Posts Tagged ‘Drama’
Instrueret af Werner Herzog
Skrevet af William H. Finkelstein
Med Nicolas Cage, Eva Mendes, Alvin Xzibit Joiner, Brad Dourif, Val Kilmer, Fairuza Balk, Shawn Hatosy, Jennifer Coolidge, Michael Shannon, Irma P. Hall og Vondie Curtis-Hall
2009 122 min United States
Gennem hele hans karriere har Nicolas Cage ligget på grænsen til at være skingrende psykopat, både på lærredet og i det virkelige liv. Når man tænker tilbage på roller som Sailor Ripley i Wild at Heart, Charlie/Donald Kaufman i Adaptation, Ben Sanderson i Leaving Las Vegas, Castor Troy i Face/Off eller Frank Pierce i Bringing Out the Dead og samtidigt ser interviews, offentlig opførsel og andre ting som bl.a. sidste års rygte om at han skulle være på fallittens rand efter han kun havde købt 7 biler og 3 huse på et år, er det tydeligt at Cage er en mand der flere gange har været helt ude på kanten af afgrunden, stået og kigget ned i den uendelige tomhed og alligevel på mirakuløs vis vender tilbage gang på gang. Det er derfor også kun passende at han nu arbejder sammen med Werner Herzog (Rescue Dawn, Aguirre: The Wrath of God, Nosferatu The Vampyre og Grizzly Man) der bestemt ikke er fremmed i grænselandet selv.
Filmen virker ved første øjekast som et ganske almindeligt politidrama iscenesat med et New Orleans hærget af orkanen Katrina som baggrund. Denne illusion bliver dog brudt så snart Terence McDonagh, den altdominerende hovedrolle spillet af Nicolas Cage, møder op på gerningsstedet. Terence McDonagh er en småkriminel lettere korrupt politimand der ser stort på metoderne så længe målet bliver nået. Men det er dog ikke det største problem, han er afhængig af piller, misbruger af alskens stoffer, kærester med en luder og hvad værre er så begynder han at se syner og langsomt men sikkert at miste sin realitetssans.
Nicolas Cage fortærer enhver scene med en manisk og fandenivoldsk præstation der kun bliver forstærket af den forholdsvis normale baggrund der bliver spillet op imod.
The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans er en interessant stofrus af en film båret af en sublim og kaotisk præstation og Nicolas Cages bedste i årevis.
(¤Og lad mig lige gøre en ting klart; der er ingen sammenhæng mellem denne film og Abel Ferraras Bad Lieutenant, fra 1992 med Harvey Keitel, udover titlen og det faktum at de omhandler en lieutenant der er bad. Det er hovedsageligt noget producerne og studiet har påklistret af markedsførings formål)
Se også: The Salton Sea
8/10 (7)
Instrueret af Spike Jonze og skrevet af Spike Jonze og Dave Eggers
Med Max Records, Catherine Keener, James Gandolfini, Mark Ruffalo, Paul Dano, Catherine O’Hara, Forest Whitaker, Chris Cooper og Lauren Ambrose
I skarp kontrast til den sidste film jeg anmeldte, Shorts, så er Where the Wild Things Are en børnefilm der ikke er for børn.
Spike Jonzes filmatisering af Maurice Sendaks bog er en melankolsk fortælling om en dreng der løber hjemmefra og bliver konge for en flok store behårede væsner.
Det er et atypisk og kraftfuldt eventyr af den gamle skole fra dengang en børnefilm godt kunne have kant og noget at sige, langt fra nutidens disney goody goody two shoes intetsigende pladder.
Det er en af grundene til at jeg undrer mig lidt over at før filmen udkom, forlød det at den var for hård og kold og at Spike Jonze skulle klippe den om, hvis dette er den omklippede version så må den originale godt nok være ond.
Filmen er suverænt filmet, blandingen af praktiske og computergenererede effekter fungerede perfekt og både skuespillet og stemmerne er intet mindre end en fryd.
Jeg vil opfordre alle, der savner et eventyr der har lidt mere at byde på, til at opdrive denne film med det samme men på ligefod minde om at det er langt fra et sikkert hit hos alle barnlige sjæle.
Se også: Bridge to Terabithia
8/10 (8)
Instrueret af Roland Emmerich og skrevet af Roland Emmerich og Harald Kloser
Med John Cusack, Amanda Peet, Oliver Platt, Chiwetel Ejiofor, Thandie Newton, Woody Harrelson, Danny Glover og Zlatko Buric
Roland Emmerich er en instruktør der siden 1992 har stået bag nogle af de største Hollywood-blockbustere og eventfilm, af den slags med de helt store special effects budgetter.
