Tag : guest

judas

An Audio Visual Presentation: Judas Priest

audio presentation

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

I dag skal vi sgu have fat i nogle af de helt store! Et af 70ernes og 80ernes allermest indflydelsesrige grupper indenfor heavy metal genren, og nogle af de absolutte frontløbere indenfor power-, speed- og thrash-metallen. Ifølge MTV det 2. bedste metal band nogensinde kun overgået af Black Sabbath: Judas Priest!

Judas Priest Title

Judas Priest opstod i 1970 i Birmingham, England. Bandet blev grundlagt af barndomskammeraterne K.K. Downing (guitar), Ian Hill (bas) og John Ellis (trommer) med Al Atkins på vokal. Det er rigtig svært at følge med i alle de line-up skift, der har været hos Judas Priest siden: i dag er der således kun bassist Ian Hill tilbage af den grundlæggende bandsammensætning. Inden udgivelsen af bandets første album ”Rocka Rolla” i 1974 var trommeslageren allerede udskiftet tre gange (frekvensen fortsatte hele vejen gennem 70erne), andenguitarist Glenn Tipton (1974-nu) var kommet til (og tilføjede bandet deres meget karakteristisk ’dobbelt guitar lyd’), og Al Atkins var blevet erstattet af den nu legendariske frontmand Rob Halford, der med sin helt unikke stemme og vokale rækkevidde har inspireret rigtig mange indenfor genrerne.

Ud over deres fantastiske musik selvfølgelig, er Judas Priest gennem årene bl.a. blevet kendt for den retssag der kørte mod dem, og som de selvfølgelig vandt (omkring ’subliminal messages’ skjult i heavy musikken efter to unge mænds selvmord i 1985) – deres introduktion af ’biker/s&m’ outfits med læder og nitter i metal musikken før og under ’glam’ perioden – samt Robert Halfords homoseksualitet som han erkendte offentligt i 1998.

Judas Priest pic 1

Dagens sang er nummeret ”Painkiller” – første single fra albummet af samme navn fra 1990. Det er Judas Priests 12. album, som udkom efter en periode, hvor de havde forsøgt sig (uden succes) med lidt mere glam-inspireret lyd med mere synthesizer o.lign. For at følge med de unge relevante ’up-coming’ bands som Metallica, Anthrax og Slayer, og ikke falde helt væk i glemslen, måtte der ske noget. Judas Priest valgte en speed-metal tilgang, hvilket viste sig at være det helt rigtige valg. Albummet blev et af deres allerstørste succeser.
Det er første album med trommeslager Scott Travis (1989-nu) der erstattede Dave Holland (1979-1989).

Rob Halford forlod dog bandet umiddelbart efter den følgende tour pga. uenigheder og lysten til at forfølge nye musikalske muligheder. Bandet holdt en længere pause, men Halford blev omsider i 1996 erstattet af sangeren Tim ’Ripper’ Owens, en stor fan af bandet som de faktisk hentede fra et Judas Priest ’tributeband’ kaldet British Steel! Han gjorde det faktisk ganske hæderligt på de to efterfølgende studiealbums ”Jugulator” (1997) og ”Demolition” (2001), og hele situationen gav inspiration til filmen ”Rock Star” (2001) med bl.a. Mark Wahlberg og Jennifer Aniston.
Rob Halford vendte omsider tilbage til bandet i 2003. Siden da er det blevet til to studiealbums; senest det fremragende konceptalbum ”Nostradamus” fra 2008.

Judas Priest pic 2

Halford og resten af bandet er dog ved at være gamle – hans vokale rækkevidde er ikke helt hvad den har været (især ikke live), og K.K. Downing pensionerede sig selv i 2011 (og er erstattet af nuværende guitarist Richie Faulkner). På trods af dette, og på trods af at deres sidste tour efter sigende var en ’farewell tour’, har Judas Priest blødt lidt op for retirement-snakken, har skrevet nyt materiale, og er efter sigende klar med et helt nyt album i løbet af 2014!

