Tag : copyright-infringement

Zoe-Bell-in-Mercenaries-pic2

Copyright Infringement: Mercenaries

Mercenaries

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum/Sy Fy Channel kopieret denne gang?

Denne går de efter Sylvester Stallones macho-actionfilm, The Expendables, men de forsøger også noget helt nyt. De stjæler nemlig også konceptet fra Robert Luketics kvindelige Expendables-film, Expendabelles, en film som ikke engang er lavet endnu. I det hvor The Asylum, for en gangs skyld, virker fremme i skoene og ser mod fremtiden, virker det også som om de har glemt en af de få styrker de havde.

Denne gang er der nemlig ingen genialt/idiotisk ordspil i titlen, Mercenaries er en af de mest neutrale og ligegyldige titler i filmhistorien. En af de få ansatte hos The Asylum, som rent faktisk fortjener sin løn, har altid været personen som finder på de dumme titler. Jeg savner “dumb-title-guy”, manden som har fundet på guldkorn som Piranhaconda, Sharknado og Titanic 2. Det er bare ikke det samme uden ham, men måske har han fået en velfortjent ferie efter han fandt på Sharktopus vs. Pteracuda.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?

Det er den klassiske “præsidentens-datter-er-taget-til-fange-og-det-eneste-håb-er-at-hente-nogle-kasserede-veteraner-ud-af-fængslet-for-én-sidste-mission” historie. Det er ikke ligefrem originalt, men idéen i at brokke sig over at The Asylum bruger klichéfyldte gennemtærskede historier, er lidt som at brokke sig over at det er for varmt efter man har lagt sig til rette i pejsen.

Zoe-Bell-in-Mercenaries

Hvordan er resultatet?

Det er en sub-standart action film, men det alene er væsentligt over standarten for Asylums film. Vanen tro, så bliver ingen scener taget om, selv om de ikke virker og der bliver klippet væk hver gang der sker noget. Action kræver at man ser hvad der sker ellers har alle kampene, al volden ingen impact og det redder ingenting, at man forsøger at gemme sig bag speed ramping, det betyder bare at de ting man ikke ser, er i slowmotion. Det er dog et generelt problem i Hollywood, så det behøver man nødvendigvis ikke at angribe The Asylum for.

Introsekvensen er lavet i en simpel grim tegneserie-stil, men alligevel er det til dato den bedste introsekvens til en Asylum film. At manuskriptet er tarveligt, er nærmest selvsagt, men nogle gange bliver man alligevel overrasket. Dialog som “We have to think outside the box… or rather, inside the box” og “Let’s go ‘PMS from Hell’ on this place”, får Dolph Lundgrens jokes i The Expendables til at virke som Shakespeare.

Der er nogle skuespillere med, ikk?

Jo, The Asylum har faktisk ramt rimeligt rigtigt med deres valg af kvindelige actionstjerner, selvfølgelig har de ikke folk som Gina Carano eller Michelle Rodriguez på rollelisten, men det kan man heller ikke forvente. Vores frygtløse leder bliver til gengæld spillet af Zoë Bell (Deathproof, Raze, Bitch Slap) og med sin erfaring som stunt-kvinde, er det tætteste denne film kommer på en troværdig actionstjerne. Jeg kan faktisk godt lide Zoë Bell og det ærgrer mig lidt, at hun ikke er med i flere film.

Holdets obligatoriske snigskytte spilles af Kristanna Loken (Terminator 3, BloodRayne, In the Name of the King). Hendes opgave består mest i, at se pæn ud og samtidig være holdets følelsesmæssige kærne, men hun er hovedsageligt intetsigende og en jævnt dårlig skuespiller, så hun har det svært på begge punkter. Hun er til gengæld personligt venner med Uwe Boll, så hun passer perfekt ind i denne sammenhæng. Holdets “badass” spilles af Vivica A. Fox (Kill Bill, Sharknado 2, Set it Off). Badass står med anførselstegn fordi, det er muligt at Fox kunne sælge betegnelsen i film som Kill Bill og Set it Off, så er det længe siden og nu er det langt uden for hendes evner. Hun er blevet ældre, har taget en 30-40 kilo på og minder mest af alt om en af de der sorte matroner som man forstiller sig råber af film i biografen, men hun forsøger stadig at spille sej. Det er desperat, det fungerer på ingen måde og det er mere til grin end det er “badass”.

