Tag : iphone

Sn’App Judgement: January

Det er noget tid siden, at jeg sidst har skrevet noget om de spil, som jeg leger rundt med på telefonen. Det råder jeg bod på nu, med dobbelt antal anbefalinger, men det betyder også at det er ikke er spillene som er spritnye.

hundreds_screen10000000

Hundreds [28 kr] er et stilfuldt puzzlegame fra folkene bag Canabalt. Spillet går, i alt sin enkelthed, ud på at nå den samlede sum af 100. Jo længere man holder fingeren på en boble, jo højere bliver tallet, men hvis den rører noget noget i mens, så taber man. Det er egentlig pænt simpelt, i hvert fald i starten. Det er en udfordring i snilde, reaktion og strategi. Det er en god udfordring og sjovt til lige med, men når man kommer længere hen i spillet, er det nok bedst hvis man har en iPad. Man kan sagtens spille det på iPhone, lige som jeg gjorde, men éns pølsefingre kommer hurtigt til at dække udsynet og der er bare lidt mere plads at gøre med på iPad.

10000000 [13 kr] er en fremragende lille timewaster, hvis man altså kan se bort fra den rædsomme titel. Det er en “match three” puzzler med et tykt lag rollespil herover. Man skal indsamle resurcer, forbedre sit grej og opgradere sin gut, men det bliver alt sammen gjort via et traditionelt puslespil. Man er taget til fange og finder først frihed, når man når 10.000.000 points. Det er nemt at gå til, men svært at gennemføre og det er en af den slags spil, hvor man bliver nød til at tage en runde mere, så snart man dør.

sorteeMutant Mudds

Sortee [Gratis / 6 kr] går ud på at sortere ting i deres rette beholder, på en måde Re-Cycle: The Game og det lyder mest af alt, som arbejde. Det er heldigvis sjovere end det lyder, Sortee er et spil som tester éns reaktionsevne og opfattelse af ting. Det går lynhurtigt og det kan være svært at følge med, men det er perfekt spil, hvis man keder sig på toilettet.

Mutant Mudds [Gratis / 13 kr] er en platformer som tager vejen fra Nintendo’s 3DS til iPhonen, man mister selvfølgelig 3D følelsen, men man får til gengæld en rigtig god platformer med masser af baner. Det er en platformer i den klassiske stil, men det leger med perspektivet på en ganske interessant måde. Normalt er platformspil ikke specielt brugbare på en touchscreen, men i Mutant Mudds fungerer de virtuelle controls ganske fint.

Dungelotspaceteam

Dungelot [Gratis / 6 kr] i samme ånd som 10000000, så blander Dungelot også rollespil med en anden klassisk spiltype, i dette tilfælde Minesweeper med et strejf af rogue-likes. Man bevæger sig dybt ned i den mørke kælder, søger efter hemmelige skatte og kæmper mod diverse monstre. Det er et simpelt spil, men man skal bruge strategi for at komme langt.

Space Team [Gratis] er ikke rigtigt et spil, mere en festleg. Det er svært at beskrive, det skal opleves. Man samler fire mennesker og linker deres iPhones over netværket, hver især har en del af et rumskibs cockpit og det er op til éns samarbejde og kommunikations-færdigheder at få skibet ud i rummet. Det starter nemt nok ud, men det kører hurtigt af sporet, på den mest hysterisk morsomme måde.

Categories: Games

Game of the Week: Escape from Age of Monsters

mza_8864592440656745520Escape-From-Age-Of-Monsters-642x360

Jeg ved hvad du tænker, nu bringer jeg “Game of the Week” tilbage efter længere tids fravær og så vælger jeg, at fortælle om endnu en endless runner på iOS. Det er ganske rigtigt, at der bliver omtalt en del af denne spiltype, men der er bare så mange af dem og jeg kan ærligt talt, godt lide flere af dem. Escape from the Age of Monsters byder dog på lidt nyt, i forhold til hovedparten af genren, i det at man faktisk slet ikke skal hoppe på noget tidspunkt. I Escape… flygter man fra monstre i et forsøg på at redde en gruppe børn fra de glupske bæster. Til din hjælp har man to store hansker med demoniske evner, en blå og en rød, som man bruger til at smadre igennem et utal af vægge på sin vej. Hver væg har også en farve og det gælder om at matche dem med hanskerne, det lyder som en overdrevet simpel gameplay-mekanik, men det bliver hurtigt svært. Spillet har også en cool tegneserie-stil og ørehængende musik. Good fun.

En sidste lille detalje, som man kan se på det sidste billede, så er jeg ret god til dette spil og er p.t. i top 20 i verden. Det har jo selvfølgelig overhovedet ikke noget at gøre med at jeg nævner spillet, slet ikke, men hvis man tror at man kan gøre det bedre, så kan man jo bare komme an.

escapeageofmonsters1mza_7715325316014179250

main_screenmza_1661397871951360686.1024x1024-65IMG_0560

Categories: Games

Game of the Week: Rayman Jungle Run

jungleray

Endnu en uge, endnu en endless runner. Ja, jeg ved godt hvordan det ser ud, men denne endless runner er noget helt specielt.