 

Categories: Audio

REM

An Audio Visual Presentation: R.E.M.

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

I dag skal vi til 1992 (igen igen igen…!).

Vi skal have fat i albummet ”Automatic for the People” af ’alternative rock’ pionererne R.E.M.

R.E.M. blev dannet allerede i 1980 i Athens, Georgia af Michael Stipe (vokal), Peter Buck (guitar), Mike Mills (bas) og Bill Berry (trommer).

REM

”Automatic for the People” er R.E.M.’s ottende album, og blev, sammen med albummet ”Out of Time” fra året før, deres klart største succes’er. Med numre som ”Drive”, ”Man on the Moon”, ”The Sidewinder Sleeps Tonite”, ”Nightswimming” og ”Everybody Hurts” blev det et af 90ernes største og bedste albums, og er et mesterværk fra ende til anden indenfor genren.

Vi skal i denne Audio Visual Presentation høre den fremragende sang ”Everybody Hurts” – den fjerde single fra albummet. Selvom der på nummeret er anvendt en ’Univox’-trommemaskine, er det angiveligt hovedsageligt skrevet af trommeslager Bill Berry. I hvert fald var det ham, der præsenterede de øvrige bandmedlemmer for nummeret i en meget tidlig og ufærdig version, hvorefter de – som det var kutyme for R.E.M. – var fælles om den videre kreative proces. Strygerarrangementet er komponeret af ingen ringere end Led Zeppelin-bassisten John Paul Jones.

R.E.M. Tour - New York City

Videoen dertil er ligeledes ganske fantastisk. Den viser bandet og en masse andre mennesker strandet i en stor trafikprop i San Antonio, Texas. Personernes tanker gengives sammen med sangens tekst meget effektfuldt via undertekster. Den velproducerede video er instrueret af Jake Scott (søn af den anerkendte filminstruktør Ridley Scott – som vi jo kender fra bl.a. ”Alien”, ”Blade Runner”, ”Thelma & Louise” og ”Gladiator”).

I 2011 opløste de tre resterende bandmedlemmer R.E.M. (trommeslager Bill Berry forlod allerede gruppen i 1997). 15 albums og over 85 mio. solgte enheder blev det til, for bandet der har inspireret senere grupper som Nirvana, Pavement og LIVE – blandt mange andre. I 2007 blev de fortjent indlemmet i ”Rock and Roll Hall of Fame”.

 

Categories: Audio

pearljam_thumb.jpg

An Audio Visual Presentation: Pearl Jam

audio

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

I dag skal vi til 90’ernes Seattle, Washington (ja ja, tillykke med den Super Bowl sejr, og så ikke et ord mere om dét!). Vi skal have fat i et af de bands der sammen med Nirvana, Alice in Chains og Soundgarden udgjorde kernen i grunge-bølgen.

pearl-jam-album_154995-1600x1200

Pearl Jam blev dannet i 1990 af Stone Gossard (guitar) og Jeff Ament (bas) med Eddie Vedder (vokal), Mike McCready (guitar) og Dave Krusen (trommer fra ’90-’91). I dag er det Matt Cameron (Soundgarden) på trommer, og Boom Gaspar er kommet til på keyboard, ellers er lineup’en intakt.
Eddie Vedders kraftfulde vokal, store udstråling og ’stage-presence’ har altid fascineret mig. Med vedkommende tekster og fed, guitarbaseret musik udgør det en kombination, der med rette skød dem af sted mod stjernerne ved første album.

Pearl Jam eksisterer heldigvis i bedste velgående endnu, og udgav således sidste år deres fremragende tiende album ”Lightning Bolt”. Det er en anbefaling værd.

