ikke noget som man ser ofte, en film som finder juleånden frem i forfriskende original stil. Det faktum at filmen er helt igennem crazy, betyder ikke at det er et useriøst eventyr, begivenhederne bliver skam taget ganske alvorligt og det får det hele til at virke endnu bedre. Skuespillerne, inklusive de små af slagsen, gør det godt. Den herligt skæve humor leverer rigeligt med smil og så er der spandevis af skræmmende, nøgne gamle mænd. Rare Exports pic 2
Og så er der lige en sidste ting, jeg ved ikke om de har magiske kameraer i Finland, men filmen er forbløffende smuk og er faktisk langt flottere end mange af de dyre Hollywood film.

Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at fejre julen på, end at jagte en ond og morderisk juletrold, men jeg ville skynde mig at låse døren hvis man har været uartig.

Se også: Trolljegeren8 Stars

Categories: Movies

On the Twenty-Third Day of Christmas…

HostNu er vi ved at nå til enden på denne julekalender og når jeg ser tilbage på de ting, som jeg har anbefalet, fortryder jeg kun 3 ting: De er ikke altid blevet postet i god tid, jeg har kun set traileren til G. I. Joe: Retaliation 437 gange og der har ikke været mange ting i andre sprog end engelsk. Derfor vil jeg skynde mig at rette op på en af de ting, inden det er helt for sent. Korea er indenfor kort tid blevet et af mine favorit filmlande og der bliver p.t. lavet flere originale og kreative film i Korea, i forhold til den samlede produktion, end noget andet sted. En af de film som var grobund for min øgede interesse i landets filmindustri, var Bong Joon-Hos sublime The Host. Normalt er monsterfilm underholdende, men lettere uintelligente og simple actionfilm, sådan er det ikke med The Host. Der er masser af lag under overfladen i denne fortælling om menneskets forurening, en by under angreb og en familie i krise, tilsat en lille mængde af slap-stick humor og samlet med en monsterfilm som ramme. Det betyder dog ikke at monsteret er ligegyldigt eller kedeligt, slet ikke, for mig er det blandt filmhistoriens bedste monstre. Så sæt julemusikken på pause og tag en chance med en helt igennem anderledes filmoplevelse.

Categories: Movies

On the Twenty-Second Day of Christmas…

dark cityDet er ikke kun de glade juledage som er beklædt med mørke, fremtiden ser skam heller ikke for lys ud. Det er en af de ting som science fiction film er glade for at fokusere på, idéen om at det kan godt være at det ser slemt ud nu, men bare vent i fremtiden er det meget værre. Jeg har længe været glad for instruktøren Alex Proyas, det er ham som stod bag filmatisering af The Crow og I, Robot, Men hans bedste film er efter min mening Dark City. Dark City udkom i 1998 og var en ganske unik lille film. Dens fremtids fortælling var anderledes, den var visuelt kreativ og så var den fyldt med gode præstationer. Kiefer Sutherland, Jennifer Connelly og William Hurt var alle mødt op for at give deres bedste, men det var Rufus Sewell der skilte sig ud. På det tidspunkt havde jeg forudset en stor karriere for Sewell, men sådan skulle det ikke være. Så tag i mod mørket for nu og huske på at der er lyse dage på stranden lige rundt om hjørnet.

Categories: Movies

wallace-gromit-the-curse-of-the-were-rabbit-original.jpg

On the Twenty – First Day of Christmas

wallace-gromit-the-curse-of-the-were-rabbit-originalTidligere på dagen, deltog jeg i en lille let diskussion om forskellige animationsfilm med et par venner af siden og to ting gik op for mig: For det første, så er der nogle som besidder et sæt ganske specielle smagløg og for det andet, så glemte jeg helt den type animationsfilm som jeg måske elsker allermest, nemlig stop-motion animation. Derfor er det kun passende at anbefale en her. Aardman Animation har længe været det førende studie indenfor stop-motion, men de seneste år har de skiftet til computeranimation og selv om Flushed Away og Arthur Christmas helt sikkert er fine nok film, så er det bare ikke det samme. Der er stadig lidt håb for fremtiden med næste års The Pirates! Band of Misfits, men indtil da kan man hygge sig med en af deres bedste skabninger. Wallace & Gromit in The Curse of the Were-Rabbit, fra 2005, har charme i overflod, endnu større mængder af humor og så er det ubegribeligt godt håndværk. Jeg har det lidt på samme måde med denne stop-motion, som jeg har det med special effects til rigtige film. Man kan sagtens lave super flotte ting på computer, men det vil aldrig være noget som eksisterer i den virkelige verden og vil derfor aldrig have den der lækre håndgribelige og hjemmelavede stil. Så sæt julekonfekten på hylen og nyd hvad andre folk kan lave med deres hænder.

Categories: Movies

On the Twentieth Day of Christmas…

Bare fordi at folk er glade og gaderne er fyldt med julelys, skal man ikke tro at alle de uhyggelige væsner er taget på ferie. De gemmer skam stadig i mørket og derfor vil jeg bruge anledningen til at anbefale en af de mest uhyggelige gyser-film i nyere tid. The Descent, fra 2005, er en af mine yndlings horrorfilm gennem tiderne. Det er et simpelt setup, et hold piger tager på opdagelse i en grotte og ting begynder at gå galt. Man behøver heller ikke meget mere end det, når det virker så eminent. Klaustrofobien er trykkende, intensiteten er høj, stemningen er til at skære igennem med en kniv og chokeffekterne er perfekte. Den var dengang, hvor Niel Marshall kunne lave gode film. Han startede med varulve-filmen Dog Soldiers, som jeg også værdsætter højt, så kom The Descent men derefter lavede han den post-apokalyptiske actionfilm Doomsday og ridderfilmen Centurion. De to sidste er ikke elendige film, men de lever bare ikke op til det han lavede før. Sæt dig ned med den varme glögg og gør dig klar til at blive skræmt fra vid og sans af dette mesterværk.

Categories: Movies