Posts Tagged ‘Games’
Udgivet af 2K og lavet af 2K Marin, 2K Australia, Digital Extremes, Arkane Studios
1-16 player First Person Shooter Sci-Fi/Adventure
Bioshock var en af denne spilgenerations første klassikere og hvis man endnu ikke har oplevet den fantastiske og progressive første rejse til den fortabte undervandsby Rapture, så skal man stoppe med at læse nu, tage ned til købmanden og spørge om vej til nærmeste spiludbyder.
Det originale Bioshock blev rost til skyerne af anmeldere (¤ det inkasserede også et af de få 10-taller hos GaGa The Movies) og blev godt modtaget af gamere verdenen over, så det jo uundgåeligt at titlen lige som stort set alle andre populære produkter selvfølgelig også skulle have en efterfølger.
Problemet er så at Bioshock var skabt som en enkeltstående og komplet historie og havde derfor ikke brug for en efterfølger, desuden er skaberen, Ken Levine, ikke længere involveret.
Bioshock 2 vil aldrig nå samme højder som etteren og eksistere mere som en fodnote eller companion-piece, men hvis man acceptere dette er det så et godt spil i sig selv?
Uden tvivl.
Den fremragende 50-60’er stil og stemning stadig dominerende men man kan aldrig helt ryste følelsen af deja vu.
Det er lidt som den første gang man var i tivoli som barn, det hele var nyt og forunderligt, men når man så år senere vender tilbage er den berusende førstegangs beundring væk og det bliver aldrig det samme igen.
Det er stadig hyggeligt men det er bare set før.
Bioshock 2 er stadig specielt i forhold til andre shootere og deres grå “virkelighed”.
Historien er velfortalt, spændende og gribende på trods af at det føles en anelse påklistret.
Rygraden i Bioshock 2 og det der gør spillet rigtigt godt er gameplayet og det er blevet finpudset gevaldigt siden sidst.
Du har stadig en række gamle våben og magi-lignende plasmids som alle kan opgraderes, heldigvis har udviklerne gjort det muligt at bruge begge ting samtidigt denne gang, hvilket åbner spillet op og giver én endnu flere muligheder.
Det er helt klart spillets styrke, der virker som en sand lille legeplads, det er fuldstændigt op til dig hvilke våben og hvordan du vil bruge dem i en given situation.
Fælder, iskrystaller, ild, miniguns, elektricitet, harpuner og meget mere er til din rådighed og det gør Bioshock 2 til en kreativ, intens og sjov spiloplevelse.
Og hvad så hvis det er lige som et andet spil, når det er ulig så mange andre…
Spil også (NU!): Bioshock
8/10 (8) (værdi:499,-)
Udgivet af Sega og lavet af Platinum Games
1 player Action/Buttonmasher
Der findes flere forskellige niveauer af sindssyge, lige fra den milde sindssyge der er cola med vaniljesmag til de slemme eksempler som at der bliver produceret en filmatisering af “Sænke Slagskib”.
Asien har altid været storeksportør af diverse sindssyge elementer, om det så er gadgets, film, musik eller spil, er der rigeligt at vælge i mellem.
Spilskaberen Hideki Kamiya er dog i en liga for sig selv (¤ måske delt med manden bag Metal Gear-serien, Hideo Kojima, ingen andre er helt på samme plan).
Kamiya har siden 1996 stået bag en række lettere specielle og ganske sindssyge spil, et bagkatalog der indeholder titler som Resident Evil, Okami, Viewtiful Joe og sidst men ikke mindst Devil May Cry-serien.
Efter at have spillet Bayonetta virker det dog forbløffende nok som at tiden hos Capcom (med Devil May Cry og Viewtiful Joe) var en dæmpet og nedtonet Kamiya og at han nu hos Platinum Games og Sega har fået frie tøjler til at gøre hvad han vil.
Og det siger ikke så lidt.
Hele vejen igennem er Bayonetta overdrevent flamboyant og næsten smagløst sexfikseret men hvad værre er, det er også voldsomt inkonsistent.
Historien er ligegyldig og giver næsten på intet tidspunkt mening.
Designmæssigt er det også en blandet landhandel, for hver gang man støder på en flot og opfindsom fjende, er den næste malplaceret, grim og/eller elendigt designet.
Bayonetta er grundlæggende en cool karakter lige indtil hun åbner munden da dialogen ligeledes er et af spillets store minusser og bliver aldrig til ret meget mere end sort snak.