Vi skal dog i dag have fat i dem lige i begyndelsen af deres karriere, hvor Eddie Vedder og co. er ganske unge. Nummeret ”Jeremy” er fra debutalbummet ”Ten” (1991) der blev en megasucces. ”Ten” var på ’Billboard-hitlisten’ i over to år, og er med ’13 x platin’ blevet et af de bedst sælgende rock albums i staterne nogensinde med (platin er lig med 1.000.000 solgte enheder i USA).
Til nummeret følger der en yderst effektfuld video. Teksten og videoen er baseret på en sand historie, og berører de forfærdelige konsekvenser som mobning og omsorgssvigt kan få. 15årige Jeremy Wade Delle skød i januar 1991 hovedet af sig selv foran sine klassekammerater med en .357 Magnum revolver på Richardson High School i Texas.

pearl jam

På trods af at videoen vandt fire awards ved ”MTV Video Music Awards” i 1993, nægtede Pearl Jam af kunstneriske årsager herefter i en lang årrække, at lave videoer til deres sange. De mente, at musikken skulle have lov at stå alene. Derfor er der heller ikke så mange at vælge mellem på sider som fx ”Youtube”. På trods af dette, samt deres andre ’særheder’ – som at nægte interviews, nægte at spille ”ticketmaster” koncerter (pga. en uenighed om deres skjulte gebyrer på billetpriser) – fortsatte succesen for Pearl Jam, selvom man med rette kan argumentere for, at de kunne have blevet endnu større, hvis de i stedet havde valgt ’at spille med’.

Jeg var på Roskilde Festival i 2000, hvor ni unge mennesker væltede omkuld, og mistede livet til deres koncert. Min søster og jeg stod måske 10 meter derfra. Det var en forfærdelig begivenhed, og derfor holdt jeg også nogle år derefter lidt af en ’Pearl Jam pause’, fordi jeg ikke kunne høre deres musik, uden at tænke på dén koncert, Eddie Vedders magtesløshed siddende på hug på scenekanten, hans tomme blik og tårerne i hans øjne…

Det kan jeg heldigvis sagtens nu! Nyd dette fantastiske stykke musik, og især Vedders vokal og udtryk!
RIP til de ni der omkom på festivalen – og til Jeremy…

Categories: Audio

aerosmithpic2_thumb.jpg

An Audio Visual Presentation: Aerosmith

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

aerosmithhead

I dag skal vi tilbage til 1993 og have fat i dét bedst sælgende amerikanske rockband i historien, med over 150 millioner solgte albums på verdensplan!

Aerosmith er et ældgammelt blues-baseret hard-rock band fra Boston, Massachussetts. Bandet blev dannet i 1970, og nød rigtig stor popularitet og anerkendelse hele vejen op gennem 70’erne, hvor de blev kæmpestore superstjerner. Aerosmith består af den flamboyante frontmand Steven Tyler (sang, mundharmonika, piano), Joe Perry (lead guitar), Joey Kramer (trommer), Tom Hamilton (bas) og Brad Whitford (guitar fra 1971). På baggrund af deres tidlige succes, Steven Tylers voldsomme stofmisbrug, og interne uenigheder, forlod Perry og Whitmore i en periode bandet. Det gik således mildt sagt ikke godt for Aerosmith fra ’79 og op gennem firserne.

june 29 2009

Perry og Whitmore var dog tilbage på deres pladser i 1984, og med kæmpestor hjælp fra rap-gruppen Run-D.M.C., samt Steven Tylers succesfuld drug-rehab, var Aerosmith i 1986 klar til at starte alle tiders mest episke comeback. Samarbejdet med Run-D.M.C. på deres version/cover af Aerosmiths tidligere hit ”Walk This Way” (oprindeligt fra ”Toys In The Attic” – 1975) præsenterede med ét bandet for en helt ny generation af købelystne unge lyttere. Og herfra gik det lynhurtigt den rigtige vej igen!
Dagens sang bliver ”Livin’ On The Edge” fra albummet ”Get A Grip”, der blev udgivet midt i denne nye storhedstid i 1993. Det er første single derfra, og er et rigtig fedt Grammy-vindende nummer med en banebrydende video. Den har nogle rigtig fede effekter for dens tid, og den fremragende unge skuespiller Edward Furlong (Terminator 2, American History X) ses i hovedrollen som ’den vilde’ teenager. En rolle der i bagklogskabens lys nok ikke faldt ham så fremmed endda!