Nicole Bilderback (Bring It On, Clueless, The Bourne Stupitity) spiller bombeeksperten. Jeg har ingen viden om hendes tidligere roller, men her spiller hun praktisk talt Jet Lis rolle fra The Expendables, hun er sådan set mest med for at være asiat og bidrage med “sjove” racistiske jokes. Brigitte Nielsen (Red Sonja, Cobra, Beverly Hills Cop II) spiller filmens hovedskurk og hun gør det halvvejs acceptabelt. Nielsen er omtrent lige så medtaget som Sylvester Stallone, men i det mindste kan man forstå hvad hun siger.

Cynthia Rothrock (Lady Dragon, Righting Wrongs, Undefeatable) var en af de få kvindelige actionstjerner på 90’ernes enorme b-films actionmarked. Jeg må indrømme, at jeg har set ingen af hendes film, men hvis man skal dømme ud fra Mercenaries er det også et fornuftigt valg. Hun er en elendig skuespiller og kæmper en hård kamp for, at få bare den mindste samling af ord til at lyde som sætninger.

Vivica-A-Fox-in-Mercenaries

Hvad med effekterne?

Der er masser af digitalt blod, så på den front vinder filmen nemt over den blodfattige og kastrerede Expendables 3, om det så er godt er en helt anden snak, men der er i det mindste mere blod end serien der blev bygget på sin ekstreme vold. Eksplosionerne er ligeledes lavet på computer og de er lige så elendige som i andre Asylum film.

Er der slet ikke noget godt?

Jo, Zoë Bell klarer sig okay, men hun har ikke meget at arbejde med. Slutsangen er næsten så dårlig, at den er god, hvilket er en ringe trøst.

Hvad med nogle sjove facts?

Vidste du, at skurke altid tjekker deres facts på Wikipedia?

Vidste du, at hvis man går i slowmotion, så gør skudhuller slet ikke ondt?

Vidste du, at man er fuldstændig usynlig i sit sorte combat-gear blandt græs og grønne skov, fordi alle skurke lider af sort/grøn farveblindhed?

Vidste du, at man sagtens kan fremstille selvmords-bombeveste som ikke fanges af metaldetektorer, men til gengæld er de kæmpestore og kan ses igennem alt?

brigitte-nielsen-in-mercenaries

På en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Mercenaries så?

På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, får Mercenaries som den anden Asylum film i streg den høje karakter af 10 ud af 10 og kan til nøds kaldes en “rigtig” film. Da dette er sket flere gange inden for det sidste års tid (Android Cop, Age of Extinction) skulle man næsten tro at The Asylum er begyndt at lave bedre film, men jeg har også set Age of Dinosaurs og kan fortælle, at det ikke er tilfældet.

På den almindelige skala ligger Mercenaries og fumler rundt i den høje ende af et-tallet, så grundet mit gode humør og lysten til at markere, at The Asylum langsomt begynder at lave ting som man med rette kan kalde film, så får Mercenaries den ekstreme karakter af 2 ud af 10. Selv om det virker som et mirakuløst spring i kvalitet for The Asylum, så er det stadig en ganske tarvelig actionfilm, men hvis man ser på firmaets historie, så er det lige før at de ville sætte det citat på coveret.

