Tag : ikke-en-anbefaling

Rambo-review.png

Game Review: Rambo: The Videogame

Rambo review

Film og spil industrierne kædes mere og mere sammen, dog sjældent med det resultat som de ønsker og endnu mere sjældent med det resultat som vi som forbrugere ønsker. Mange actionfilm minder mere og mere om computerspil, mest på grund af tåbelige simple manuskripter og en overflod af computereffekter, men den mere direkte forbindelse er, at stort set alle spil med et tilnærmelsesvis genkendeligt navn og en fanbase bliver opkøbt og forsøgt filmatiseret.

Indtil nu har det resulteret i en spandfuld elendige Uwe Boll film, en række mislykkede forsøg og hvis man er venlig, halvanden vellykkede film (Silent Hill og Mortal Kombat). Fremadrettet er der måske et lille håb om forbedring ved større indsats og bedre talenter involveret (Assassin’s Creed med Michael Fassbender, Warcraft instrueret af Duncan Jones og The Last of Us skrevet af forfatterne bag spillet).

Spil forsøger til stadighed at imitere film, hvad enten det er med introduktionen af mere cinematiske elementer som i eksempelvis Uncharted-serien eller David Cages mere eller mindre mislykkede forsøg på interaktive film i form af Beyond: Two Souls. Størstedelen af tiden er sammenhængen blot en spilversion af en filmlicens, som man med et optimistisk udsyn kan se som en udvidelse af det filmiske univers mens tiden er passende, men oftest er det intet mere end et desperat forsøg på at skrabe flere penge ud af et genkendeligt navn.

De fleste er, som film fra The Asylum, bare et navn på coveret og spillet i sig selv er en triviel ligegyldighed. For hver Batman: Arkham Asylum er der en snes knapt spilbare versioner af Iron Man eller Ice Age. Hvad enten ens syn er positivt eller negativt, så er der næsten altid en grund til udgivelsen, indtil nu…

rambo pic 1

Reef Entertainment udgav for et par uger siden, Rambo: The Videogame, og det helt store spørgsmål er hvorfor? Faktisk starter den uendelige række af spørgsmål omkring dette spil med hvorfor.

Hvorfor udgiver man et Rambo spil i februar måned af det herrens år 2014? Det er måske forståeligt nok, at det ikke udkom sammen med den originale trilogi i 82, 85 og 88, men hvor er logikken i at udkomme cirka 6 år efter den sidste film? Spillet skulle nok have udkommet sammen Rambo III i ’88 for at have haft den mindste chance for at imponere.

Hvorfor laver man en ”rail-shooter” minimum 10 år efter at det var en semi-brugbar genre? I 90’erne var arcadehallerne fyldt med ”rail-shooters” og det virkede, fordi man ikke havde andet og en femmer kun gav én 5-6 minutters spilletid. Computerspil, nu til dags, har udviklet sig enormt og det virker fuldstændig latterligt at spille et pc eller konsol-spil uden at have kontrol over sig karakter. Call of Duty-serien virker måske som et interaktivt skydetelt, men selv om jeg ikke har meget til overs for den serie og at man bliver guidet i hoved og røv, så har man stadig en smule kontrol.

Hvorfor vælger man at afbryde en udslidt forældet genre med en udslidt forældet spilkliché? Når spillet bliver træt af kedelige skydesekvenser, bydes man på sektioner hvor historien bliver fortalt gennem ”quick time events”. Slåskampe og flugt fra sted til sted sker ved at trykke bestemte knapper i den rigtige rækkefølge. Selv i de bedste spil som bruger denne mekanik, hænger det mig langt ud af halsen og i Rambo forværres dette ved at spillet kun registrerer halvdelen af ens input.