Det var dog helt vildt svært at vælge et Aerosmith nummer, vi skulle høre i dag. For især ”Get A Grip” er fyldt med mange af deres allerbedste ’sødde-bødde’ numre, som de lavede dyre velproducerede videoer til, og som blev voldsomt populære. Aerosmith forstod virkelig at skrive hits, og henvendte sig på dette tidspunkt meget tydeligt og kalkuleret til en helt bestemt teenage-målgruppe – som jeg tilhørte dengang.

aerosmith pic 1

Numre som ”Janie’s Got A Gun” (fra ”Pump” 1989), ”Crazy”, ”Cryin’” og ”Amazing”, samt deres medfølgende musikvideoer, er blevet en del af MTV-generationens musikkanon.
Ud over Edward Furlong benyttede de på den tid i øvrigt mange andre Hollywood-skuespillere i deres videoer: smukke Alicia Silverstone (Clueless, Batman & Robin) blev ofte brugt, og derudover kan man få øje på bl.a. Stephen Dorff (Blade, Public Enemies), Josh Holloway (Lost, Intelligence), Jason London (Dazed And Confused), og Steven Tylers egen datter Liv Tyler (The Lord Of The Rings, Armageddon). Dette gav naturligvis endnu større interesse om de i forvejen meget cinematiske videoer.

Categories: Audio

Metallica-pic.jpg

An Audio Visual Presentation: Metallica

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

METALLICA

Årets allerførste Audio Visual Presentation bliver den anden single fra Metallicas sorte album også kaldet ”Metallica” fra 1991. Et album som var fantastisk produceret i det første veldokumenterede problematiske og konfliktfyldte samarbejde med producer Bob Rock.

Metallica var jo som bekendt allerede godt etablerede som en af thrash metallens ’Big Four’ sammen med Megadeth, Slayer og Anthrax, men med dette femte album blev Metallica og heavy rocken for alvor til hvermandseje. I forhold til deres tidligere værker har albummet en helt anden produktion, en anden ’lyd’ (især på vokalen), og er langsommere, knapt så teknisk kompliceret, men stadig tungt. Det er mere mainstream, og med 30 millioner solgte albums er det Metallicas bedst sælgende album. De fire bandmedlemmer på det tidspunkt – James Hetfield (vokal og guitar), danske Lars Ulrich (trommer), Kirk Hammett (lead guitar) og Jason Newsted (bas) – blev superstjerner, og løftede genren ud af subkulturerne. Alle kender således i dag Metallica og historierne bag bandet, bl.a. gennem de glimrende dokumentarfilm, så jeg behøver vist ikke give den helt store introduktion til dem her.

Metallica pic

Jeg var som barn og teenager helt vild med ’det gamle’ Metallica, og var skam også helt med på ’det sorte album’, som jeg synes var ganske fantastisk på trods af forandringerne. (De efterfølgende genreændringer Metallica eksperimenterede med på ”Load” (1996), ”ReLoad” (1997) og til dels ”St. Anger” (2003) skubbede mig dog i en lang periode helt væk fra bandet.)

’Det sorte album’ er fyldt til randen med fede rocknumre, men dagens sang bliver power balladen ”The Unforgiven”. Nummeret blev senere til første kapitel i en tematisk trilogi, da Metallica fulgte op på sangen med ”The Unforgiven II” fra ”ReLoad” (1997) og ”The Unforgiven III” fra ”Death Magnetic” (2008).

Metallica Through the Never

Metallica er kendt for at lave fede videoer med masser af symbolik, og denne er ingen undtagelse. Videoen blev sågar også udgivet i en ’theatrical version’ på 11+ minutter som der bliver linket til herunder (Bonus info: Metallica Through the Never udkommer på amerikansk blu-ray om 2 uger).

