Tag : gaga-says

videodrome-1

GaGa Says… “Mediekonvergens” a bunch

videodrome-1

Indledning

Konvergens beskrives i ordbøgerne som ”at to ting nærmer sig hinanden mere og mere”, ”at være rettet mod et fælles mål” eller ”at løbe sammen i samme punkt”. Mediekonvergens kan i den tankegang beskrives som det fænomen når to forskellige medier smelter sammen i ét nyt medie, samles og forvandles til et nyt produkt, mens forgængerne langsomt svinder hen. Den debat som florerer gennem tidens medier, er måske forholdsvis ny, men tankegangen er langt fra.

Måden som vi mennesker har fortalt historier, ladet os underholde og formidlet information har forandret sig utallige gange gennem tiderne, men alene i løbet af de sidste 10-15 år virker hastigheden voldsomt forøget og vi befinder os pludselig i midten af en medierevolution, som vil berøre os alle.

Udtrykket ”fra ruinerne af det gamle, opstår det nye” virker passende i denne sammenhæng, men som med alle skelsættende begivenheder så skal man træde varsomt og være beredt på at ændre sig, fuldt bevidst om hvad man lægger bag sig og hvorfor. Hvis man haster hovedløst ind i forvandlingen, risikerer man ikke blot at træde forkert og miste fokus, men også at dø hen som en døgnflue. Det er en farlig balancegang og det er det, jeg vil kigge nærmere på her.

Jeg har prøvet at skrive rapporten som en artikel der kunne være trykt i en avis, i et forsøg på at smelte sammen med emnet og måske give et lille kald tilbage til en gammeldags udtryksform, som vi tilsyneladende mister lidt efter lidt.

 

Problemformulering

  • Hvad er mediekonvergens?
  • Bruddet mellem den gamle og den nye verden (fra ruinerne af det gamle, opstår det nye)
  • Hvad er fordelene ved mediekonvergens, en verden af uendelige muligheder?
  • Hvad er ulemperne ved mediekonvergens, kan det gøres finansielt stabilt?
  • Hvordan har det ændret folks vaner og tilværelse?
  • Har det givet en hel generation en misforstået følelse af berettigelse?
  • Hvordan ser fremtiden ud?

 

Mediekonvergens

Fra ruinerne af det gamle, opstår det nye

Mediernes sammensmeltning rammer bredt, ethvert lille hjørne bliver ramt i forskellig grad. Man har længe snakket om det trykte medies død, hvor oplaget af de forskellige aviser og blade bliver mindre og mindre, mens kunderne finder deres nyheder på internettet i stedet. Folket streamer og lejer film over nettet i stedet for at smutte en tur fordi den lokale Blockbuster, hvilket har resulteret i at videomastodonten lukkede deres døre tidligere i år og solgte deres navn videre til højstbydende.

Tv-serier bruger afstemninger i et desperat forsøg på at holde seerens flygtige opmærksomhed, ikke blot i den gammeldags Melodi Grand Prix stil med telefonopringninger, men med fuld integrering af sociale medier og med reelle ændringer i programmet som resultat. Mindre, uafhængige film har fundet nyt liv og et større publikum, ved at udkomme direkte på Video on Demand tjenester, nogle gange helt uden at bekymre sig om en dyr biografdistribution. Boghylderne eller tegneserie-samlingen droppes til fordel for elektroniske versioner på tablets.

Såkaldte ”cablecutters” klipper ledningen til kabel-tv’et og får kanalerne via internettet, hvor de selv kan vælge hvilke de vil se og hvornår. Podcasts samler blander radio med internettet og giver en mulighed for at høre den information man ønsker, når man ønsker. Folk danner fællesskab rundt om almindelige mennesker som lever af deres videoer på Youtube. Oculus Rift forsøger at forøge brugerens indlevelse i computerspil, med forhåbninger om at udvide til film, uddannelse og andre medier i fremtiden. Nyhedsudsendelser kæmper ihærdigt mod internettets endeløse nyhedsstrøm, i et hårdnakket forsøg på at komme først, ofte på bekostning af den journalistiske integritet.

 

Begyndelsen på en ny æra

En del af den nødvendige research til denne rapport, har bestået i at finde interessante rapporter, artikler eller meninger om emnet på internettet. Der er flere spændende synspunkter, på begge sider af debatten, men én ting faldt i øjnene. Mange af disse skriverier stammer tilbage fra starten af årtusindeskiftet og mens det understreger, at det bestemt ikke er en ny debat, så sætter det samtidig nogle ting i perspektiv. Teknologiens påvirkning af almene menneske har set en eksponentiel stigning og nærmest eksploderet inden for de sidste 10 år.

Mange ting er blevet til hvermandseje og produkter som man bruger flere gange dagligt. Det virker overraskende at tænke på, at sociale medier som vi kender dem i dag, alt sammen er sket inden for denne periode. Facebook blev præsenteret for verden i 2005 og Twitter blev introduceret i 2006, selv om det nok er kortere tid siden end det føltes, så det sikkert endnu kortere da de fleste ikke var med helt fra starten. Den smartphone som virker næsten uundværlig i dagens verden, blev først virkelighed ved lanceringen af Apples iPhone i 2007 og tablets kom senere med præsentationen af iPad i 2010. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at Apples produkter var de første eller de bedste, men de populariserede teknologien og var en vigtig katalysator for mediernes udvikling frem mod i dag.

En verden af uendelige muligheder

En konvergens mellem de trykte medier, internettet, smartphones, film og tv åbner op for hidtil uanede muligheder.

Fra papir til skærm

Sammensmeltingen af de forskellige medier, gør det ofte nemmere og hurtigere for brugeren at finde den information man søger, da de fleste nu til dags altid har en smartphone eller en lignende enhed lige ved hånden. Hvorfor vente på morgendagens avis, når man kan læse nyheden på nettet med det samme, al information er samlet på ét sted som hurtigt kan skimmes og så kan man selv vælge at gå mere i dybden hvis man ønsker. En nyhedshistorie under udvikling, kan eksempelvis opdateres sekund for sekund via ens Twitter-feed, hurtigere end selv de bedste tv-nyhedsudsendelser kan formå.