Two-Stars.png

Categories: Movies

Android-Cop-Review_thumb.png

Copyright Infringement: Android Cop

Android Cop Review

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum/Sy Fy Channel kopieret denne gang?
I teorien Paul Verhoevens klassiker RoboCop, men nok mere José Padilhas biografaktuelle genindspilning med Joel Kinnaman, Gary Oldman, Samuel L. Jackson og Michael Keaton.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Jeg har tidligere skrevet, at den eneste som tjente sin løn hos The Asylum var ham som finder på de kreative titler (Sharknado, Piranhaconda, Snowmageddon, Mega Shark vs. Mecha Shark) og tilsyneladende har han sovet lidt i timen denne gang. Det er dog kun ved første øjekast, da en af The Asylums andre store grundprincipper er at komme først i køen. I denne tid hvor streaming-services som Netflix vinder mere og mere ind, kan det betyde meget at stå øverst på listen, så The Asylum laver mange film som enten starter med A (Android Cop, Apocalypse Pompeii, Atlantic Rim) eller med et tal (2-Headed Shark Attack, 100 Million BC, 2012 Doomsday). Det er alt sammen fint og det fungerer sikkert også fantastisk for dem, men denne film skulle jo åbenlyst have haft den idiotiske titel, RoPolice.

Hvad de præcist bruger deres tyvekoster til denne gang, er mere en blanding af RoboCop, Dredd, The Surrogates og I Robot, i stedet for en tro klon af RoboCop. Det er et tydeligt eksempel på en person med en ganske basal filmviden, som frit stjæler de idéer som han har opfanget, uden at forstå hvad der ligger bag.

Android Cop pic 1

Hvordan er resultatet?
I forhold til normen for denne artikelserie, så er det faktisk ikke helt slemt. Det ligner af og til underholdning og jeg hadede ikke min tid med filmen, men der er stadig de basale filmiske problemer som de fleste film fra The Asylum indeholder. Kulisserne ligner et nedlagt militær træningscenter / paintball bane, den er klippet sammen uden nogen sans for flow, 80% af alle billederne er super close ups af skuespillerne så man ikke kan se hvad der foregår og så virker det samtidig som om ingen af skuespillerne har fået den samme instruktion. Derudover er det ganske nemt at lavet et overraskende twist, hvis alt det man tidligere har vist i filmen er løgn.

Der er nogle skuespillere med, ikk?
Jo, denne gang har man samlet en lille håndfuld sorte has-beens og b-filmskuespillere. Michael Jai White (Spawn, Black Dynamite, Fast & Furious 7) er vores store, stærke og robothadende hovedperson. Kadeem Hardison (The Sixth Man, Drive, Beyond: Two Souls) plejer at være det komiske element, men her er han den mest åbenlyse korrupte politimand nogensinde. Charles S. Dutton (Alien 3, Mimic, A Time to Kill) er det tætteste man kommer på en reel skuespiller, men det er tydeligt at hans storhedstid er længe overstået og det eneste som rigtigt er tilbage, er sindssygt overspil. Derudover spiller Randy Wayne robotbetjenten fra titlen og Larissa Vereza spiller borgmesters datter som skal reddes. Faktisk så spiller Vereza en robot som styres af borgmesterens komaliggende datter og det er ganske morsomt, at hun har så svært ved at tale engelsk som hun har, hvem fanden ville programmere en robot som man knapt kan forstå?

Hvad med effekterne?
Nogle gange er det faktisk okay lavet, altså for en luset b-film. Nogle skud af eksempelvis filmens fremtids-helicopter er en tilnærmelsesvis acceptabelt lavet, så længe at der bare ikke nogen mennesker til stede i billedet. Andre steder er det stadig rent til grin, den computergenererede ild ligner at det er optaget med kun 4 frames i sekundet og så er der scenen, hvor to mennesker hopper ud af et vindue… Glasset er forfærdeligt lavet og det stiller spørgmålet; er glas for dyrt til The Asylum, kunne de ikke betale deres skuespilleres forsikring eller kunne de bare ikke finde nogle stuntmænd?

Android Cop pic 2

Er der slet ikke noget godt?
Michael Jai White er ganske udmærket og jeg kunne egentlig godt tænke mig at se flere (bedre) film med ham. Han har en okay komisk timing, kan tydeligvis slås og kunne sagtens kvalificere som actionstjerne. Der er da også et par hæderlige idéer hist og her, men de er bare dækket af ruinerne af en dødsdømt fremtid.