Man kan uden problemer sætte ham i samme kategori som eksempelvis Michael Bay men (¤ hvor meget det end piner mig at sige dette) selv Bay har lavet bedre film.
Emmerichs karrieremæssige højdepunkt ligger mere end 15 år tilbage i tiden, i 1994 med Stargate som var en god solid science fiction film. (¤ og inden der er nogen der begynder at brokke sig, over at Universal Soldier ikke bliver nævnt og kommentere at den jo er “Bad Ass!”, så shh!)
Siden dengang er det gået stødt og roligt ned af bakke nærmest uden undtagelser, med film som den larmende Independence Day, den fallerede genindspilning af Godzilla, den dræbende kedelige Mel Gibson-film The Patriot, klimakatastrofe-filmen The Day after Tomorrow der imponere med elendige computergenereret ulve og nu den ligeledes klimakatastrofe-baserede film 2012.
De fleste films mål er at påvirke én og at få publikum til at føle med karaktererne og de situationer de kommer i.
2012 er en af de film der, personligt, har påvirket mig mest i meget lang tid…
Efter filmens enormt lange 158 minutter sad jeg tilbage nærmest i en tåge, alting stod stille, jeg følte mig nødsaget til at tjekke kroppens mest basale funktioner bare for at sikre intet var gået tabt.
Kan jeg stadig trække vejret?
Kan jeg huske mit navn?
Kan jeg bevæge mine fingre? og i så fald er de stærke nok til at knække denne forpulede Blu-Ray skive?
Det virkede som om hvert eneste tåbelige minut af filmen dræbte flere og flere af mine hjerneceller.
Her er blot et par eksempler som også er at finde i filmens trailer:
John Cusack kører fra verdens største jordskælv i en limousine.
Uden flyvetimer flyver Thomas McCarthy fejlfrit igennem den efterfølgende nedstyrtning af en hel bys højhuse.
Hvis man ikke finder disse eksempler åndssvage så er dette lige en film for dig, for os andre tænkende mennesker er dette hverken værd at spilde penge eller tid på.
Så er der kun tilbage at sige: “Jeg elsker sku’ den film fordi den er så godt lavet”. (¤ og til dem der ikke er helt med, så er det en reference til en bestemt 6-stjernet anmeldelse af Independence Day.)
Se i stedet: Armageddon
3/10 (5)
Instrueret og skrevet af Bobcat Goldthwait
Med Robin Williams, Alexie Gilmore, Daryl Sabara, Michael Thomas Moore, Henry Simmons og Evan Martin
Du, kære læser, har med garanti tilbragt mange søvnløse nætter med tankerne rettet mod et af livets store spørgsmål: Hvad er dog blevet af den sære lille mand med den skingre stemme fra den legendariske filmserie Police Academy?
(¤ For klarheds skyld vil jeg gerne påpege at visse dele af den ovenstående introduktion er ment ironisk…så lille er han heller ikke.)
Men frygt ej, svaret er fundet.
Manden bærer navnet Bobcat Goldthwait.
Han er siden dengang i 80’erne “blevet voksen” og har bevæget sig om på den anden side af kameraet.
Sidste år stod han bag filmen Sleeping Dogs Lie som jeg desværre ikke har set endnu men den skulle eftersigende være en “sex-komedie” hvor en hund på en eller anden måde er involveret…
Filmen blev rost af anmeldere og det samme gjorde hans nye film, World’s Greatest Dad, velfortjent da den blev vist på de forskellige amerikanske filmfestivaler.
Robin Williams er i storform i titelrollen som verdens bedste farmand.
Faderrollen er generelt en hård opgave men her mere end normalt da sønnen, fremragende spillet af Daryl Sabara (kendt fra Spy Kids-serien), er noget nær den reneste definition af et dumt svin.
Han er en fremmedfjendsk, pervers og modbydelig lille satan men Lance (Williams) kæmper en brag kamp for at elske ham på trods af hans åbenlyse mangler.
Pludselig sker der noget uventet i familien og omverdenens, vennernes og farens håndtering af dette er både gribende, interessant og ikke mindst sjov.
Det er skønt at se Robin Williams langt om længe folde sig ud med godt materiale, ligesom i de yngre dage af hans karriere, men man skal nok ikke vænne sig for meget til det da hans nyeste, Old Dogs med John Travolta der har præmiere her i julen, ser ud til at være en afskyelig samling af platheder.
Så nyd det så længe det varer.
Se også: Election
8/10 (6)