Categories: Audio

santa-music.jpg

An Audio Visual Presentation: Yuletide Edition

DJ Santa Claus mixing up some Christmas cheer. Disco lights in the background.; Shutterstock ID 121218244; PO: aol; Job: production; Client: drone

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

Julen står for døren, men derfor behøver det hele jo ikke blive søbet ind i Michael Bublé og Wham! af den grund. For ’heldigvis’ har en af Audios gamle favoritter – ’80er heavy metal bandet Twisted Sister (naturligvis) – udgivet et helt, full length julealbum i 2006; ”A Twisted Christmas”.

Albummet blev faktisk, tro det eller lad være, en ret stor kommerciel succes for Twisted Sister, og der fulgte koncerter, tour samt tv-optrædener og interviews med de store kanoner med i kølvandet; dét gav blod på tanden. Albummets succes var ifølge forsanger Dee Snider medvirkende årsag til, at Twisted Sister alligevel ikke pensionerede bandet, som der ellers var tale om. De turnerer således stadigvæk aktivt – jeg oplevede dem fx live til en fed koncert på Sweden Rock Festival forrige år.

Der fulgte selvfølgelig også to videoer med til albummet. Vi skal i dag se videoen til nummeret/julevisen ”Oh Come All Ye Faithful”, som behandles/mishandles i vanlig ”We’re Not Gonna Take It”-stil.

Nyd den nu, og hav i øvrigt en rigtig dejlig jul derude!

Categories: Audio

Eddie-Iron-Maiden.jpg

An Audio Visual Presentation: Iron Maiden

Eddie Iron Maiden

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Denne gang er det dog ikke Jonas bag tasterne, derimod hans bror Rasmus, men temaet er stadig musik. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

Iron Maiden er et engelsk heavy metal band fra Leyton i øst-London, der blev dannet i 1975 af bassist og primære sangskiver Steve Harris. Siden dets dannelse er bandets diskografi vokset til at inkludere i alt 36 albums: 15 studiealbums; 10 livealbums; 4 EP’er; og 7 opsamlingsalbums. Bandet regnes som et af de mest indflydelsesrige heavy metal bands i verden, og har solgt mere end 100 millioner albums. Iron Maiden har derudover haft stor indflydelse på udviklingen af andre metal-genrer. Et eksempel er det amerikanske thrash metal-band Slayer, som har udtalt at Iron Maiden er et af de bands som har påvirket dem mest. Den 19. august 2005 blev bandet medlem af Hollywoods Rockwalk, som er musikkens svar på Hollywoods Walk Of Fame.
Bandets maskot, “Eddie”, går igen både til koncerterne og på covers til bandets album.

ironmaiden

”Fear Of The Dark” er efter min mening et af de mere komplette numre der nogensinde er skrevet. Med både den lækre melodiske start, der så går over i det super svedige tema, hvor man rigtig får en fornemmelse af den karakteristiske konstellation af de 3 guitarister i Iron Maiden. Derefter kommer et instrumentalt stykke, der afsluttes af et par geniale tekniske solo’er, hvorefter man føres tilbage i ‘Heavy Metal Heaven’! Det hele afsluttes i en regn af lækkerier fra forsangeren Bruce Dickinson.

Nummeret findes på pladen af samme navn fra 1992. Udover ”Fear Of The Dark” var der virkelig gang i fede udgivelser i ’92, her er lige en lille liste over andre fantastiske albums som også udkom i 1992.