Hvad med nogle sjove facts?
Vidste du, at Android er en yderst brugbar forkortelse?

Vidste du, at i fremtiden er det kun bandelederen og hovedkannibalen som er klædt ud?

Vidste du, at vinduesruder er pissedyre i Hollywood og stuntmænd er trætte af at hoppe igennem dem?

Vidste du, at i fremtiden er den mexicanske Coca Cola lige så eftersøgt som cubanske cigarer, fordi der er rigtigt sukker i?

Vidste du, at når en android leder efter information, så lyder det som et gammelt modem?

Vidste du, at telefontårne fungerer efter ”line of sight” princippet og ikke har noget med radiobølger at gøre?

uwe-boll-image (1)På en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Android Cop så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, ligger Android Cop faktisk på den skyhøje karakter af 10 og kunne nærmest betegnes som en ”rigtig” film.

Selvfølgelig ikke en god film, men en film som Uwe Boll stolt kunne kalde sin egen.

På sidens egen skala får Android Cop den imponerende karakter af:1 Star

Categories: Movies

sharknado.jpg

Nights of Horror: Sharknado

Sharknado

sharknadoInstrueret af Anthony C. Ferrante

Skrevet af Thunder Levin

Med Ian Ziering, Tara Reid, John Heard, Cassie Scerbo, Jaason Simmons, Heather Joselyn Blair og Sumiko Braun

2013  Horror / Action  US  86min.

Hvis man forsøger den samme opgave nok gange, så må det lykkedes på et eller andet tidspunkt, ligegyldigt hvor talentløs man end er. Ja, selv et ødelagt ur viser formentlig den korrekte tid engang imellem. The Asylum har tilsyneladende, efter utallige forsøg, ramt plet med en af deres film, det betyder dog på ingen måde at Sharknado er god.

Sharknado skilder sig egentlig ikke ud fra resten af The Asylums film, men i et par uger var The Asylum et populært firma på internettet, filmen blev et (kortvarigt) viralt fænomen, den overtog i perioder al snak på de sociale medier og internettets meme-generatorere arbejdede i højeste gear. Folks kærlighed for dumme ting skindede igennem og i forhold til hvor meget internettet elsker idioti, så er det faktisk et under at The Asylum ikke er et af de mest omtalte filmstudier generelt.

Sharknado pic2

Modsat hvad internettet, reality-tv og tilfældige film måske vil påstå, så er der ingen garanteret sammenhæng mellem manglende kvalitet og humor. En film er ikke sjov, bare fordi den er dårlig, den er formentlig bare dårlig. Horrible film som Troll 2, Plan 9 from Outer Space og The Room er sjove og underholdende, fordi det er fascinerende at se folk som ærligt forsøger at skabe kunst, men fejler ved enhver mulighed. Claudio Fragasso, Ed Wood og Tommy Wiseau lever/levede alle med en illusion om at de er misforståede talenter, publikum og filmindustrien skal nok værdsætte dem med tiden.

Hvis folkene bag film som Sharknado, Transmorphers, Mega Shark vs. Giant Octopus og Piranhaconda har samme fejlagtige forestillinger om deres talent, så er The Asylum det mest passende firmanavn nogensinde. Som jeg har sagt så mange gange før, så kræver det næsten mere talent at lave noget som er “så-dårligt-at-det-er-godt” end noget som der reelt bare er godt. Man er på utrolig tynd is fra starten, hvis man forsøger, hvilket bringer os videre til Sharknado og en ganske speciel udgave af Copyright Infringement i anledning af Nights of Horror temaugen.

sharknado pic1

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum kopieret denne gang?
Øhhh…tjaaa…ikke rigtig noget, andet end ord og deres betydning.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Sharknado understreger hvad der har været tydeligt i lang tid, nemlig at den eneste som tjener sin løn hos The Asylum, er manden som sidder og finder disse fantastiske titler.