Hvorfor lader Microsoft, Sony og Steam et spil gå igennem certification, når det spil højest er funktionelt i den løseste fortolkning af ordet? Grafisk er det ganske horribelt og animationerne bliver dagligt gjort til skamme af selv den billigste tegnefilmserie for børnene. Lydsiden formår at være langt værre og al dialog lyder som om det er taget direkte fra gammelt tyndslidt videobånd. Derudover er spillet fyldt med bugs, glitches og andet skrammel, flere gange måtte jeg genstarte spillet efter det gik fuldstændigt i stå, nogle gange er hitdetection så slem at man kunne tømme et helt magasin og ramme måske en håndfuld gange, ofte dør man mens man sidder bag cover alene fordi at spillet ikke registrerer at man er i dække og andre gange ville AI’en slet ikke aktivere, praktisk talt gøre det umuligt at fortsætte.

rambo pic 2

Hvorfor lever Reef Entertainment i en fantasiverden, hvor det er tilnærmelsesvis acceptabelt at kræve 400 kroner for 5 timers arcade-action af den værste slags? Spillet er kort, selv hvis man medregner gentagende reloads når spillet knækkede under sin egen vægt og vælger udgiverne at tage næsten fuld pris for, det er bare ikke i orden. Spillet er så dårligt, at man sagtens kan grine lidt af den grund, men i det tilfælde kan man kigge lidt på youtube i stedet for at smide penge ud af vinduet. Jeg gider ikke rigtig at brokke mig mere over dette spil, men vil dog lige fremhæve en lille detalje; i First Blood dræber John Rambo rent faktisk kun én mand, mens spilversionen af First Blood stadig er fyldt med de samme skydesektioner, hvor man blot får at vide at man skal skyde politifolkene i hænderne…

Der er ikke et godt svar på et eneste af disse spørgsmål, men det eneste svar som du kære læser har brug for, er på spørgsmålet om Rambo: The Videogame overhovedet er værd at købe eller spille og det er et rungende nej, selv den største Sylvester Stallone fanboy bør glemme alt om spillets eksistens og komme videre med deres liv (og når vi nu er ved det, så er det jævnt lang tid siden at Rambo eller Sylvester Stallone var badass…).1 Star

Categories: Games

twixt-poster.jpg

Nights of Horror: Twixt

twixt

twixt poster

Instrueret og skrevet af Francis Ford Coppolla

Med Val Kilmer, Elle Fanning, Bruce Dern, Ben Chaplin, Joanne Whalley, David Paymer, Anthony Fusco og Alden Ehrenreich

2011  Horror / Thriller  US  88min.

En gang i mellem må man tage et skridt tilbage og anerkende, at man har ingen idé om hvad fanden der foregår. Nogle vil måske argumentere, at det sker oftere for mig end de fleste, men efter man har set Twixt, kan vi alle tage det skridt i fællesskab.

Twixt ligner et afvist pilotafsnit til en billig tv-serie, skabt af en prætentiøs instruktør som blev smidt ud af filmskolen, på grund af manglende talent og i stedet for at tage det som et tegn, besluttede han at lege rundt med sit digital-kamera og kalde resultatet en film. Hvis det var tilfældet, kunne jeg nemt have ignoreret filmen, på samme måde som jeg gør ved et utal af andre amatøragtige gyserfilm som står på den nederste hylde i videobutikken.

Twixt pic1

Problemet er bare, at Twixt ikke er lavet af en eller anden tilfældig falleret filmskoleelev og hans venner. Twixt er skrevet og instrueret af Francis Ford Coppolla mens rollelisten inkluderer skuespillere som Val Kilmer, Elle Fanning, Bruce Dern og David Paymer. På papiret lyder en film skabt af manden bag The Godfather og Apocalypse Now, en konstant undervurderet skuespiller, et af de bedste nye talenter og et par solide karakterskuespillere som en fremragende idé med mesterværk potentiale, men et eller andet sted på vejen er noget gået gruligt galt. Twixt er ganske enkelt en afskyelig grim film, badet i alle de værste problemer som plejer at plage digitalfotografering, flade og døde billeder uden nuancer eller dybde. Derefter er det kørt igennem en computer og color corrected langt ind i helvede, med day-for-night optagelser, kunstigt lys og desperat farvemarkeringer. Det er en af de grimmeste film i lang tid.

A scene from Francis Ford Coppola's TWIXT, playing at the 55th San Francisco International Film Festival, April 19 - May 3, 2012.