Rage_Against_The_Machine_-_SameBlack Sabbath “Dehumanizer”
Manowar “Triumph of Steel”
Dream Theater “Images and Words”
Pantera “Vulgar Display of Power”
Rage Against the Machine “Rage Against the Machine”
Megadeth “Countdown to Extinction”
W.A.S.P. “The Grimson Idol”
Faith No More “Angel Dust”
Alice in Chains “Dirt”
Iced Earth “Stormriders”
REM “Automatic for the People”
beastie_boys_check_your_headNick Cave and the Bad Seeds “Henry’s Dream”
Neil Young “Harvest Moon”
Tom Waits “Bone Machine”
Ministry “Psalm 69”
Cypress Hill “Cypress Hill”
Dr. Dre “The Cronic”
Beastie Boys “Check Your Head”
Tori Amos “Little Earthquakes”
Aphex Twin “Selected Ambient Works 85-92”
Sublime “40 oz. to Freedom”

Categories: Audio, Music

bon-jovi.jpg

An Audio Visual Presentation: Bon Jovi

Young Guns

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

I dag skal vi tilbage til 1990, og have fat i en kunstner fra New Jersey der hedder John Francis Bongiovi, Jr. I dag, som 51-årig, har han musikalsk haft en kæmpestor indflydelse på sin samtid; han har solgt over 130 mio. albums worldwide, og er således godt oppe på listen over bedst sælgende kunstnere, ever! Han ejer desuden et Arena Football League hold, er periodevis skuespiller i forskellige film og TV-serier, politisk aktiv som støtte for demokratiske præsidentkandidater, en stor faktor i velgørenhedsarbejde, og en all-round, good-lookin’ nice-guy.
På trods af det små-obskure borgerlige navn, kender I ham godt; det er selvfølgelig Jon Bon Jovi vi her taler om.

Hans band Bon Jovi, der blev dannet i 1983, var nogle af foregangsmændene indenfor glam/hair metal og den hårde 80er-rock. Med deres store succes, fik de mulighed for at hjælpe mange andre lignende kunstnere frem i rampelyset, som fx deres gamle venner i Skid Row som jeg tidligere har skrevet om. Senest er det dog især pop-rocken og stadionrocken, med indflydelse fra country-rock, Bon Jovi har bevæget sig over i.

bon jovi

Derfor kan jeg i dag her således også med rette komme med påstanden om at: ‘var Taylor Swift en gammel mand, var hun med sikkerhed Jon Bon Jovi’!
Men torsdagens nummer ”Blaze of Glory” kommer fra Jon Bon Jovis første soloalbum af samme navn fra 1990. Skuespiller/producer/instruktør Emilio Estevez havde tidligere kontaktet Bon Jovi, fordi han ville have lov at bruge et andet nummer (”Wanted Dead Or Alive” fra 1986-albummet ”Slippery When Wet”) på soundtracket til hans anden film om Billy The Kid; ”Young Guns II”. Bon Jovi var ikke overbevist, og mente ikke at teksten passede så godt. Han blev dog inspireret, og endte med at skrive nummeret ”Blaze of Glory” som temasang til filmen, ligesom alle andre numre på albummet er inspireret af filmen og dens western-univers, og fungerer som filmens soundtrackalbum.

Historien går på, at Jon Bon Jovi skrev teksten til nummeret (der jo senere blev et af hans største hits) på en serviet på bare 5-6 minutter, mens Emilio Estevez og flere andre skuespillere, producenter og lignende fra filmprojektet spiste burgere på en ’diner’ i New Mexico. Kiefer Sutherland udtalte senere: ”We were munching burgers while he wrote a No. 1 song… Made us feel stupid”.
Nummeret han skrev på servietten og gav til Estevez, blev efterfølgende nomineret til to ’Grammys’, to ’MTV Video Music Awards’, en ’Oscar’, og vandt en enkelt ’American Music Award’ og en ’Golden Globe’.

Vi var til koncert med Bon Jovi for nylig, da han sidst spillede i Horsens – og på trods af en ellers ganske god koncert (der dog var lidt kortere end sædvanligt for en Bon Jovi koncert, da han havde pådraget sig en knæskade i Norge ugen før), spillede de til min gru og rædsel slet ikke ”Blaze of Glory” der er mit absolut yndlings Jon Bon Jovi nummer. Måske var årsagen at det var fra et af hans to solo-albums, men alligevel?! Dét var skuffende!