Hvordan er resultatet?
Det er ganske enkelt sublim underholdning med humor, flotte effekter og gode præstationer…
det er selvfølgelig ingen af de ting. Det filmiske niveau er nærmest pinligt lavt, det hele er en stor blanding af day-for-night optagelser, mislykket color correction, stock footage og manglende continuity, og det er inden skuespillere og computereffekter kommer og gør det hele endnu værre.

sharknado1

Der er nogle skuespillere med, ikk?
Jo, Steve fra Beverly Hills spiller helten, faren fra Home Alone er blevet alkoholiker og så er der nogen som har fundet liget af videnskabskvinden fra Alone in the Dark og bruger det som marionet-dukke. Steve spiller Fin (ha ha ha, get it?) og er den mindst irriterende del af filmen. Jeg er forholdsvis sikker på, at John Heard har taget sin egen alkohol med til optagelserne og så kan liget af Tara Reid gøre intet overbevisende, selv at stå stille virker som en kamp.

Hvad med effekterne?
Computer-generations svar på cardboard cutouts. De er omtrent af samme kvalitet som det er blevet vane for film fra The Asylum, men denne gang er de bare dårligere end normalt til at filme dem. Det virker som om at det har været en kamp, alene at få effekter til at eksistere i kontekst med andre ting og i et desperat forsøg på at skjule det, er næsten alle optagelser digitalt zoomet ind i en sådan grad, at det er praktisk talt umuligt at se hvad fanden der foregår.

Er der slet ikke noget godt?
Det er rart at se Steve igen og der er et splitsekund effektskud, hvor han holder en motorsav og skærer en flyvende haj midt over, hvilket er semi-cool. Man kan også blive solidt underholdt, hvis man ser den sammen med en gruppe venner og et par kasser øl, men det har nok mere med selskabet og alkoholen at gøre end noget med den egentlige filmoplevelse.

shark-hunt

Hvad med nogle sjove facts?
Vidste du, at idéen om at Tara Reid og Ian Ziering skulle have en søn på 25, ikke virker overraskende på nogen?

Vidste du, at hajer sagtens kan trække vejret når de flyver rundt i luften (og at hajer kan flyve)?

Vidste du, at der er ingen forskel på en tornado og hurricane?

Vidste du, at hvis man optager en åbningsscene som har intet at gøre med resten af filmen, så bruger The Asylum den alligevel, fordi who gives a fuck?!

uwe-boll-imagePå en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Sharknado så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, ligger Sharknado på en karakter mellem 5-7, alt efter hvor meget man savner Steve fra Beverly Hills 90210.

I den virkelige verden, kunne karakteren kun være anderledes, hvis jeg havde drukket nok til at finde Tara Reid attraktiv og jeg er ikke sikker på, at jeg har set så meget alkohol i mit liv.Zero Stars

Categories: Movies

Battledogs-poster.jpg

Copyright Infringement: Battledogs

Battledogs Review

Battledogs-posterInstrueret af Alexander Yellen

Skrevet af Shane Van Dyke

Med Dennis Haybert, Craig Sheffer, Ernie Hudson, Kate Vernon, Ariana Richards, Benjamin James, Darin Cooper, Wes Studi og Bill Duke

2013  Action / Horror  US  86 min.

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum kopieret denne gang?
Neil Marshalls fantastiske Dog Soldiers med Sean Pertwee, Kevin McKidd og Liam Cunningham.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Washington D.C. bliver ramt af en ren epidemi af varulve og mens videnskabsmændene forsøger at finde en kur, prøver militæret at finde en måde hvor de kan bruge disse monstre til deres personlige krigsredskaber.

Battledogs pic 1

Hvordan er resultatet?
Det er en Asylum film, så den er selvfølgelig elendig. Jeg skal nok være den første til at juble, hvis de engang skulle falde over kvalitet. Det er tydeligt, at skuespillerne sjældent er det samme sted, hvilket resulterer i at filmen stort set er en lang række af dårligt optaget close-ups og som en sideeffekt af det, er at man næsten aldrig kan se hvad der foregår i en scene. Historien og dialogen er fra samme tåbelige skuffe, men det er næsten blevet en grundregel for studiet. Et godt eksempel på dette er, at Ernie Hudson har installeret fancy ny hologramteknologi i lufthavnen som kan hjælpe dem med at opklare hvad der er sket, men systemet tager kun et billede hvert femte minut, så det hele er omtrent lige så brugbart som en smørkniv i en atomkrig.