Tablets som Apples iPad og e-readers som Amazons Kindle giver ikke blot muligheden for at læse bøger og tegneserier hvor end man er, men tillader øjeblikkelig adgang til hele ens samling. Man udnytter de flygtige danske sommerdage og tager en tur til stranden, førhen med en tung bog i slæb, en bog som man kan udnytte i solen. Nu tænder man for sin tablet og den starter selvfølgelig der hvor man er nået til, men ikke nok med det, så kan man ubesværet og hurtigt skifte til en af de hundredevis af andre bøger som man har købt gennem tiderne og hvis man har læst alle sine bøger igennem, så kan man købe en ny ved et enkelt tryk på skærmen, uden man behøver at rejse sig fra sin magelige strandidyl. Ligeledes er der nærmest ingen grund til, at en stor bog- eller tegneserie-samling skal stå og fylde i sit hjem, da det hele jo er lige der, på et apparat på størrelse med et ugeblad.

Second Screen og de sociale medier

hawaii5-0

Der har altid været muligt for seeren, at stemme på ens personlige favoritnummer i Melodi Grand Prix og siden årtusindeskiftet har den altoverdøvende bølge af reality-tv (eksempelvis Big Brother, Vild med Dans og X-Factor) også benyttet sig af folkets valg i forskellig grad, men den amerikanske tv-kanal CBS forsøgte sidste år, at tage idéen skridtet videre. I et afsnit af action serien Hawaii Five-0 blev der fremstillet 3 potentielle gerningsmænd i en mordsag, publikum kunne via Twitter løbende stemme på, hvem de syntes var den skyldige og handlingen ville ændre sig derefter. Hawaii Five-0 er ikke en særlig god serie, specielt ikke på manuskriptplan, men som ren underholdning og forbrugervalg var det et interessant eksperiment.

Det kræver selvfølgelig at brugeren sidder med en second screen (smartphone, tablet eller computer) under alle tider af en udsende, men det allerede blevet en ganske normal ting. Hvis man er hoppet med på den tendens, så åbner det til gengæld muligheden for interaktivitet.

Ud over de nævnte eksempler giver mange blu-rays muligheden for løbende bonusinformation på den second screen mens man ser en film. Ifølge undersøgelsen The Multi-Screen Marketer lavet af Econsultancy er 77% af folk med fire skærme i hustanden (Tv, computer, tablet eller smartphone) tilbøjelige til at bruge den second screen mens de ser fjernsyn.

Der er stor forskel på den Youtube som blev lanceret i 2005 og den som i dag er blandt de absolut mest besøgte internetsider. I starten blev Youtube ignoreret af mange, mig selv inklusive, for den ringe kvalitet og det ligegyldige indhold. Det var en enorm database for pixelerede videoer med søde dyr og folk som kommer til skade, og selv om den slags stadig findes i store mængder, så er Youtube anno 2014 meget mere end det. I dag er de fleste videoer af langt højere kvalitet, mange af dem i fuld HD og man kan stort set finde videoer om alt hvad hjertet begærer. Alt lige fra en tutorial i at binde et slips til madopskrifter over intellektuelle foredrag og koncerter, i USA fungerer Youtube endda også som VOD tjeneste og gør det muligt at leje de nyeste film.

Youtube er blevet en daglig arbejdsplads tusindevis af mennesker, et sted hvor tjener til brød på bordet mens de gør hvad de elsker og de gør det foran et publikum af en størrelse som aldrig før har været muligt. Mange internet-personligheder og Youtube-kanaler har således begyndt at stjæle kunder fra de skrevne medier og tv-kanaler. Der syntes forsvindende lille grund til at gennemlæse en lang anmeldelse af et computerspil, hvorefter man stadig ikke har fuld forståelse for hvordan det føltes at spille, hvis man i stedet kan se en af de populære ”Let’s Plays”, hvor man ser spillet i bevægelse mens det kommenteres. Eksempelvis har Youtube celebriteten ”PewDiePie” over 26 millioner abonnementer på hans kanal og 4.284.359.431 samlede visninger af hans videoer, det sindssyge antal kan de færreste aviser eller tv-aviser følge med, lige meget hvor populære de er.

Film og tv som aldrig før

Det er aldrig nemt for de små uafhængige film at konkurrere mod den store Hollywood pengemaskine. Kolossale actionbrag med millioner af markedsførings dollars i ryggen, trækker gud og hvermand med sig, fylder biografsæderne og indtjeningskronerne rasler ind, mens indie-filmene kæmper for overhovedet at få opmærksomhed. Men nu har de mindre kendte filmskabere fået et nyt våben i arsenalet, nemlig Video on Demand (VOD) tjenester som iTunes, Amazon og Hulu Plus.

De små film bliver ofte tilgængelige på VOD samtidig eller forholdsvis tæt på deres biograf-premiere og har derved mulighed for at nå et langt større marked, hurtigere og væsentligt billigere. Det har åbnet markedet op og gjort det muligt for nye filmskabere, at tjene penge uden konstant at stå i skyggen af tonstunge 200 millioner dollars Hollywood mastodonter som Transformers. Eksempelvis udgav Joss Whedon, instruktøren bag The Avengers, hans nyeste film In Your Eyes direkte på videotjenesten Vimeo som en 5 dollar udlejning, så kunne man selv vælge om biograf-mørket skulle være i byen eller ens egen stue.

Netflix og andre streamingstjenester som HBO Nordic og Viaplay har på ingen tid, opnået voldsom popularitet i Danmark, i en sådan grad at det har været et lammende slag for de fysiske butikker på gaden og for de danske tv-kanaler. En lav månedlig udgift, på cirka 79 kroner, giver brugeren adgang til et rent slaraffenland af film og serier. Den lokale videobutik har umådelig svært ved konkurrere med så lave omkostninger og så bredt et bagkatalog… ja, Blockbuster har måske nyere film på hylderne, men de kan ikke gøre meget mod behageligheden og bekvemligheden ved at bladre gennem Netflixs filmkatalog fra sin egne bløde sofa.