Men derfor skal I da ikke snydes for det fantastiske nummer her. Værsgo! Enjoy!

Categories: Audio, Music

Grave-Encounters-Poster.jpg

Guest of Horror: Grave Encounters

Grave Encounters NoH

Grave Encounters PosterInstrueret og skrevet af The Vicious Brothers

Med Ben Wilkinson, Sean Rogerson, Ashleigh Gryzko, Merwin Mondesir, Shawn Macdonald og Fred Keating

2011  Horror  US  92min.

Jeg er, ligesom de fleste horror fans, ved at være rigtigt træt af found footage genren. Udover at filmene som regel er intentionelt grimme, er der en del iboende problemer i genren. De største af disse er:

– Hvis der er interview eller klip med overlevende, ved vi som seer fra starten af at vi ikke behøver at frygte noget når de karakterer tilsyneladende er i fare. Vi ved de klarer den, og det dræber gyset.

– Hvis alle er døde sidder vi bare og venter på de dør. Vi ved måske ikke hvordan de dør, men det fjerner stadig en del af spændingen at vi på forhånd ved at ingen klarer den.

– Hvorfor slukker karaktererne ikke for kameraet når helvedet bryder løs? Filmskaberne er ofte nødt til at slå mere eller mindre knude på sig selv for at tvinge det igennem.

Grave Encounters pic1

Når nu jeg ved at der er alle disse problemer med genren virker det jo nærmest masochistisk at sætte mig ned og se en til af slagsen (ingen kommentarer, tak!).

Filmen starter med at en TV-producer forklarer at Grave Encounters var en doku-serie som måtte aflyses efter 5. episode da båndet til 6. episode på mystisk vis var gået tabt. Man har så endelig fundet båndet og nu vælger man at sende det. Han introducerer også værten Lance Preston som har opfundet konceptet fordi han har været fascineret af paranormale begivenheder i mange år.

Teamet som udover Preston består af den unge kvinde Sasha, Matt (en ‘ekspert’ i det okkulte), og det tekniske crew TC og Houston. De skal undersøge et psykiatrisk hospital som skulle være hjemsøgt, blandt andet som følge af de grusomme metoder som har været i brug den gang hospitalet var åbent.

De bliver lukket ind af hoveddøren hvorpå der er skrevet ‘Death Awaits’ med graffiti, og fra da af foregår hele filmen på hospitalet. Da mørket falder på begynder der langsomt at ske uforklarlige ting, og det eskalerer så det lille team må kæmpe for at overleve natten.

Ikke just noget særlig originalt setup, men hvad de to instruktører The Vicious Brothers vælger at gøre med det er ganske interessant. Faktisk formår de at imødekomme alle mine sædvanlige problemer med genren.

Grave Encounters pic2

Da det er ‘showets’ producer som introducerer filmen ved vi ikke om der er nogle overlevende.

Grunden til at de ikke bare flygter ud fra hospitalet er delvis at alle vinduer har tremmer for, og derudover har filmen et overnaturligt es oppe i ærmet som gør at de ikke bare kan smutte. Grunden til at de vælger at blive ved med at filme selv når alt er kaos er ganske enkelt at kameraenes lygter er det eneste lys de har tilbage.

Er Grave Encounters stor kunst? Nej, men mindre kan også gøre det. Filmen formår at puste lidt liv ind i en ellers fuldstændig gennemtærsket genre. Skuespillet er ganske okay, og der er lidt chok og gys undervejs. Filmen er stemningsfyldt, og så har jeg en personlig præference for alle film der foregår på sindssygehospitaler. Der er allerede kommet en forsættelse, som jeg nok ender med at se på et tidspunkt, men indtil da står denne her fint alene som et eksempel på hvordan man kan lave en god found footage film uden nødvendigvis at genopfinde den dybe tallerken. Mindre kan så absolut også gøre det. Især i disse tider hvor næsten alle gyserfilm er stinkere.