Karaktererne er dog ikke det eneste der er dårligt designet, spillets mellemsekvenser er skiftevis tamme tegneseriestriper og pre-rendered cutscenes der af og til er fede (dog aldrig på samme plan som Devil May Cry 4) men til tider også decideret pinlige.
Der er også en lille håndfuld direkte fejlkalkulerede køresekvenser med ineffektiv styring og så spillet også med på den lange liste af spil med latterlige slutbosser.
Det lyder alt sammen voldsomt negativt, hvorfor er det så at jeg klassificere Bayonetta som et godt spil og tildeler det en fornem karakter?
Det er ganske enkelt fordi i computerspillenes verden er gameplay ikke bare konge men også den altoverskyggende diktator.
Sjældent har gameplayet i et spil været så poleret, dynamisk og nuanceret som det er i Bayonetta.
Bayonettas fantastiske combo- og kampsystem er simpelt at gå til men der er samtidig dybde nok til at holde det varieret og at det ikke er noget man mestre fuldt ud lige med det samme.
Den flotte og farvestrålende grafik kører super flydende og der er næsten ingen slowdown eller framerate-tab lige meget hvor meget der sker på skærmen.
Den ca. 10 timer lange singleplayerdel er rig på udfordringer og der er et hav af ting og sager at unlocke, hvilket giver god grund til at spille det igennem flere gange.
Udfordringerne er ofte svære men aldrig uoverskuelige og det virker enormt tilfredsstillende når man klarer sig igennem en bane med kun en brøkdel af ens energi tilbage.
Hvis man er til denne type actionspil er Bayonetta svært at komme udenom men samtidig kan man godt trække et point fra karakteren hvis man har en lav tolerance for sindssyg, hysterisk og vulgær anime.
Spil også: Devil May Cry 4
8/10 (8) (værdi: 399,-)
Udgivet af THQ og lavet af Vigil Games
1 player 3.persons action/adventure
Originalitet er normalt en af de absolut største pointstjælere i mit karaktersystem, jeg vil ofte hellere spille noget nyt og originalt end noget der er set mange gange før selvom kvaliteten nødvendigvis ikke altid følger med.
Denne søgte originalitet skal man dog lede længe efter i Darksiders da der flittigt bliver “lånt” fra en håndfuld af det sidste årtis største spil såsom Zelda, God of War, Portal samt det gode gamle Playstation-spil Soul Reaver: Legacy of Kain (¤ for øvrigt et spil der snart burde få en efterfølger.)
Men i modsætning til så mange andre “lånte” koncepter, ødelægger det ikke Darksiders fordi Vigil Games har samlet delene til en velfungerende og sammenhængende helhed.
Det er en bemærkelsesværdig bedrift at Vigil Games, med deres første spil, har formået at producere et helstøbt og poleret produkt af en kvalitet der sagtens kan mænge sig med forårets helt store udgivelser.
Da jeg var yngre var jeg en ivrig læser af alskens tegneserier og jeg var stor tilhænger af Joe Madureiras karakteristiske tegnestil.
Han tegnede for serier som Uncanny X-Men, Battlechasers og Deadpool, nu er denne stil så med succes bragt ind i computerspillenes verden.
I Darksiders bliver dommedag frembragt af en altødelæggende krig mellem himlens engle og helvedes dæmoner og som lovene, kræver bliver “The Four Horsemen of The Apocalypse” hidkaldt for at gøre en ende på stridighederne.
Noget går dog galt og det er kun “War” der hører kaldet, hvilket resultere i tilintetgørelsen af den menneskelige verden og “War” bliver mærket som forræder.
”War” begiver sig ud på en lang rejse for at løse mysteriet om hvem der stod bag dommedagen og derved rense hans navn.
Det er en underholdende historie og Joe Madureiras stil passer perfekt.
Det er en helt uvant ting at årets første kvalitetstitel udkommer allerede i den første uge, men det er netop tilfældet med Darksiders.
Med sit lettilgængelige kampsystem, interessante univers og masser af variation er det god valuta for pengene.
Spillet tog mig ca. 12-13 timer at gennemføre og jeg var underholdt hele vejen.
Spilåret 2010 er skudt i gang og det starter sku’ godt.
Spil også: Soul Reaver: Legacy of Kain
8/10 (7) (værdi: 499,-)
Så er det blevet den tid på året hvor man kigger lidt tilbage og ser på hvad der var godt og dårligt.
Her er de bedste og værste spiloplevelser fra 2009.