Et stykke af vejen, kunne jeg måske have set igennem fingre udseendet, hvis filmen havde andet at byde på, men så heldig er man ikke. Historien er tåbelig, ulogisk og kedelig, mens de ellers så gode skuespillere går i søvne gennem hver en scene. Twixt kan ikke anbefales på noget plan og det er en gåde, hvorfor den overhovedet eksisterer.

One Star

Categories: Movies

sharknado.jpg

Nights of Horror: Sharknado

Sharknado

sharknadoInstrueret af Anthony C. Ferrante

Skrevet af Thunder Levin

Med Ian Ziering, Tara Reid, John Heard, Cassie Scerbo, Jaason Simmons, Heather Joselyn Blair og Sumiko Braun

2013  Horror / Action  US  86min.

Hvis man forsøger den samme opgave nok gange, så må det lykkedes på et eller andet tidspunkt, ligegyldigt hvor talentløs man end er. Ja, selv et ødelagt ur viser formentlig den korrekte tid engang imellem. The Asylum har tilsyneladende, efter utallige forsøg, ramt plet med en af deres film, det betyder dog på ingen måde at Sharknado er god.

Sharknado skilder sig egentlig ikke ud fra resten af The Asylums film, men i et par uger var The Asylum et populært firma på internettet, filmen blev et (kortvarigt) viralt fænomen, den overtog i perioder al snak på de sociale medier og internettets meme-generatorere arbejdede i højeste gear. Folks kærlighed for dumme ting skindede igennem og i forhold til hvor meget internettet elsker idioti, så er det faktisk et under at The Asylum ikke er et af de mest omtalte filmstudier generelt.

Sharknado pic2

Modsat hvad internettet, reality-tv og tilfældige film måske vil påstå, så er der ingen garanteret sammenhæng mellem manglende kvalitet og humor. En film er ikke sjov, bare fordi den er dårlig, den er formentlig bare dårlig. Horrible film som Troll 2, Plan 9 from Outer Space og The Room er sjove og underholdende, fordi det er fascinerende at se folk som ærligt forsøger at skabe kunst, men fejler ved enhver mulighed. Claudio Fragasso, Ed Wood og Tommy Wiseau lever/levede alle med en illusion om at de er misforståede talenter, publikum og filmindustrien skal nok værdsætte dem med tiden.

Hvis folkene bag film som Sharknado, Transmorphers, Mega Shark vs. Giant Octopus og Piranhaconda har samme fejlagtige forestillinger om deres talent, så er The Asylum det mest passende firmanavn nogensinde. Som jeg har sagt så mange gange før, så kræver det næsten mere talent at lave noget som er “så-dårligt-at-det-er-godt” end noget som der reelt bare er godt. Man er på utrolig tynd is fra starten, hvis man forsøger, hvilket bringer os videre til Sharknado og en ganske speciel udgave af Copyright Infringement i anledning af Nights of Horror temaugen.

sharknado pic1

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum kopieret denne gang?
Øhhh…tjaaa…ikke rigtig noget, andet end ord og deres betydning.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Sharknado understreger hvad der har været tydeligt i lang tid, nemlig at den eneste som tjener sin løn hos The Asylum, er manden som sidder og finder disse fantastiske titler.

Hvordan er resultatet?
Det er ganske enkelt sublim underholdning med humor, flotte effekter og gode præstationer…
det er selvfølgelig ingen af de ting. Det filmiske niveau er nærmest pinligt lavt, det hele er en stor blanding af day-for-night optagelser, mislykket color correction, stock footage og manglende continuity, og det er inden skuespillere og computereffekter kommer og gør det hele endnu værre.

sharknado1

Der er nogle skuespillere med, ikk?
Jo, Steve fra Beverly Hills spiller helten, faren fra Home Alone er blevet alkoholiker og så er der nogen som har fundet liget af videnskabskvinden fra Alone in the Dark og bruger det som marionet-dukke. Steve spiller Fin (ha ha ha, get it?) og er den mindst irriterende del af filmen. Jeg er forholdsvis sikker på, at John Heard har taget sin egen alkohol med til optagelserne og så kan liget af Tara Reid gøre intet overbevisende, selv at stå stille virker som en kamp.