Six Stars

Categories: Movies

Motorhead-pic2.jpg

An Audio Visual Presentation: Motörhead

Motorhead pic1

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

I anledning af ugens nye Motörhead udgivelse, ”Aftershock”, fik jeg helt lyst til at høre noget af det gamle.

Vi kan også lige så godt fejre et 33års jubilæum samtidig nu vi er i gang, for d. 27. oktober 1980 udkom singlen og titelnummeret til Motörheads fjerde album ”Ace of Spades” nemlig.
I kender den med sikkerhed alle sammen, selv jer der ikke er særlig velbevandrede indenfor metal/hård rock, da sangen er blevet den ultimative Motörhead-anthem, og er blevet brugt et utal af gange gennem tiden i mange andre sammenhænge. Det er i dén grad blevet en rock-klassiker – albummet er blevet kaldt ’one of the best metal albums by any band, ever’ – og har haft stor indflydelse på udviklingen af bl.a. thrash metal.

Motorhead pic3

Bandet har siden dannelsen i 1975 haft flere forskellige line-ups. I dag er det halv-svenske Mikkey Dee på trommer (fra 1992) og Phil Campbell på guitar (fra 1984), men i 1980 da ”Ace of Spades” udkom, var det med ”Fast” Eddie Clarke på guitar og Phil ”Philty Animal” Taylor på trommer. Men med legenden, ikonet og grundlæggeren Ian Fraser Kilmister (bedre kendt selvfølgelig som ”Lemmy”) på vokal og bas, som karismatisk, letgenkendelig frontfigur, har Motörhead for mig (dog med begrænset kendskab, indrømmet!) altid stået for det samme uanset hvem han ellers har spillet sammen med: ufiltreret, kompromisløs, in-your-face ROCK N’ ROLL.
Det kan man kun have respekt for!

Jeg troede ellers her i løbet af sommeren, at Lemmy var ved at synge på sit sidste vers. Motörhead måtte aflyse hele deres sommerturné. Han var syg længe, rygterne gik på at han havde hjerteproblemer, nogle medier mente at vide at det var et ’hæmatom’, eller en svulst, der måtte opereres. Lemmy faldt desuden ned af en trappe på et hotel i Göteborg, hvor han skadede sin hofte, og var lang tid om at komme sig. Da de endelig viste sig på scenen igen, på dette års ”Wacken Open Air”, måtte Motörhead opgive koncerten efter blot et kvarters tid, da Lemmy simpelthen kollapsede i varmen, og måtte køres akut på hospitalet.
Lemmy skulle heldigvis være i bedring – selv siger han nonchalant om hele situationen: ’It was nothing; I’m over it’.

Motorhead pic2

Men der er heller ikke noget at sige til, hvis Lemmy efterhånden er lidt slidt i kanterne. Han bliver 68 til jul, og har om nogen udlevet det vilde rockstjerne-liv med ’sex, drugs & rock n’ roll’. Han har været i gang uafbrudt: har konstant turneret, festet og lavet plader. Jeg tror han har overlevet årtier på en diæt udelukkende bestående af Jack Daniel’s, smøger og speed. I hvert fald har Lemmy angiveligt bl.a. konsumeret en flaske Jack D om dagen, hver dag, siden han var 30, været på alle stoffer man kan forestille sig på nær heroin og morfin, og været i seng med 1200+ kvinder. Efter eget udsagn, gik han udelukkende ind i ’branchen’ pga. pigerne. Han var alt for grim til at få de smukke kvinder til at smide trusserne, medmindre han havde en guitar i hånden. Dengang var det endda ligegyldigt om han kunne spille på den eller ej, fortæller han.

En ’larger than life’ karakter med rigtig mange legender og myter tilknyttet, som I nok kan fornemme.
Audio håber han bliver ved lidt endnu, selvom han jo postulerer i ”Ace of Spades”:
’You know I’m born to lose, and gambling’s for fools,
But that’s the way I like it baby,
I don’t wanna live for ever,
And don’t forget the joker!’

Categories: Audio, Music