Bedste Spil: Uncharted 2: Among Thieves
Runner-ups: Batman: Arkham Asylum, Assassin’s Creed 2, Forza 3, Modern Warfare 2
Bedste Action-Adventure: Uncharted 2: Among Thieves
Runner-ups: Batman: Arkham Asylum, Wolverine, 50 Cent: Blood on the Sand, Bionic Commando
Bedste Freeroam/Open World: Assassin’s Creed 2
Runner-ups: Red Faction: Guerilla, The Lost & Damned, inFamous, Brutal Legend
Bedste First Person Shooter: Modern Warfare 2
Runner-ups: F.E.A.R. 2, Borderlands, Call of Juarez: Bound in Blood, Halo: ODST
Bedste Platformer: Ratchet & Clank: A Crack in Time
Runner-ups: Monsters vs. Aliens, Up, Where the Wild Things Are, Lego Indiana Jones 2
Bedste Rpg/Strategy: Borderlands
Runner-ups: Halo Wars, Rise of the Argonauts, Tales of Vesperia, Dragon Age: Origins
Bedste Horror: Resident Evil 5
Runner-ups: F.E.A.R. 2, Silent Hill: Homecoming, Saw
Bedste Racer: Forza 3
Runner-ups: DiRT 2, Need for Speed: Shift, Race Pro
Bedste Fighter: UFC 2009
Runner-ups: Street Fighter IV, Marvel vs. Capcom 2, BattleFantasia, Tekken 6
Bedste Sportsgame:UFC 2009
Runner-ups: Madden 10, Fifa 10, NBA 2k10, Fight Night Round 4
Bedste Musikspil: The Beatles: Rock Band
Runner-ups: Guitar Hero 5, Guitar Hero: Metallica, Band Hero, Lego Rock Band
Bedste Downloadable Game: Shadow Complex
Runner-ups: ‘Splosion Man, Flower, Trine, Pixeljunk Shooter
Bedste X360 spil: Forza 3
Runner-ups: Shadow Complex, The Lost & Damned, The Ballad of Gay Tony, Left 4 Dead 2
Bedste PS3 spil: Uncharted 2: Among Thieves
Runner-ups: Ratchet & Clank: A Crack in Time, inFamous, Killzone 2, Flower
Bedste Grafik: Uncharted 2: Among Thieves
Runner-ups: Killzone 2, Modern Warfare 2, Fight Night Round 4, DiRT 2
Bedste Art Direction/Design: Batman: Arkham Asylum
Runner-ups: Borderlands, Ratchet & Clank: A Crack in Time, Afro Samurai, Brutal Legend
Bedste Lyd: Modern Warfare 2
Runner-ups: Killzone 2, Batman: Arkham Asylum, Brutal Legend, Uncharted 2: Among Thieves
Bedste Voicework: Batman: Arkham Asylum
Runner-ups: Uncharted 2: Among Thieves, Eat Lead, Brutal Legend, Assassin’s Creed 2
Bedste Debut/ New IP: Borderlands
Runner-ups: inFamous, Afro Samurai, Brutal Legend, UFC 2009
Bedste Multiplayer Online: Borderlands
Runner-ups: Modern Warfare 2, Forza 3, Halo: ODST, Uncharted 2: Among Thieves
Bedste Multiplayer Offline: UFC 2009
Runner-ups: Buzz Quiz World, Modern Warfare 2, Madden 10, Resident Evil 5
Bedste Overraskelse: 50 Cent: Blood on the Sand
Runner-ups: Red Faction: Guerilla, Batman: Arkham Asylum, Wolfenstein, UFC 2009
Bedste Soundtrack/Score: Halo:ODST
Runner-ups: Assassin’s Creed 2, Brutal Legend, Batman: Arkham Asylum, Flower
Værste Skuffelse: Prototype
Runner-ups: The Wheelman, NFL Arcade, Wanted, Damnation, Brutal Legend
Dårligste Spil: Infernal: Hell’s Vengance
Runner-ups: X-Blades, Ice Age 3, Star Wars: The Clone Wars: Republic Heroes, Leisure Suit Larry: Box Office Bust
Modern Warfare 2
Fås til PS3, Xbox 360 og PC
Udgivet af Activision og lavet af Infinity Ward
1-18 player first person shooter
De fleste spilserier bærer visse kendetegn videre fra spil til spil, så man som forbruger kan føle sig hjemme.