Hvad med effekterne?
Computer-generations svar på cardboard cutouts. De er omtrent af samme kvalitet som det er blevet vane for film fra The Asylum, men denne gang er de bare dårligere end normalt til at filme dem. Det virker som om at det har været en kamp, alene at få effekter til at eksistere i kontekst med andre ting og i et desperat forsøg på at skjule det, er næsten alle optagelser digitalt zoomet ind i en sådan grad, at det er praktisk talt umuligt at se hvad fanden der foregår.

Er der slet ikke noget godt?
Det er rart at se Steve igen og der er et splitsekund effektskud, hvor han holder en motorsav og skærer en flyvende haj midt over, hvilket er semi-cool. Man kan også blive solidt underholdt, hvis man ser den sammen med en gruppe venner og et par kasser øl, men det har nok mere med selskabet og alkoholen at gøre end noget med den egentlige filmoplevelse.

shark-hunt

Hvad med nogle sjove facts?
Vidste du, at idéen om at Tara Reid og Ian Ziering skulle have en søn på 25, ikke virker overraskende på nogen?

Vidste du, at hajer sagtens kan trække vejret når de flyver rundt i luften (og at hajer kan flyve)?

Vidste du, at der er ingen forskel på en tornado og hurricane?

Vidste du, at hvis man optager en åbningsscene som har intet at gøre med resten af filmen, så bruger The Asylum den alligevel, fordi who gives a fuck?!

uwe-boll-imagePå en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Sharknado så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, ligger Sharknado på en karakter mellem 5-7, alt efter hvor meget man savner Steve fra Beverly Hills 90210.

I den virkelige verden, kunne karakteren kun være anderledes, hvis jeg havde drukket nok til at finde Tara Reid attraktiv og jeg er ikke sikker på, at jeg har set så meget alkohol i mit liv.Zero Stars

Categories: Movies

afterearth.jpg

Film Review: After Earth

after earth review

afterearth

Instrueret af M. Night Shyamalan

Skrevet af M. Night Shyamalan, Will Smith og Gary Whitta

Med Will Smith, Jaden Smith, Sophie Okonedo, Zoë Kravitz og Glenn Morshower

2013  Action / Sci-Fi  US  100 min.

Der er flere gode grunde til at lave film. Ideelt er det et kunstnerisk udtryk, at man har noget på hjertet og/eller at man har en god historie som man gerne vil fortælle, men jeg har også forståelse for forretningsdelen og idéen i, at lave film udelukkende for pengenes skyld. Det eneste grund til at After Earth eksisterer, er så Will Smith endnu engang kan tvinge hans søn, Jaden, ned i halsen på den hjælpeløse seer og desperat forsøge at gøre ham til en stjerne. Jeg kan godt lide Will Smith, han har lavet en masse interessante film og jeg håber, at han laver mange flere i fremtiden. Jeg har sådan set hellere ikke noget imod Jaden Smith og kunne sagtens forestille mig at han bliver bedre med tiden, men lige nu er han bare ikke en specielt god skuespiller og han er absolut ikke i stand til at bære en hel film på hans skuldre, hvilket er hvad After Earth kræver.

after-earth-jaden-smith-volcano

Det er et problem, når ens hovedperson ikke magter opgaven, specielt når han er alene på skærmen i store dele af filmen. Det er et altoverskyggende problem, men instruktør/manuskriptforfatter M. Night Shyamalan (med “hjælp” fra Will Smith og Gary Whitta) stopper ikke der, med After Earth graver han kun hulet dybere for hvert sekund filmen spiller. Filmen er afskyelig grim og ganske kedelig, men værst af alt, så giver historien, dialogen eller universet ingen mening.