Der er nogle skuespillere med, ikk?
Jo, det er her hvor filmen skiller sig ud fra de andre Asylum film, for der er faktisk rigtige skuespillere med i Battledogs. Det føltes underligt at se Dennis Haysbert (The Unit, Far from Heaven, Jarhead og selveste Præsident Palmer i 24) i en Asylum film, men hvis man ser på hans kommende film (Welcome to the Jungle med Jean Claude van Damme og Life of a King med Cuba Gooding Jr.) så er det nok bare der hvor hans karriere er faldet til. Craig Sheffer (A River Runs Through It) giver os et smugkig på hvordan David Boreanaz (Angel) kommer til at se ud, når han bliver gammel og fed. Foruden dem er der Ernie Hudson (Ghostbusters), Wes Studi (Geronimo), Bill Duke (Predator) og den lille pige fra Jurassic Park.

Battledogs pic 1

Hvad med effekterne?
De har fat i den rette ende, i det at de bruger en blanding af praktiske og computerskabte effekter, men der er ikke meget værdi i at bruge animatronics hvis de er rædselsfuldt håndværk og ikke bliver sat ordentligt ind i billedet. Det ser okay ud på stillbilleder, men når de skal bevæge sig, falder det hele fra hinanden. Det er næsten stillbilleder som bliver trukket gennem scenen og computereffekterne er kun værre.

Er der slet ikke noget godt?
Jo, overraskende nok, når man ansætter rigtige skuespillere, så kan de rent faktisk spille skuespil. Hvem havde dog set den komme? Dennis Haysbert virker bare troværdig når han siger ting, selv om det unægteligt bliver sværere med de ord som han tvunget i halsen her. Enhver casting-agent som vælger Bill Duke som præsident, er okay i min bog.

Hvad med nogle sjove facts?
Vidste du, at man bliver varulv med det samme, når man bliver bidt.

Vidste du, at røg forvandler varulvene til mennesker igen, så begynd rygningen nu.

Vidste du, at det er altid en god idé at have en ekstra ved hånden, så de rigtige skuespillere ikke kommer til skade.

Vidste du, at helikoptere sagtens kan lave håndbremsevendinger, især hvis de er lavet på computer.

uwe-boll1På en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Battledogs så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, scorer Battledogs en 6’er, hvilket vil sige at den nærmer sig en rigtig film.

På sidens normale skala kan filmen lige snige sig op på en enkelt stjerne, hvis jeg nu er venlig.

Zero Stars

Categories: Movies

Battle-of-Los-Angeles-cover.jpg

Copyright Infringement: Battle of Los Angeles

Battle of Los Angeles

Battle of Los Angeles coverInstrueret af Mark Atkins

Skrevet af Mark Atkins

Med Nia Peebles, Kel Mitchell, Dylan Vox, Theresa June-Tao, Gerald Webb, Edward DeRuiter og Robert Pike Daniel

2011  US  Action / Sci-Fi  92 min.

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum kopieret denne gang?
Jonathan Liebesmans larmende og voldsomt patriotiske Battle: Los Angeles fra 2011 med Aaron Eckhart, Ne-Yo, Bridget Moynahan, Michael Peña, Noel Fisher og Michelle Rodriguez.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Los Angeles (og resten af verden, for den sags skyld) bliver angrebet af rumvæsner og militæret kæmper hårdt for at modstå invasionen. Der er også noget med anden verdenskrig og tidsrejser, men det bliver forklaret mere på filmens cover end det gør i filmen.

