Tag : crazytown

nothing-poster.jpg

Degrees of Insanity: Nothing

Nothing Review BW

Canada_Flagnothing posterInstrueret af Vincenzo Natali

Skrevet af Vincenzo Natali, Andrew Miller, David Hewlett og Andrew Lowery

Med Andrew Miller, David Hewlett, Gordon Pinsent, Andrew Lowery og Soo Garay

2003  Komedie / Sci-Fi  Canada  90 min.

Mange kendte filminstruktøre har små glemte film på deres cv, fra tiden før de slog igennem og mange gange har de overraskende lidt at gøre med hvad de senere er blevet kendte for. Alex Proyas blev kendt for dyster sci-fi i Dark City, Brandon Lees død i The Crow og Apple-robotter i I, Robot men et sted imellem dem lavede han, Garage Days, en fjollet lille ungdomskomedie. Før alt handlede om hobbitter for Peter Jackson lavede han usandsynligt blodige splatterfilm som Braindead og før David Gordon Green blev opslugt af en hashrus af plathumor, lavede han gribende dramaer som George Washington og All the Real Girls. Før Vincenzo Natali skabte teknologiske dødfælder i Cube og genmanipulerede sexsymboler i Splice, lavede han Nothing, en spøgs lille komedie om venskab.

Andrew er bange for mennesker og forlader aldrig sit hus. Dave kan godt lide mennesker, de er dog ikke så glade for ham. Hver især har de svært ved at fungere i samfundet, så de beslutter sig for at flytte sammen og hjælpe hinanden. Det går godt lige indtil Andrew bliver beskyldt for at kysse en pigespejder, Dave bliver anklaget for at stjæle penge fra hans arbejde og for at det ikke skal nok, så skal deres hus rives ned til fordel for en motorvej. Forvirret og bange går de i panik, gemmer sig fra politiet og ønsker at disse mennesker bare ville lade dem være. Pludselig bliver der stille og da de åbner døren, er deres hus omringet af ingenting, et stort hvidt tomrum strækkende uendeligt ud til alle sider. Måske skulle man passe på hvad man ønsker sig…

Nothing pic

Her skulle der være en lille handy skala som forklarede filmens craziness og fungerede som en ekstra del af disse Degrees of Insanity anmeldelser, men så tabte jeg min computer i havnen og da jeg endelig fik fisket den op igen, så var det allerede for sent. Den fræk og klat ål havde set sit snit til at stikke af med mit Photoshop-program, for at skabe sig en karriere i Hollywood, så enhver fancy illustrationsidé må vente til næste gang. I mellemtiden får Vincenzo Natalis film kun 2 ud af 10 på denne omtalte skala, da det blot er en skør idé og ikke meget mere end det. Hvis man vil hjælpe med mine problemer, så må man hjertens gerne give lyd, hvis man støder på den kriminelle ål eller ser den i Entertainment Weekly. Man kan kende den på dens sort-hvide striper, sit fesne overskæg og så bliver den kaldt Walter af sine venner.

Nothing er en hyggelig lille indie-komedie med en interessant grundidé og en håndfuld kreative påfund, men den er desværre også ret uambitiøs og får i den sidste ende, skuffende lidt ud af sit setup. Den er måske ikke så god som den kunne have været, men den er stadig en underholde og anderledes historie. Filmens to hovedpersoner er ofte det eneste på skærmen, men Andrew Miller og David Hewlett klarer presset ganske udmærket. Så hvis man er træt af den sorte skærm på sit tv, så kunne man prøve en i hvid og få et par grin med i købet. Nothing er et kig værd.

Six Stars

Categories: Movies

Crazytown: The Puppet Monster Massacre

Puppet Monster MassacreInstrueret af Dustin Mills

Skrevet af Dustin Mills

Med stemmer af Steve Rimpici, Bart Flynn, Dustin Mills, Ethan Holey, Erica Kisseberth og Brandon Salkil

2010 81 min. US Dukkefilm / Horror / Komedie

Det er altid spændende at rode igennem alle de obskure film, der fylder filmindustriens mørke og aflåste kælder, i en konstant jagt efter et eller andet ukendt og overset fund. Resultatet af skattejagten blev, denne gang, den lidt-sete dukkefilm fra sidste år, The Puppet Monster Massacre. Filmen er en kærlig og ultra low-budget hyldest til 80’ernes horrorfilm, udført gennem tøjdukker i en sær blanding af Sesame Street og Peter Jacksons Meet the Feebles.

Historien er en klassiker indenfor gyserfilm genren: 5 tilfældigt udvalgte unge, får muligheden for at vinde en million dollars, men først må de overleve en nat i den skumle doktors hus. Der er nogle gode grin, der er ofte blod overalt, dukkerne er udmærket lavet og Dustin Mills gør ganske kreativ brug af et eller andet tilfældigt baggrundsprogram på computeren, som er med til at give mange af scenerne en sær dybde. De fleste af stemmerne fungerer fint, især Mills selv, som er ret sjov i rollen som den filmrefererende nørd Raimi. Traileren til filmen gør meget ud af, at fortælle at Steve Rimpici og Bart Flynn har lagt stemmer til store computerspil som Red Dead Redemption og Metal Gear Solid. Det den ikke fortæller noget om, er at det kun er i yderst begrænsede roller som henholdsvis Enemy Soldiers og Pedestrian/Background Character.PMM pic 1
Desværre er The Muppet Monster Massacre langt fra så vellykket, som man kunne have håbet. Det hele er lige en tand for simpelt, filmens flow halter jævnligt og der bliver hurtigt lagt mere vægt på pruttehumor, i stedet for at skrive reelle jokes. Men selvom resultatet ikke er vellykket, så er det alligevel en af den slags film, som jeg vil nyde at smide på fjernsynet en sen lørdag aften, hvor man er omgivet af venner og kolde øl. Den er lige tilpas useriøs og tåbelig nok til at udfylde den funktion, at ligge klar i gemmerne til en tid hvor alkohol har sænket ens intelligens rigeligt og sådanne film skal der jo også være plads til.PMM pic 2
I en perfekt verden, ville alle de ukendte værker man finder dybt i filmkælderen, være uslebne diamanter. The Puppet Monster Massacre er desværre blot en sten, en underlig og halvvejs interessant sten, men dog stadig blot en sten.

Se også: Meet the Feebles5 Stars

Categories: Movies