Historiens centrale omdrejningspunkt (og filmens tagline) er, at frygt ikke er virkeligt, men derimod et valg. De rummonstre som jagede menneskeligheden væk fra jorden, ser kun frygt, så dem som fravælger frygten har pludselig en fordel. Dette kaldes “ghosting”, Will Smith mestrer det i rollen som Cypher Raige (ja, det er hans navn) og derfor er han menneskets stærkeste våben. Hans søn, Kitai Raige, er knap så heldig, han er faktisk lidt af en bangebuks og det ser ikke alt for lovende ud, da det pludselig er ham der skal klare ærterne.

after-earth-jaden-will

Jeg behøver ikke skrive mere, for det er simpelthen for tåbeligt. Frygt er ikke et valg, det er en forsvarsmekanisme. Man kunne måske vælge at ignorere frygten, men det er ikke det som filmen omhandler. Hvorfor skulle denne race af rumvæsner have udviklet sig til, kun at kunne se frygt og ikke have andre sanser? Mennesket lever på andre planeter og flyver rundt i rumskibe, så hvorfor skulle deres bedste våben være et spyd, hvad skete der med de gode gamle skydevåben? Hvis mennesket har forladt jorden, hvorfor skulle alle væsner udvikle sig til at være bedre til at dræbe mennesker? Jeg har hørt om klimaforandringer, men hvorfor skulle hele jorden fryse til is indenfor sekunder, bare fordi det bliver nat? Hvorfor skulle en enorm rovfugl forbarme sig over Kitai og beskytte ham til dens død, i stedet for at spise ham og leve videre…hvad fanden er det her, anime?!?

Det er usædvanligt dumt, men et eller andet sted kunne jeg godt leve med det, hvis filmen var underholdende, flot eller godt spillet, men i det at den er ingen af delene, så bliver det bare endnu søm i kisten. Det er ved at være svært at huske, at M. Night Shyamalan lavede gode film engang og det samme kan inden længe siges om Will Smith. Min dårlige hukommelse kunne dog være en fordel, for tanken om at glemme After Earth hurtigst muligt, lyder fantastisk.

Three Stars

Categories: Movies

hangover_part_iii_ver9.jpg

Words: The Hangover Part III

hangover_part_iii_ver9Kunsten at ramme en tone rent, er mindst lige så vigtigt i film som det er i musik. Hvis forsangen synger pivfalsk, er det praktisk talt umuligt for resten af bandet at redde sangen og det samme gør sig gældende for film. The Hangover Part III er en af de mest tonedøve film i meget lang tid.

Den originale Hangover var en forfriskende manisk, sjov og underholdende R-rated komedie. Den blev et overraskende stort hit, så selvfølgelig skulle historien fortsættes, selvom den egentlig var slut. The Hangover II var mere af det samme, bare iscenesat andetsteds og væsenligt mindre sjov. The Hangover Part III forsøger i det mindste noget nyt, men rammer så langt forbi målet, at man sætter spørgsmåltegn ved, om Todd Phillips er klar over hvad der fik originalen til at fungere.

Tonen går grov over spydig til ondsindet indenfor minutter og intet af det er sjovt. Det er humorforladt, smagløst og, som sagt, tonedøvt og ingen mængde John Goodman kan redde det.Three Stars

Categories: Movies

now_you_see_me.jpg

Words: Now You See Me

now_you_see_me

Jeg sætter pris på et godt trick, en overbevisende illusion eller lidt fortryllende magi. Hvad jeg til gengæld ikke sætter pris på er misbrug, forvirring og den generelle mangel på forståelse for hvad de ord betyder og hvorfor de er forskellige. Now You See Me er en dum film, på alle tænkelige planer. Louis Leterrier (Clash of the Titans, Transporter 2) kan tilsyneladende ikke skrue en sammenhængende historie sammen og han får ikke megen hjælp af forfatterne, som har indleveret et manuskript med flere plothuller end reelle ord. De sektioner af manuskriptet som ikke er dækket af huller, er tilgengæld frustrerende og provokerende forudsigelige. Filmens handler om et hold tryllekunstnere som bruger deres illusioner til at stjæle penge, i fuld Robin Hood stil, eller det er ihvertfald filmens setup. I virkeligheden, lige meget hvor voldsomt filmen påstår de modsatte, så udfører holdet magi ved hjælp af utroværdige computereffekter og det bryder hele filmens koncept. Selv hvis man så bort fra denne altoverskyggende fejl og prøver at lade filmen underholde, så fejler den kolosalt ved at tale ned til sit publikum, i den blinde tro at den er skide clever og så er filmens twist, en af ulidelige slags som ødelægger næsten alt der kommer før det.
Two Stars