Der er selvfølgelig nye tiltag (¤ forhåbentlig ellers udgiver man jo bare det samme igen), men man skal helst mærke at man er tilbage i den verden man elskede nogle år før.
Denne kvalitet besidder Activisions multimillion-sælgende Call of Duty-franchise ikke.
Den eneste anden serie, jeg umiddelbart kan komme i tanke om, der er lige så tosidet er Need for Speed.
Need for Speed har skiftet spor, stil og indgangsvinkel så mange gange at den nu helt har mistet sin identitet og lever videre alene i navn.
Grunden til denne uforenelighed er de forskellige udviklere og Activision fastholdelse i at der skal være et nyt spil hvert år.
Treyarch har fået den utaknemmelige opgave at udvikle spillene i det mellemrum der er mellem de ”rigtige” udgivelser.
Det er ikke fordi Treyarchs Call of Duty III og World at War er dårlige spil, det er skam nogle ok shootere om end lidt fanget i fortiden, men de er stadig andenrangs spil.
Det er derfor vigtigt, én gang for alle, at dele disse to serier.
Dette er ikke Call of Duty.
Dette er Modern Warfare.
Dette er Infinity Ward.
Infinity Ward forbedre på det allerede fantastiske grundlang lagt af det første spil og levere et finpudset mesterværk.
Infinity Ward skal have kudos for at et spil der er så multiplayer-fokuseret stadig indeholder en af årets bedste singleplayerkomponenter.
Det er nu mindre realistisk krigsførelse og mere en storslået og intens Hollywood-blockbuster der går fra den ene episke actionscene til den næste.
Det passer også bedre til titlen da serien for det første nærmest har den scriptede og guidede spiloplevelse nede til perfektion og for det andet er der sku’ også rigeligt med realistisk (¤ og kedelige) shooters på markedet.
Infinity Ward har skruet en modig, spændende og til tider chokerende historie sammen.
Der krydses flere kontroversielle grænser ved at man bla. står side om side med terrorister med geværerne rettet mod civile i en allerede berygtet scene der med garanti vil dele vandene og forarge mange.
Men den vil uden tvivl også starte følelser og tanker i de fleste (¤ med mindre man er helt kold indvendig eller bare ser spillet som et skydetelt og ikke lægger nogen vægt i hvad man laver, men så skal man også bare holde sig til multiplayer og derefter lige få tjekket sin IQ).
Der udmærkes også ved, i modsætning til de fleste andre spil, at man har haft modet til at udkæmpe nogle af kampene på amerikansk grund.
Det er selvfølgelig alt sammen et spørgsmål om hvad man ligger i det men det er efter min mening en stærk, varieret og fængende singleplayerdel der desværre, ligesom Modern Warfare 1, er for kort og er slut efter ca. 7 timer på den normale sværhedsgrad.
Så er det heldigt at der er meget mere at tage sig til bagefter.
Som noget nyt til serien er Special Operations (aka. Spec Ops.)
Spec Ops består af 23 forskellige missioner (¤ og mulighed for flere via DLC senere) som man kan spille i co-op med en ven på sofaen eller over nettet.
Der er et rigt udvalg af variable mål, typer og udfordringer på flere sværhedsgrader.
Der ligger rigtig mange timers replayability i Spec Ops og det er en fantastisk tilføjelse til en allerede suveræn pakke.
Den sidste del af pakken er også utvetydigt den største, da det er intet mindre end den mest spillede multiplayerdel i de sidste to års tid.
Modern Warfares multiplayer er stadig blandt det absolut bedste online og der er blevet finpudset og udvidet til et endnu bedre produkt.
Der er stadig et hav af valgmuligheder og indstillinger der med lethed gør det til en unik setup for selv den mest krævende spiller.
Også her går Infinity Ward imod mange andre i spilindustrien og har gjort multiplayerdelen tilgængelig offline med mulighed for op til fire spillere i split-screen inklusiv alle features fra den online.
Dette er et tiltag som burde være i alle spil og det passer godt til mig, da jeg vil indrømme at veteranerne online er alt alt for gode til mit niveau.
Alt i alt er det en superb pakke med imponerende grafik, nervepirrende gameplay, en perfekt shooterstyring og fuld valuta for pengene.
Har man en maskine der kan køre dette spil, om det så er en PS3, Xbox eller PC, skal det ejes.
Spil også: Modern Warfare
(¤ for ekstra credit se også Generation Kill og Over There)
10/10 (9) (værdi: 549,-)
Loading ...