Serier på streamingstjenesterne truer også de danske tv-kanaler, for hvorfor vente til den pågældende serie eventuelt vises på TV2, når man via HBO Nordic kan se det nyeste afsnit sekunder efter det har været vist på de amerikanske kanaler. Netflix har også investeret mange penge i produktionen af egne serier som debutere eksklusivt på tjenesten, serier som David Finchers House of Cards med Kevin Spacey, Orange is the New Black og genoplivelsen af Arrested Development. I modsætning til normale serier, så frigiver Netflix alle afsnit af en sæson på samme tid, på den måde er der slet ingen ventetid og det sætter de normale tv-stationer yderligere under pres.

Alle disse tjenester gør det endda muligt at streame deres indhold, hvor end man er på den bærbare computer, ens tablet og endda på telefonen. Flere tv-kanaler er begyndt at tilbyde samme service, men de har bare være for langsomme i opstarten.

Oculus_Rift_-_Developer_Version_-_Front

Oculus Rift, som Facebook opkøbte for 2 milliarder dollars i marts, er den teknologi som virtual reality drømte om at være tilbage i 90erne. Grundlæggende er det altdækkende headset med en lille skærm for hvert øje som giver illusionen af 3d, mens sensorer oversætter ens bevægelser til bevægelse i den afbillede verden. Det giver en unik og hidtil uopnået indlevelse for brugeren, det er stadig tidligt og produktet er endnu ikke udgivet, men brugsmulighederne er utallige.

Man kan hurtigt miste grebet, hvis man ikke holder fast

Et af de største problemer ved at nyhedsmedierne er blevet så flyvske og det hele er en evig jagt for at komme først ud til forbrugeren, er at hastværk er lastværk. Mange føler sig tvunget til overspringshandlinger, sløser med det journalistiske arbejde og det er forbruger som betaler prisen. For eksempel har TV2 Nyhederne, i løbet af de seneste år, begyndt at bruge Youtube-videoer i deres nyhedshistorier i stedet for selvskabt materiale. Det forringer nyhedskvaliteten, det er overfladisk og med tiden bliver de ansatte journalister dovne.

Hvis man bliver ved med at springe over hvor gærdet er lavest, så går det galt på et tidspunkt. Den 26. februar 2013 bragte TV2 Nyhederne om Syrien, men baggrundsbilledet havde intet med sagen at gøre, det var derimod fra computerspillet Assassin’s Creed. Historien gik verden over, spredte sig som en steppebrand på de sociale medier og TV2 Nyhederne var lige pludselig samtaleemne, af alle de forkerte grunde. TV2 undskyldte selvfølgelig senere, men præsterede igen at skyde forbi målet.

danish-tv (1)

TV2s nyhedschef sagde om sagen: ”Det er desværre rigtigt, det må ikke ske, så det er dybt relevant at der bliver råbt op” og forklarede derefter, at billedet var fundet via en Google-søgning og desværre aldrig blev eftertjekket.

Det er menneskeligt at fejle som det gamle udtryk lyder og ingen af os kan bede os fri fra at træde forkert en gang i mellem, men det er bare noget at andet når det er et nationalt nyhedsmedie, standarterne burde være højere. Først og fremmest, så er Assassin’s Creed et ganske flot spil, men man burde kunne se forskel på spillet og virkeligheden, hvis ikke, så burde man ikke besidde et job hvor man bruger sine øje. Derudover burde billedet slet ikke være fundet ved at søge på Google, der burde være mere til en journalists arbejde hos TV2, hvis ikke, så er vi vel alle journalister.

Den fremragende dokumentar, Page One, beskriver The New York Times’ kamp for at følge med tiderne og holde sig på forkant med udviklingen. Man af avisens kunder er, lige som det gør sig gældende for andre aviser, trukket på internettet og abonnementer på den skrevne avis er faldende. Filmen giver et interessant indblik i en kamp som man næsten er dømt til at tabe, men et af de mest slående argumenter er i snakken om hjemmesider som samler nyhedshistorier fra nettet over, såkaldte aggregate news sites. Mange af The Times’ potentielle kunder erstatter avisen med sådanne nyhedssider uden at tænke på, at de sider ikke laver noget journalistisk arbejde selv, de samler det bare og hvis The Times ikke sælger, så må de fyre deres journalister og så har nyhedssiderne pludselig intet indhold at samle.

Digitaliseringen af alting avler en mangel på fysiske, håndgribelige produkter og mens det måske lyder som en mindre ting, så er det ganske vigtigt. Der er bare noget specielt ved at gå ned i en butik, købe en vare og få den stukket i hånden med det samme. Det giver følelsen af at rent faktisk få noget for sine penge, det lyder meget overfladisk, men det er en psykisk reaktion som de færreste kan ignorere. Streaming, Video on Demand og den øgede digitale distribution af computerspil gør det også svært for de fysiske butikker holde sig i live, eksempelvis den netop lukkede Blockbuster-kæde og størstedelen af dedikerede videobutikker landet over. Det er muligt at man ikke skænker det en tanke nu, men ofte savner man først sådanne ting når de er væk.

Folk har også i højere grad svært ved at fokusere på hvad de ser, da man konstant en anden skærm kørende. Man giver slip på den røde tråd i en film, fordi man lige skal tjekke Facebook, scrolle gennem sit Twitter-feed eller søge efter tilfældig information på den anden skærm.

Endnu et problem med Second Screen oplevelsen og idéen om at fravælge fysiske genstande som aviser, bøger og tegneserier, er at bliver fuldstændig afhængig af ting som strøm, telefonsignal og internet. Der er intet som stopper en i at læse en bog på stranden, men hvis man mangler en af de ovennævnte ”småting”, så er ens smarte tablet ikke meget bevendt.

Det store problem ved skabelse af materiale til Oculus Rift og noget som altid har været et generelt problem for spil, film og interaktive medier som giver brugeren et valg, er at det er ikke nok kun at skabe det indhold som man ønsker at brugeren skal se, man skal skabe alt det indhold som brugeren potentielt kan se og det koster mange flere penge.