Categories: Movies

Clear-History-Poster.jpg

Words: Clear History

Clear History PosterLarry David er en af de sjovste personer på TV, han er trods alt manden bag serierne Seinfeld og Curb Your Enthusiasm, så HBOs idé om sætte ham til at skrive og spille hovedrollen i en fuld længde komedie på deres kanal, burde være et pletskud. At de samtidig har samlet en imponerende liste skuespillere omkring ham, gør kun gevinsten endnu større. Rollelisten inkluderer folk som Michael Keaton, Jon Hamm, Amy Ryan, Bill Hader, Liev Schreiber, Kate Hudson, Eva Mendes, J.B. Smoove, Danny McBride og Philip Baker Hall. At de så oven i hatten giver instruktørstolen til Greg Mottola (Superbad, Daytrippers, Adventureland) burde garantere komisk succes… men hvad er problemet så?

Simpelt, filmen er bare ikke sjov.
Four Stars

Categories: Movies

Battledogs-poster.jpg

Copyright Infringement: Battledogs

Battledogs Review

Battledogs-posterInstrueret af Alexander Yellen

Skrevet af Shane Van Dyke

Med Dennis Haybert, Craig Sheffer, Ernie Hudson, Kate Vernon, Ariana Richards, Benjamin James, Darin Cooper, Wes Studi og Bill Duke

2013  Action / Horror  US  86 min.

[I Copyright Infringement tages der kærligt fat i nogle af de rædselsfulde film som bliver udgivet af studiet The Asylum. The Asylum er kendt for at kopiere kendte blockbuster og tjene en masse hurtige penge på, at folk læser titlen forkert, når de står i videobutikken. The Asylum har slået sig sammen med tv-kanalen SyFy Channel, hvilket betyder at de laver flere film, men ikke at de er bedre produceret. Ofte er deres film så skod-elendige, at selv Uwe Boll kan se ned på dem og grine.]

Hvad har The Asylum kopieret denne gang?
Neil Marshalls fantastiske Dog Soldiers med Sean Pertwee, Kevin McKidd og Liam Cunningham.

Hvad bruger de deres tyvekoster til?
Washington D.C. bliver ramt af en ren epidemi af varulve og mens videnskabsmændene forsøger at finde en kur, prøver militæret at finde en måde hvor de kan bruge disse monstre til deres personlige krigsredskaber.

Battledogs pic 1

Hvordan er resultatet?
Det er en Asylum film, så den er selvfølgelig elendig. Jeg skal nok være den første til at juble, hvis de engang skulle falde over kvalitet. Det er tydeligt, at skuespillerne sjældent er det samme sted, hvilket resulterer i at filmen stort set er en lang række af dårligt optaget close-ups og som en sideeffekt af det, er at man næsten aldrig kan se hvad der foregår i en scene. Historien og dialogen er fra samme tåbelige skuffe, men det er næsten blevet en grundregel for studiet. Et godt eksempel på dette er, at Ernie Hudson har installeret fancy ny hologramteknologi i lufthavnen som kan hjælpe dem med at opklare hvad der er sket, men systemet tager kun et billede hvert femte minut, så det hele er omtrent lige så brugbart som en smørkniv i en atomkrig.

Der er nogle skuespillere med, ikk?
Jo, det er her hvor filmen skiller sig ud fra de andre Asylum film, for der er faktisk rigtige skuespillere med i Battledogs. Det føltes underligt at se Dennis Haysbert (The Unit, Far from Heaven, Jarhead og selveste Præsident Palmer i 24) i en Asylum film, men hvis man ser på hans kommende film (Welcome to the Jungle med Jean Claude van Damme og Life of a King med Cuba Gooding Jr.) så er det nok bare der hvor hans karriere er faldet til. Craig Sheffer (A River Runs Through It) giver os et smugkig på hvordan David Boreanaz (Angel) kommer til at se ud, når han bliver gammel og fed. Foruden dem er der Ernie Hudson (Ghostbusters), Wes Studi (Geronimo), Bill Duke (Predator) og den lille pige fra Jurassic Park.