Battle of Los Angeles

Hvordan er resultatet?
Omtrent på lige fod med alle de andre film fra The Asylum, altså stinkende elendigt. Det er en mindst effektive militærstyrke i historie, efter USA’s 3 jagerfly bliver skudt ned, begynder de resterende soldater at skyde mod ufoerne med deres håndvåben. Pludselig er der en tidsrejsende pilot fra anden verdenskrig, men filmen nægter at fortælle hvorfor og ingen af filmens karakterer virker specielt overrasket. Scener, dialog og historie giver ingen mening og der gøres ingen indsats for bare den mindste sammenhæng. Filmen forsøger endda at spille smart med platte ET og Avatar vittigheder, uden at tænke over at det bare minder seeren om, at man kunne se meget bedre film i stedet for dette skrammel.

Men så bliver det hele reddet af en tidsrejsende ninja-chick som dolker ufoer med sin katana. Jeg ved godt, at du tænker at det lyder præcis lige så idiotisk som resten, men for denne film er det faktisk en betragtelig opgradering. Jeg vil sammenligne filmen med Skyline i forholdet af dårligt skuespil til en smule bedre effekter, men over for Battle of Los Angeles er Skyline en af de bedste film nogensinde.

grant_kel_640

Der er nogle skuespillere med, ikk?
Nickelodeon’s tidligere barnestjerne, Kel Mitchell, er blevet voksen og laver film. Mens Kel ser dum ud foran en greenscreen for håndører, er hans gamle partner, Kenan Thompson, fast inventar på Saturday Night Live… så godt klaret, mand!

Nia Peebles spiller den tidsrejsende ninjatøs, iført stramtsiddende spandex. Peebles har spillet med i 47 episoder af Walker, Texas Ranger og 132 afsnit af The Young and the Restless, men nu rykker hun op i den filmiske superliga… brug nu ikke alle pengene på én gang.

Andetsteds på rollelisten er Theresa June-Tao ansat til at spille Michelle Rodriguez og Robert Pike Daniel har fået strenge ordre på at tale lige som Nick Nolte, om det så slår ham ihjel. Det lyder virkelig som om, at hans stemme er ved at give op i midten af hver sætning.

Battle of Los Angeles 2

Hvad med effekterne?
Helt og aldeles afskyelige, 10 år gamle computerspil havde bedre effekter, ja selv dansk tv har bedre effekter. Det er faktisk lidt overvældende hvor dårlige de er, selv en lallende amatør ville kunne lave dette bedre i After Effects. Intet har nogen vægt eller tekstur og sjældent er de en del af billedet. Det er dog bare computereffekterne, de praktiske er endnu værre. Rumvæsnet er en tudegrim papmache figur som de har sprinklet med lidt vand, for at den skal se levende ud og så er der en mand, gemt under et tæppe, som slår på vinduet med en pind.

Er der slet ikke noget godt?
Enkelte gange, og her mener jeg måske 2 eller 3 tidspunkter i løbet af filmen, rammer kameraet tilfældigt en skuespiller i et godt lys og så ser det faktisk okay ud, men det bliver hurtigt ødelagt af en tåbelig effekt eller, gud ha’ nåde, mere dialog. Ligeledes små-tilfældigt så er musikken flere steder udmærket og så er den så forbandet høj, at den overdøver den stupide dialog.

Hvad med nogle sjove facts?
Vidste du, at der kun er 7 soldater på en militærbase?

Vidste du, folk som er bange for at flyve, sagtens kan blive pilotter?

Vidste du, at råbe “be more like Michelle Rodriguez” også kan kaldes at instruere?

Vidste du, at hvis man redder intet, så er man stadig en helt?

uwe-bollPå en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Battle of Los Angeles så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, scorer Battle of Los Angeles en rekordsættende 3’er.

På sidens normale skala får filmen selvfølgelig:

Zero Stars

Categories: Movies

Copyright Infringement: Mega Piranha

mega-piranha-originalInstrueret af Eric Fosberg

Skrevet af Eric Fosberg

Med Paul Logan, Tiffany, Barry Williams, David Labiosa, Cooper Harris, Jude Gerard Prest og Jesse Daly

2010 US 92 min. Action / Sci-Fi

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på at folk læser titlen forkert. Deres film er også kendt for at være så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Den første film, Mega Piranha, er et samarbejde mellem The Asylum og Syfy Channel.