Man har snakket meget om at optage spillefilm i 360 grader, forestil dig at stå midt i en actionscene i en stor Hollywood med muligheden for at kigge rundt som man har lyst, men budgettet ville skyhøjt og det er ikke engang det vigtigste problem. Når en instruktør filmer en scene, vælger han at indramme begivenhederne for at tvinge publikums øjne på handling, givet en valg kunne man forestille sig at en seer gik glip af et vigtigt plotpunkt, fordi han stod med ryggen til og kiggede på en tilfældig fugl. Det virker som ufatteligt mange penge at smide ud af vinduet, alene for at give folk et valg.

En misforstået følelse af berettigelse

Med al den tilgængelighed er mennesket også langsomt blevet forvent og mange risikerer fuldstændig at miste enhver form for perspektiv. I frygt for at lyde som en gammel bitter mand, så er den befolkningsgruppe med størst sandsynlighed for at falde i gruppe, de unge generationer som ikke har oplevet en tid uden internettet.

Alt bliver serveret på et sølvfad, blot med et par hurtige tryk på tastaturet, men det har gjort folket dovne og de har mistet enhver værdifornemmelse. Spørgsmål som ”hvorfor skulle jeg læse den avis, når denne hjemmeside har samlet alle de nyheder som jeg har brug for?”, ”hvorfor har Netflix ikke alle film og tv-serier, jeg har jo betalt mit abonnement?” og ”hvorfor skal jeg lære de her ting, når jeg nu bare kan søge på Google?” fremkommer oftere og oftere, men hvis man stiller disse spørgsmål, så er det på et eller andet plan allerede for sent og man misforstået hvordan verden er skruet sammen.

Det er et risikabelt skråplan at bevæge sig ud på og hvis man balancer der på kanten af afgrunden, hvor der er intet tilbage fordi man har fået alting foræret, så er det kun én selv som kan redde sig tilbage på sikker grund, men det kræver at man ser at der er et problem.

Fremtiden er lige om hjørnet

Mens tanken om film på Oculus Rift virker uoverskuelig, kan man nemt forestille sig interessante og innovative eksperimenter med mediet. Idéen om at stå på scenen sammen med sit favoritband, en guidet tour gennem en fjern turistattraktion, at komme tæt på truede dyrearter eller en gengivelse af en koncentrationslejr i en historietime, alt sammen med 360 grader bevægelse- og synsfrihed. Det bliver ikke nemt eller billigt at skabe den slags indhold, men det er potentielt den mest værdifulde konvergens mellem medier som jeg kan forestille mig og det vil formentlig begrænse mængden af elever der falde i søvn i historietimerne betragteligt.

OR_Her_2013_movie_Wallpaper_52397369

Spike Jonzes Oscar-nominerede kærlighedsfabel fra sidste år, Her, fortæller historien om mand som bliver forelsket i den kunstige intelligens som udgør styresystemet på hans computer. Beskrevet på den ene linje, lyder det måske som en letkøbt og lettere tåbelig idé, hvilket sagtens kunne have været resultatet i de forkerte hænder, men Spike Jonze behandler emnet alvorligt og respektfuldt. Filmen trækker paralleller ud fra vores tilknytning og afhængighed af computere og spinder en lille science fiction kærlighedshistorie som på én fascinerer og giver grund til eftertanke.

Samantha, filmens kunstige intelligens, er en hypotetisk videreudvikling af Apples søgemaskine Siri og det virker fuldt ud troværdigt, at en sådan teknologi kunne være lige rundt om hjørnet. Det er ikke blot en konvergens mellem internettet, arbejdscomputeren, fjernsynet og computerspil, men en fuldstædig integrering i et menneskes dagligdag og det mest personlige af alt, ens kærlighedsliv.

Det kunne nemt have været en ligegyldig pladderromance, men instruktør og manuskriptforfatter Spike Jonze samt skuespillerne Joaquin Phoenix og Scarlett Johansson har ikke kun skabt et interessant indblik i en mulig fremtid, men leverer på samme tid et af de mest voksne, intelligente, tankevækkende og gribende kærlighedsdramaer for det nye årtusinde. Filmen kan varmt anbefales.

Konklusion

Mediesammensmeltningen har berørt os alle, hver en time af vores dagligdag og der er ingen vej tilbage, ikke at der er et specielt ønske om at gå tilbage til hvordan ting var engang, men man skal samtidig passe på, at man pludselig er aldeles hjælpeløs uden sin smartphone ved hånden. Afstanden fra et spørgsmål til et svar, er blevet meget kortere. Tilgængeligheden af enhver underholdningsform, ligegyldigt hvor og hvornår, er befriende og har for mange åbnet dørene til en hel ny verden, men nogle gange er det på bekostning af noget man ikke ønsker at miste.

De nye medieformer har givet mulighed for tjene penge på mange forskellige måder, givet en generation en chance for at tjene til livet som de ikke havde før, men mange af de førhen vigtige medier kan og vil møde økonomiske problemer. Det bliver svært for alle, nogle vil forsvinde, men forhåbentlig bliver dem der er tilbage stærkere i fremtiden.

Mediernes konvergens åbner for et enormt potentiale, nye oplevelser, nye måde at indtage information og mere personligt rettet indhold, men ligesom med de fleste andre nyskabelser, skal vi nok vade igennem oceaner af dårlige eller mislykkede forsøg inden vi får noget der i sandhed er det hele værd.

Categories: GaGa Says...

review-temp11_thumb.png

GaGa Says… I’m Just Slow, is All.

header idea

Det har været yderst minimalt med content her på siden, det sidste stykke tid og det er ikke fordi at jeg er blevet træt af se film og skrive om dem, langt fra, nærmest det modsatte. Jeg har travlt med studie, eksamen og lignende, men mere relevant for siden, så er jeg begyndt at bygge siden op fra bunden og den slags tager tid. Det er en komplet ombygning, lige fra design, struktur, database og så videre.

Ikke mere wordpress eller temaer, det vil være helt mit eget med fuld kontrol over alting. Det er noget som jeg har arbejdet frem imod i lang tid og nu har jeg (måske) evnerne til det. Det er enormt tidskrævende og derfor er det lidt på bekostning af reelt indhold på siden, men tanken er jo netop at det bliver bedre i fremtiden.

I mellemtiden er her en lille gennemgang af hvad jeg går og arbejder med lige for tiden.