Battledogs pic 1

Hvad med effekterne?
De har fat i den rette ende, i det at de bruger en blanding af praktiske og computerskabte effekter, men der er ikke meget værdi i at bruge animatronics hvis de er rædselsfuldt håndværk og ikke bliver sat ordentligt ind i billedet. Det ser okay ud på stillbilleder, men når de skal bevæge sig, falder det hele fra hinanden. Det er næsten stillbilleder som bliver trukket gennem scenen og computereffekterne er kun værre.

Er der slet ikke noget godt?
Jo, overraskende nok, når man ansætter rigtige skuespillere, så kan de rent faktisk spille skuespil. Hvem havde dog set den komme? Dennis Haysbert virker bare troværdig når han siger ting, selv om det unægteligt bliver sværere med de ord som han tvunget i halsen her. Enhver casting-agent som vælger Bill Duke som præsident, er okay i min bog.

Hvad med nogle sjove facts?
Vidste du, at man bliver varulv med det samme, når man bliver bidt.

Vidste du, at røg forvandler varulvene til mennesker igen, så begynd rygningen nu.

Vidste du, at det er altid en god idé at have en ekstra ved hånden, så de rigtige skuespillere ikke kommer til skade.

Vidste du, at helikoptere sagtens kan lave håndbremsevendinger, især hvis de er lavet på computer.

uwe-boll1På en skala fra 1 til 10 Uwe Bolls, hvor ligger Battledogs så?
På en skala, hvor 10 er på “højde” med en Uwe Boll (Alone in the Dark, BloodRayne, Postal) film og 1 kan sidestilles med et verdensdækkende udbrud af byldepest, scorer Battledogs en 6’er, hvilket vil sige at den nærmer sig en rigtig film.

På sidens normale skala kan filmen lige snige sig op på en enkelt stjerne, hvis jeg nu er venlig.

Zero Stars

Categories: Movies

Haunted-House-poster.jpg

The Year is Half Empty – Movie Round-up Pt. 1

Half Empty pt1

Inden man får set sig om, så er halvdelen af året gået og man fanger sig selv i at fundere over hvor tiden dog blev af. Der er skrevet alt for lidt her på siden, af forskellige tids- og humør-slugende grunde, men jeg arbejder på at gøre op med de manglende bogstaver. Jeg har dog stadig set en del film og vil derfor lige smide et par korte bemærkninger efter dem.

Incredible Burt Wonderstone postermovie 43 posterHaunted House poster

I jagten på det glade sommerhumør, er der røget en håndfuld komedier på grillen, men vanen tro har der ikke været det store at råbe hurra for. The Incredible Burt Wonderstone bød på et setup fuld af muligheder og en rolleliste fyldt med komiske talenter (Steve Carell, Jim Carrey, Steve Buscemi, James Gandolfini og Alan Arkin), men filmen er tilfreds med at springe over hvor gærret er lavest, gå efter den dårligste humor og rent faktisk bruge ingen af de værdier, der er til rådighed.

Hvad de forskellige kendte skuespillere har gjort galt eller hvem de skylder penge, hvilket har resulteret i at de har sagt ja til at medvirke i Movie 43, er en gåde men det må have været slemt. Rollelisten (som består blandt andre af Hugh Jackman, Halle Berry, Emma Stone, Stephen Merchant, Kate Winslet, Dennis Quaid, Greg Kinnear, Liev Schreiber, Naomi Watts, Richard Gere, Justin Long, Terrence Howard, Kristen Bell og Elizabeth Banks) kan overtale nogle, men man skal ikke lade sig snyde, det er en af de værste film nogensinde. At kalde Movie 43 en film er måske også en smule overdrevet, det er en samling sketches af en sådan kaliber at det får Scary Movie til at virke som en geni-streg. Et eksempel på niveauet kunne være, at Hugh Jackman spiller en mand som har sine testikler siddende under hagen og hvad der så sker under hans blind date med Kate Winslet, i de rette hænder kunne det måske have været sjovt, men her er de lige så idiotisk som det lyder. Hvis man syntes det lyder sjovt, så er man da velkommen til at se filmen, men jeg hader dig allerede som person.