Hvad har The Asylum kopieret denne gang?
Alexandre Ajas blodbad fra 2010, Piranha 3D, med Elisabeth Shue, Adam Scott, Ving Rhames, Richard Dreyfuss og Christopher Lloyd.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Menneskeskabte, genmanipulerede dræberfisk går amok. De spreder sig hurtigt gennem de sydamerikanske vande, på vej mod de forenede stater og fordobler deres størrelse hver 36. time. Den amerikanske soldat, Jason Fitch og en lille gruppe forskere er menneskehedens eneste håb mod disse monstre.
Piranha eating helicopter
Hvordan er resultatet?

Det er, ikke overraskende, himmelråbende elendigt. Det hele har en uigennemtrængelig stank af talentløshed og virker mest af alt, som et fritidsprojekt som en forfejlet filmskoleelev har lavet med sine venner (¤ uden noget af den charme eller sjov som det trækker med sig i eksempelvis Robert Rodriguez’ film). Filmen giver sjældent mening, skuespillet er forfærdeligt og der er dårligt to sidestående scener som hænger sammen.

I et desperat forsøg på at dække over de manglende kvaliteter, arbejder klipperen på overtid. Alting er klippet langt ind i helvede, med klip som aldrig løber længere end et par sekunder, uanede mængder af hurtige kamerabevægelser komplet med fabelagtige “whoosh” lyde og endda fastmotion i bedste Benny Hill-stil. Selv de værste tilfælde af damp, bliver gjort til skamme af Bill Parkers paniske klipperfingre.Mega Piranha Paul Logan
Der er nogle skuespillere i, ikk?

Jo, det kan man vel godt kalde dem, hvis man syntes det er for provokerende at kalde dem marionetdukker. Den amerikanske soldat bliver spillet af Paul Logan, der tidligere har været med i så sublime ting som The Asylums The Terminators, Komodo vs. Cobra og sæbeoperaen Days of Our Lives. I Mega Piranha taler han konstant anstrengt og akavet, at jeg flere gange overvejede om det var eftersynkroniseret.

Filmens anden hovedrolle, marinebiologen Sarah Monroe, bliver spillet af 80’er popstjernen Tiffany. Hun er selvfølgelig ikke en specielt god skuespiller og hun fungerer ikke engang som den obligatoriske “pretty girl” som der jo skal være i en dårlig actionfilm (¤ det er selvfølgelig en smagssag og det kan da godt være at, der er nogen som tænder på gumpe-tunge og hysterisk irriterende, afdankede 80’er tøser).

Hvad med effekterne?
De computergenererede dræberfisk er helt exceptionelt dårligt lavet og minder mest om papfigurer som er klistret på billedet med klar tape. De eksisterer åbenlyst ikke i samme verden som karaktererne og så bliver mange af de samme effektskud endda brugt flere gange i løbet af filmen. Et perfekt eksempel på hvor slemt det står til, er at en af de computer-animerede helikoptere skal på et tidspunkt dreje af og i stedet for at lave dette, bliver billedet bare roteret. Roteret på den måde, at man tydeligt kan se at de bare drejer billedet, inklusive baggrund, skyer og lignende.
Mega-Piranha Kicking
Er der slet ikke noget godt?

Hmm…Barry Williams, fra The Brady Bunch, der spiller den amerikanske forsvarsminister er ok, ment på den måde at han i det mindste snakker ordenligt.

Hvad med nogle fun facts?
Vidste du, at huse springer i luften hvis de bliver ramt af store fisk, men hvis man sparker til fiskene sker der ikke noget?

Vidste du, at forskere kan blive usynlige når de har lyst?

Vidste du, at hvis man skriver noget ned på papir, så er det sandt?

Og vidste du, at batterier som du har haft i munden, har mere strøm?

uwe-bollPå en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Mega Piranha så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, ligger Mega Piranha på en solid 2’er.

På GaGa The Movies’ skala er karakteren ikke overraskende:0 Stars

Categories: Movies