Først har jeg lavet en serie “stickers” som holder designet gennem siden og samtidig adskiller de forskellige kategorier fra hinanden.

stickers final

Så har jeg lavet en håndfuld eksempler header-billeder til artikler, bare for at se overkrifterne i praktis.

review temp1

review temp6

review temp11

review temp12

review temp13

review temp14

review temp9

Derefter har jeg designet forsiden og jeg har forsøgt at holde det simpelt, overskueligt og tiltalende. Gennemgående på siden vil der være en “theme-switch” i hjørnet som skifter mellem et lyst og mørkt læsemiljø, alt efter hvad man har lyst til. De 3 nyeste historier bliver fremhævet og vil de 9 næste kort være beskrevet derunder (det er jo selvfølgelig ikke meningen, at historierne skal gentage sig som de gør på billedet, det var bare for nemhedens skyld).

test3

test5

Så er det videre til designet af de reelle artikler, her både i lyst og mørkt. Et stort header-billede med et cover og info i siden. De 2 første billeder af Escape Plan er et overblik, hvor anmeldelsen af Evil Dead viser hele siden med relaterede artikler i bunden og karakteren. Jeg har også justeret lidt på teksten, det er en flydende proces og det bliver først sat i sten, når siden er færdi.

test2

test1

test4

Så er der et par eksempler på nogle af de statiske sider, så som information om siden og de alfabetiske lister (og så fik jeg også sneget Nicolas Cage ind i denne artikel).

mock-upom

mock-uplist

Jeg håber, at folk kan lide designet ellers er det mange spildte timer. Jeg glæder mig til at arbejde videre på siden og på et tidspunkt nå et færdigt resultat. Jeg håber samtidig, på tålmodighed fra de kære læser og at vi ses på den anden side. gagathemovies er ikke ved at dø, den er på vej til at blive bedre.

Categories: GaGa Says...

sorry

Battle of the Actionstars Rematch 2014: Corrections

sorry

Gårsdagens post om den første kamp i årets Battle of the Actionstars, har skabt lidt forvirring blandt folket og derfor må jeg hellere sætte det hele på plads. Til at starte med var det meningen, at alle kampene skulle opstilles og derefter skulle der være en folkeafstemning, men jeg kan godt se at det kommer til at være et godt stykke ude i fremtiden og derfor må jeg rette lidt på det.

Jeg har lavet en fejl, udnævner en vinder af den første kamp og afstemningen bagefter udpeger “the peoples champ”. Det er lidt noget rod, men heldigvis blev det opdaget i første runde og nu kan vi komme videre med sagen.

Categories: Movies

joe

GaGa Says: I’m Sorry!

Efter kåringen af årets vinder af The Crazycage Award, har der været en ren seerstorm på grund af den generelle mangel på Nicolas Cage. Det er ganske forståeligt, da den elskede skuespiller trods alt har lagt navn til kategorien, så jeg tager i mod alle beskyldninger for svindel… men jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at jeg laver ingen film med Nicolas Cage (desværre), så jeg kan altså ikke gøre for at han ikke havde nogen sindssyge roller i 2013.

Jeg undskylder og for at vise mit håb for et bedre CrazyCage år i 2014, poster jeg hermed trailers for hans to næste film, David Gordon Green’s Joe og action-thrilleren Tokarev. Mindst en af disse rolle må absolut være crazy, men hvis ikke så vedhæfter jeg også et highlight-reel af CrazyCage som man kan nyde mens vi venter.


Categories: Trailers

this-is-40.jpg

GaGa Says.. Not for Me

this is 40

Jeg ser mange film og jeg syntes selv, at jeg er åben for alle genrer og typer af film. Min filosofi med næsten alt hvad jeg laver, er en konstant søgen efter et eller andet interessant, uanset hvilket medie det er. Derfor forsøger jeg at gribe så bredt som muligt og jeg syntes selv, at jeg giver de fleste ting en chance, men nogle gange fungerer det bare ikke. Nogle gange må jeg bare anerkende, at der er nogle ting som bare ikke er egnet til mig.

Jeg snakker ikke om ting som eksempelvis Live fra Bremen eller Alle for Én, fordi selv om det er klart at disse ting ikke er egnet til mig, så er det af den simple grund, at de begge er tåkrummende elendige og går efter den laveste fællesnævner i en nærmest skræmmende grad. Denne artikel handler dog ikke om påstanden, at jeg er bedre end nogle folk, ikke denne gang. Den handler heller ikke om film som eksempelvis Bridesmaids eller Klovn: The Movie, som jeg sagtens kan acceptere som udmærkede film, men som jeg må anerkende ikke er til mig, fordi jeg ikke finder deres humor, bygget på pinligheder, sjov. Denne artikel er specifikt om Judd Apatows This is 40, en film som fik bægeret til at flyde over og jeg følte, at jeg var nød til at skrive et eller andet om det.

This is 40 and not for me

Jeg så This is 40 fordi rollelisten er fyldt med skuespillere som alle har bevist deres komiske talent i andre film, jeg havde brug for lidt humor i mit liv og fordi jeg som sådan ikke har noget imod Judd Apatow. Det skulle jeg så ikke ha’ gjort, fordi ikke nok med at der ikke var meget at grine af, så var der ikke meget at grine af i hele 130 minutter. Godtaget, jeg er ikke rigtig en del af målgruppen, men jeg syntes det er lidt et problem, hvis en komedie ikke er sjov. Humor er meget subjektiv og der er helt sikkert folk der vil grine, men efter min mening er der forsvindende få reelle jokes i This is 40. Filmen består mest af alt, af tilfældige scener og så håber Judd Apatow, at folk i målgruppen måske ville kunne genkende deres eget hårdtprøvede ægteskab, deres egen møgunger eller deres eget anstrengte forhold til deres forældre og derefter grine af det. Det er ikke humor, det er blot genkendelighed og det er også ufatteligt nemt. Det er på samme måde som at mange danske “komedier” og “humoristiske” serier, bare gør deres indhold pinligt og/eller dårligt og så forventer at det er sjovt. Det er ikke sjovt, det er bare pinligt og/eller dårligt og igen er det ufatteligt nemt, det kræver et minimum at indsats. Mange vil grine af pinlig humor, som en forsvarsmekanisme, for de ved ikke hvordan de ellers skulle reagere, men det betyder ikke at det er sjovt.