Apropos Scary Movie, så var Marlon Wayans tilsyneladende rimelig bitter over, at han ikke længere var en del af serien, så han har lavet sin egen spoof. Ironisk nok, så er A Haunted House bedre end alle Scary Movie efterfølgerne til sammen, for ikke at tale om de andre nymoderne spoof film såsom Vampires Suck, Disaster Movie og Meet the Spartans. Ikke fordi det siger så meget, men i det mindste så ved A Haunted House hvad den vil parodiere, holder fokus i stedet for at smide enhver tilfældig idiotisk idé på skærmen og så ser det faktisk ud som om Wayans har haft det sjovt. Tro mig, det er stadig fuldstændigt tåbeligt og noget af det laveste humor man kan komme i nærheden af, men sammenlignet med konkurrenterne, så er det acceptabelt.

Categories: Movies

Olympus-has-fallen.jpg

Film Review: Olympus Has Fallen

Olympus Has Fallen Review

Olympus has fallenInstrueret af Antoine Fuqua

Skrevet af Creighton Rothenberger og Katrin Benedikt

Med Gerard Butler, Aaron Eckhart, Morgan Freeman, Dylan McDermott, Rick Yune, Angela Bassett, Melissa Leo, Radha Mitchell, Robert Forster, Ashley Judd, Tory Kittles, Michael Dudikoff og Cole Hauser

2013  Action / Thriller  US  120 min.

Hollywood har en lang tradition for at udsende konkurrerende film med enslydende tematisk baggrund. Gennem tiderne har vi fået Armageddon mod Deep Impact, Volcano mod Dante’s Peak, The Truman Show med EdTV, Red Planet mod Mission to Mars, The Descent mod The Cave, The Prestige mod The Illusionist, Megamind mod Despicable Me, Tombstone mod Wyatt Earp, Turner & Hooch mod K-9 og Antz med A Bug’s Life, sidste år var det dobbelt Snehvide i Mirror Mirror og Snowwhite and the Huntsman og i år er der hele tre film om jordens undergang. Selv om amerikanerne sikkert vil sige det modsatte, så er truslen noget mindre i Olympus Has Fallen og White House Down, men ikke desto mindre er temaet ens. Det Hvide Hus er under terrorangreb og præsidenten er i fare, den ene gang med Gerard Butler, Aaron Eckhart og Morgan Freeman i front mens den anden har Channing Tatum og Jamie Foxx i fokus. Nu kan man selvfølgelig ikke bedømme film som man endnu ikke har set, men jeg vil godt sætte penge på at Roland Emmerichs kommende White House Down er væsentligt bedre end Olympus Has Fallen. Det kræver ikke meget, men at vinde en filmduel betyder vel også et eller andet.

Olympus Has Fallen pic

Antoine Fuqua viste potentiale med Training Day, men siden er det kun gået ned af bakke, ligeledes kunne man sagtens have forventninger efter man så Gerard Butler for første gang i 300, men det er også længe siden nu. Olympus Has Fallen er ikke meget mere end en mislykket Steven Seagal med et større budget. Det er en kedelig, forudsigelig actionfilm med dårlige effekter og værre fotografering, til tider er det så slemt at det bliver praktisk talt umuligt at se hvad der foregår. Oven i hatten får det forfærdelige manuskript det værste ud af skuespillerne omkring Butler, til en grad hvor det næsten er pinligt. Jeg giver hovedsageligt manuskriptet skylden, da jeg ved at disse skuespillere er bedre end hvad der bliver vist her, men hvis jeg ikke vidste bedre, så havde jeg kaldt dem elendige skuespillere. Ja, jeg beklager, Morgan Freeman.

Det kan accepteres, at en actionfilm er både grim, dum og klichéfyldt, hvis den i det mindste bare er underholdende og det er ikke tilfældet her.

Three Stars

Categories: Movies