Desuden, så er det muligt at jeg er naiv eller intetvidende, men stort set alle personerne i This is 40 er hundrede procent modbydelige mennesker og jeg vælger at tro, at ingen er på den måde i virkeligheden. Det er muligt at de findes, men så vil jeg mene at der er en ganske logisk forklaring på at deres tilværelse måske ikke helt er en dans på roser, nemlig at de er forfærdelige mennesker og jeg er ovenud lykkelig for, at jeg ikke kender en eneste af dem. På samme måde som at, Frank Hvams karakter i Klovn ikke ville kunne eksistere i virkeligheden, for der er sgu da ikke nogen som ville kendes ved ham.

this is 40 and not for me 2

I den sidste ende, så er This is 40 kun lavet til præcis de mennesker som filmen handler om og et publikum som kræver absolut intet af deres underholdning og er fuldt ud tilfreds med at fokusere al deres hjernekraft på at trække vejret. Jeg burde også at være klogere og bare holde mig væk, men der er eddermame ikke nogen som skal bestemme hvilke film jeg skal eller ikke skal se. Jeg har bevist valgt ikke at skrive en rigtig anmeldelse af This is 40, fordi jeg er så lidt en del af målgruppen, at det ville svare til hvis jeg begyndte at anmelde sports-bh’er eller Vild med Dans programmer, men det stopper mig ikke i at have en mening om filmen.

Så filmskabere verden over, inklusive Hollywood, gør dog en indsats, hvis ikke for jeres publikums skyld så bare for min.

Note: Overskriften og denne artikel i helhed refererer ikke specifikt til Megan Foxs bryster. Hun har da et ganske nydeligt sæt, men efter min mening er hun en af de mest intetsigende personer i verden, hendes evner er yderst begrænsede og hendes blanke ansigt irriterer mig. Hvis jeg kigger dybt i min sjæl og er helt ærlig, så ville jeg nok ikke stoppe hende hvis hun besluttede sig for at ligge an på mig, men jeg ville dog foretrække hvis hun gjorde det uden at sige noget.

Categories: GaGa Says...

karsten nielsen

GaGa’s New Groove

GAGA NIELSEN

Så er jeg endelig blevet færdig med forårsrengørringen, selv om det greb lidt om sig. Til at starte med, var det kun meningen med en overfladepolering, men jeg endte med at rende rundt med støvsugeren helt nede i kælderen. Der er blevet støvet af i hjørnerne, blevet udskiftet ødelagte ledninger og så har påklædt GaGa i fine nye klæder.

Jeg har forsøgt at holde sidens design stilrent uden at virke overvældende, mens man samtidig kom tilbage til sidens rødder, det hele startede med de samme 3 farver som klæder siden nu. Sort, rød, hvid og ikke så mange dikkedarer, men vigtigst af alt, så dækker designet hele hjemmesiden og ikke kun forsiden. Alt passer nu sammen og designet skinner igennem over det hele (det skal dog siges, at jeg har ingen intentioner om at gå tilbage og rette i ældre posts for at få dem up to date, de fortsætter med at fremstå som da jeg skrev dem).

Alien banner

Jeg vil skynde mig og indrømme at listerne over alle de film som jeg har set, ikke er blevet opdateret de sidste 18-20 måneder, mest af alt fordi jeg er doven og jeg fokuserede på at få content på forsiden, men de er alle up-to-date nu. Alle film er kommet på og de linker nu direkte til eventuelle anmeldelse, hvilket de selvfølgelig burde gøre fra starten, men bedre sent end aldrig. Bare for sjov skyld kan man starte her og her. Mens man kigger på listerne og muligvis finder karakterer som man er uenig i, så er man velkommen til at foreslå disse titler til fremtidige afsnit af Destroy My Memories og Revisit of the Damned, jeg forbeholder selvfølgelig retten til at sige at karaktereren er rigtig og det er dig der tager fejl.

Best of the Year listerne er ligeledes blevet opdateret og linket, Top 10 listerne har fået deres egen bannere, Good Cage / Bad Cage er blevet en reel liste og Just Retire, Please har sit helt eget Uwe Boll billede.

De to info-sider, om siden og om gaga, er blevet opdateret så teksten rent faktisk passer til siden, de gamle havde ikke været rettet siden Stalin. Info-siderne indeholder nu reel information om mig og min side, hvilket på en eller anden måde virker meget logisk.

Nu når redesignet endelig er færdigt og folk forhåbentligt kan lide det, så kan jeg komme tilbage til at skrive rigtigt content til siden, men man ved aldrig, jeg er blot en mand, en mand med koncentrationsproblemer.

Categories: GaGa Says...

2012: The Broken Award

Broken Award 2012

Runners-Up: Folk som brokker sig over at Netflix ikke har alt i hele verden, manglende content her på siden og endless runners som ikke kører flydende

Titlen som det mest broken element fra det forgangne år, går til dansk tv, sådan mest som et altdækkende begreb. Der selvfølgelig nogle kanaler som er værre end andre, men overordnet set er det bare ikke godt nok. Det er stadig kun få kanaler som kører i high definition og de fleste har tilsyneladende skræmmende svært ved, at vise film i de korrekte widescreen-formatter. Mange af kanalerne virker også jævnt tilfredse med at vise genudsendelser på cirka 70% af deres sendeflade. Jeg er sådan set ligeglad med, hvor meget forsøger på at leve i deres ungdom, men 90’erne er altså overstået, så man behøver vel ikke at gense Beverly Hills 90210 for 26. gang!

Værst af dem alle er dog Viasats kanaler, der forsøger så desperat at være lige som deres amerikanske artfæller, at de også skal være brugbare tvkanaler. Eksempelvis er reklamefladen på 3+ kørt så meget i selvsving, at de 3 sponsorer på alt, hvilket resulterer i at hvis man er dum nok til at se en film på den kanal, så ser man disse 3 reklamer ca. 20 gange, selvfølgelig oven i de andre reklamer som er i de regulære reklamepauser. Det er fanme for latterligt! Jeg ved godt, at de gør noget i samme stil i USA, men det har aldrig været så akavet og tåbeligt som det er her. Desuden er de fuldstændig ude af stand til, at finde passende tidspunkter til alle disse reklamer, så det kan sagtens falde midt i en dialog. Jeg er skam godt klar over, at disse kanaler slet ikke beregnet til mig og jeg derfor burde være ligeglad, men sådan virker jeg bare ikke. Udfra deres eget salgsmateriale, hvor de reklamerer med at man skal købe 3+ fordi de har nye reality-serier med Linse Kessler der rejser med en eller anden homo og at Paris Hilton er med i Paradise Hotel, så er det tydeligt at jeg er en smule klogere end de potentielle kunder. Så en ting har jeg da fået ud af det, de folk som denne kampagne er rettet imod, behøver jeg ikke at snakke med.

2013, året hvor jeg kapper kablet og dropper dansk tv helt, jeg ser det jo ikke alligevel, så pengene kunne bruges til noget mere fornuftigt, så som betonstylter.

Categories: GaGa Says...

Random Knowledge Gained in 2012

random knowledge

Her er en lille samling af de tilfældige ting, som jeg faldt over i løbet af 2012.

Capcom og Paul W.S. Anderson arbejder tilsyneladende mod det samme mål… at alle bliver ligeglade med Resident Evil serien. #ResidentEvil6 #ResidentEvilRetribution

Guy Pearce just can’t catch a break… Pearce var med i 2 science fiction film i 2012, men han fik 5 ligegyldige minutter i gammelmands make-up i Prometheus og alt som ikke havde hans dna i Lockout, var rædselsfuldt.

John Cusack kan lave en udmærket Nicolas Cage impersonation. #TheRaven

After Dark skiftede fra horror til action, men filmene var stadig elendige. Jeg har kun 3 af de 5 film (Stash House, Dragon Eyes og Transit) men det lover ikke godt.

Hvis man sætter instruktør-holdet Neveldine/Taylor fra Crank-filmene sammen med Nicolas Cage, Idris Elba og Christopher Lambert, så burde man lave verdens fedeste actionfilm, men det var ikke tilfældet med Ghost Rider: Spirit of Vengeance. #FailedTeamUp

Netflix fik en udmærket start i Danmark, nu skal de så bare udvide. #GoodStart

Dansk animation videreførte den utroligt lave standart. #RonalBarbaren #GummiT

Det blev endelig bevist, at Tarsem er synonym med style over substance. #MirrorMirror #Immortals

Oliver Stone er blot en skygge af sig selv. #Savages #WorldTradeCenter #WallStreet2

Episodisk gaming kan fungere. #TellTaleGames #WalkingDead

paranorman banner

Stop-motion kan stadig levere filmmagi. #ParaNorman #Pirates #Frankenweenie

Det er dumt, at satse hundredevis af millioner af dollars på en intetsigende skuespiller som Taylor Kitsch. #JohnCarter #Battleship #Savages

James Gunn’s campy humor virkede også i computerspil, bare ærgerligt at spillet var dårligt. Come on Gunn, lav filmen i stedet! #LollipopChainsaw

2012 vendte mit syn på Matthew McConaughey, han var ganske enkelt fremragende. #KillerJoe #MagicMike #Bernie

Det samme var gældende for Channing Tatum. #MagicMike #21JumpStreet #Haywire

Bullettime var stadigvæk en cool effekt. #MaxPayne3

Overdreven fan-service er irriterende. #TheHobbit #Skyfall #Expendables2

Dansk tv og reklamer blev, om noget, endnu værre i 2012. Eksempelvis er der nu 3 reklamer før den rigtige reklameblok på 3+. #Alt #IsærViasat

Trenden med at alt hvad der er elendigt er godt fortsætter, kan vi ikke godt droppe det der kitsch-lort, vi er vel intelligente mennesker. #ComeOn

Humor kan fungere i spil, især hvis man sætter Burch-familien til at skrive. #Borderlands2

Man kan sagtens føle sig som stofmisbruger uden at tage stoffer. #HotlineMiami

Dobbelt D forstår stadig ikke forskellen på en god film og gamle actionstjerner i svøb. #Expendables2

Det var blot et uddrag af de ting man kunne lære af 2012, så er det bare et spørgsmål om man tager det til sig.

Categories: GaGa Says..., Random

2012 by the Numbers

Mens jeg stille og roligt ligger låg på det forgangne år og forbereder mig på, at udvælge alle de bedste og værste film, så sidder jeg også tilbage med en enorm mængde statistik  Man er vel ikke nørd for ingenting, men jeg tænkte også at jeg kunne lave en lille post, for alle dem som sætter pris på lidt statrytteri. Samtidig kan jeg også sammenligne med forrige år og forsøge at finde ud af om det bliver bedre eller værre. Jeg brokker mig utroligt meget over filmindustriens stand, men spørgsmålet er om denne brok er understøttet af science eller om jeg bare er blevet mere mavesur med alderen.

The Numbers Game
Jeg så 220 nye film i 2012, hvilket er et fald på hele 27 film i forhold til 2011, men til gengæld genså jeg 37 film. Jeg genser generelt ikke specielt mange film, men det ændrede sig i løbet af året og det er muligt, at det er tegn for fremtiden. Det skal samtidig siges, at den ene af de 37 er Attack the Block, som blev genset hele 12 gange i 2012, at det passer med antal måneder på et år, kan værre et tilfælde.

Jeg trådte ind i biogafens mørke 17 gange, væsentligt mindre end 2011’s antal på 28, men jeg har også været træt af filmoplevelsen i de danske biografer længe, så det er måske kun logisk. 7 af de film var i 3D mod 6 året før, hvilket ikke ændre så meget, heller min holdning til formatet.  Til gengæld var der kun 7 film, der blev set i standard definition i 2012, hvilket passer godt med den vej tingene går.

hobbit

Årets længste film var The Hobbit: An Unexpected Journey169 minutter mod årets korteste film, Cat Shit One, på kun 22 minutter. Så kan man selv gætte på, hvilken film som bedst bruger den tid den har til rådighed.

Genre Defined
Endnu engang ligger komedie på toppen af genrelisten med 45 film, mod 65 året før, men det kommer mest af at de fleste animationsfilm samtidig kan klassificeres som komedier. Drama kommer lige i hælene med 44 imod 56 i 2011. Samlingen af science fiction og fantasy ligger på en tredjeplads med 36 film mod 15 året før, vi har fået mere sci-fi og det er jeg kun lykkelig for. Nogle sci-fi film er selvfølgelig også actionfilm, men den rendyrkede action variation ligger 35 film mod 41 i 2011. Thriller og horror-genrene ligger samlet på 24 film mod henholdsvis 39 og 19 film året før. Der blev set 18 animationsfilm i 2012, hvilket var 3 mere end året før og et par stykker af dem var endda stop-motion. Jeg så 10 dokumentare, hvilket er det samme antal som i 2011. Til sidst, så erstatter 2 musicals de 2 westerns fra 2011 som den mindst sete genre.

Der var også 27 sequels og 12 remakes, mod 30 og 7 i 2011, hvilket endnu engang beviser at Hollywood ikke har nogen nye idéer.

Foreign Affairs
I 2011 så jeg 18% ikke-amerikanske film uden at afholde en Anti-Hollywood Week. I 2012 blev der holdt hele to Anti-Hollywood Weeks, hvilket passende også hævede procentdelen til 24. At hver fjerde film ikke kommer fra Hollywood er jeg ganske tilfreds med. Fordelingen mellem landene er som følger (tallet i parentes er antallet fra 2011): Japan er i front med 11 (5), Danmark kommer lige efter med 9 (12), England tager tredjepladsen med 8 (11), Frankrig må nøjes med fjerdepladsen med 6 (5), Spanien, Korea og Hong Kong ligger samlet med 3 film, Canada og Indonesien havde 2 film hver og til sidst var der 1 film fra Tyskland, Kina, Finland, Thailand, Australien og Cuba hver.

Anti Hollywood Banner S

Grading on a Scale
Mit elskede karaktersystem blev fordelt således: Ingen film i 2012 fik den eftertragtede topkarakter mod hele 2 af slagsen i 2011, men i det mindste kunne jeg glæde mig over Journey’s 10-tal. Der var 11 9-taller mod 5 året før, hvilket sagtens kunne tolkes som, at der var flere film der var tæt på greatness, men som ikke formåede at gå hele vejen. 23 fik karakteren 8 mod 27 i 2011. I alt 42 film måtte leve med et 7-tal mod 48 året før. 41 film sneg sig lige over middel imod 29 i 2011. 30 film fik den ultimative meh karakter i form af 5/10 mod 26 året før. Karakteren lige under middel talte 24 film ned fra 34 i 2011. 19 film kunne ikke klare mere end et 3-tal mod 37 året før. 12 film ligger skræmmende tæt på bunden mod 18 året før. 13 film led det pinefulde 1-tal mod 9 film i 2011. Sidst og absolut mindst, var der 5 film som var så elendige, at de ikke fortjente points og endte på 0 ud af 10 imod 12 året før.

Overraskende nok, så betyder det at der ligger 53% over middel og 33% under, hvilket måske svarer på det tidligere spørgsmål. Det er muligt, at det bare er mig der er en mavesur gammel mand. Gennemsnittet for 2012 ligger på 5,29 en udmærket stigning fra 4,9 i 2011.

Playing Around
Selv om siden hedder GaGa The Movies, så bliver der også spillet en del computerspil og i 2012 blev pc’eren også taget i brug til den slags. Der blev gennemført 25 spil på skive, 12 downloadable af slagsen og 2 iOS spil mod henholdvis 18, 10 og 3 i 2011. Spillenes gennemsnits-karakter steg fra 5,4 i 2011 til 6,2 så man burde være glad som gamer. Grunden til at jeg så ikke er det, er måske at jeg venter utålmodigt på at man hører om nye konsoller, hvilket absolut må ske i år. Længste spilletid går til Borderlands II med omkring 72 timer, hvilket bliver hjulpet godt på vej af udvidelses-pakkerne.

Borderlands-2

Closure
Der blev kun skrevet 207 posts på gagathemovies.com i 2012 mod 253 året før, hvilket jeg ikke er specielt glad for. 2012 var et hårdt år for mig og specielt i slutningen af året, var det meget løst med opdateringerne på siden og det beklager jeg. Målet for det nye år er, at gøre det meget bedre, få skrevet noget mere og især lave flere lange anmeldelser. Så det håber jeg, at jeg kan holde.

Tak for et godt år og vi ses til meget mere om film og spil i 2013

Categories: GaGa Says..., Random

All Your Christmas… Day 20

All Your Christmas 10

Jeg blev ikke helt færdig med at snakke om de gode gamle ninja skildpadder igår, for jeg havde også Teenage Mutant Ninja Turtles til den originale Nintendo maskine. Det var et fantastisk spil med varieret gameplay og fremragende grafik for sin tid. Det var også djævelsk svært og de fleste som påstår at have gennemført det, lyver sikkert. Der var specielt ét sted som har været skyld i mange kastede controllere og sure børn. Henmod slutningen af en bane kæmpede man sig vej gennem kloakerne, tævede badguys hele vejen og forsøgte at holde sig ude af det beskidte vand. Lige inden man endelig kom til banens slutning, var der et lille hul i gulvet og uden tøven hoppede man, i troen om at dette var ingenting, men pludselig ramte man banens loft, røg i vandet og måtte starten banen forfra. Man skulle nu prøve igen… og igen… og igen. Det sidste hop virkede fuldstændigt umuligt eller det var lige indtil jeg, i arrigskab, ved et uheld glemte at hoppe og mod al forventning, stod jeg på den anden side af hullet. Så man kunne altså hele tiden bare gå over hullet i gulvet?!? Hvad fanden er det for noget, hvordan skulle man dog gætte det?!?!

Also, Donatello FTW!

Teenage_Mutant_Ninja_Turtles_NEStmntnesTurtles nes

Categories: GaGa Says...