Et af de smukkeste spil fra denne konsol-generation, Rayman Origins, har nu fået et spin-off spil på iPhone og bliver med ét, et af de smukkeste spil på den platform. Det faktum at det er blevet til en endless runner, som så mange andre spil på den platform, giver god mening i denne sammenhæng, da Rayman altid har været en platformer med fokus på bevægelse.

Det udfordrende gameplay, den fantastiske stil og den skøre franske musik fra storebroren på konsol, er alt sammen til stæde i denne lille pakke. Det er en uforlignelig fryd i alle aspekter, men man skal ikke forvente at løbe igennem spillet på ingen tid, da det hurtigt bliver djævelsk svært. Giv den franske galskab en chance, dine øjne og ører vil takke dig.

ray1

Rayman-Jungle-Run_b_128658Rayman-Jungle-Run_b_128657

Categories: Games

Game of the Week: Jack Lumber

Jack Lumber

Som jeg sagde i sidste uge, så er de fleste spil som udkommer på iOS platformen, kopier af ting som man har set før. En gang i mellem gør det dog ikke så meget, hvis bare grundlaget er i orden. Det nyligt udkomne Jack Lumber er som udgangspunkt egentlig Fruit Ninja, tilsat en ny art style og en håndfuld advancerede gameplay mechanics. En ting som jeg på ingen måde har noget imod, da Fruit Ninja er en af de bedste timewasters penge kan købe.

Du er Jack Lumber, en hyggelig og venlig skovhugger, der elsker skovens stille ro. Men så en dag bliver hans bedstemor slået ihjel af et træ og Jack lover hævn mod alt med bark.

Spillet går, i al sin enkelthed, ud på at hugge det brænde som flyver op på skærmen i bedste Fruit Ninja stil, men der er mere til det end som så. Træet skal hugges på en bestemt måde og der er mange forskellige varianter, så Jack Lumber bliver mere et slags hurtigt pusslespil i stedet for Fruit Ninjas arcade-agtig reaktionsspil. Der skal stadig tænkes hurtigt og man får ikke guld i alle spillets udfordringer sådan lige med det samme. Jack Lumber er lavet af Owlchemy Labs, folkene bag den super nuttede endless runner Snuggle Truck og den stil kan også ses her, man kan blandt andet fylde sin lille træhytte med alle skovens søde små dyr, heribandt en sarkastisk lille douchebag af en bæver. Spillet koster kun 6 kr. og det er “alle” pengene værd, also FUCK TREES!

Jack Lumber pic

Jack Lumber pic 2Jack Lumber pic 3

Categories: Games

Game of the Week: One Epic Knight

One Epic Knight 2One Epic Knight

Når en ting først er blevet populær på iPhonen, så starter en uendelig strøm af mere eller mindre værdige kopier. I starten blev endless runner genren stort set startet af Canabalt og spiludviklere hoppede på trenden som fråedende hunde. Senere skete “revolutionen” og man begyndte at løbe fremad i stedet for til siden. Nu er denne stil så “the new hotness” og det kan være svært at finde hoved og hale i det utal af tilsyneladende ens udgivelser, der kommer hver uge. Derfor giver jeg gerne en hjælpende hånd.

One Epic Knight er netop en af denne nyere slags af endless runners, men en af de få gode. Stilen er karikeret og farvestrålende, musikken er god og vigtigst af alt, så kontrolleres det upåklageligt. Der er masser opgraderings muligheder og ridderen i sig selv bringer en tør og ofte hilarious humor til det hele. Spillet koster kun 6 kroner og der er masser af gode spilletimer at komme efter.

Categories: Games

Game of the Year 2011: Best Mobile Game

sword and sworcery Best Mobile Game
Runners-Up: Infinity Blade II, Scribblenauts Remix, Jetpack Joyride og Tiny Wings

Spilindustrien forsatte med at udvikle sig på den mobile platform i 2011, der var en overflod af nye kreative idéer og resultatet var, at der var masser af glade spilletimer lige der i lommen (¤ hmm…). I takt med udgivelsen af flere gode og interessante spil, steg mit generelle brug af spil på telefonen også og en fjerdedel af min samlede spilletid ligger nu i hånden (¤ stop it!).

En af mine yndlings spiludviklere på det casual marked, Halfbrick, leverede endnu engang en fantastisk timewaster med Jetpack Joyride. Det var en endless runner, som så mange andre, men det var bare udført bedre end de fleste. Det var sjovt, hurtigt og så skulle man konstant passe på at man ikke kom til at ride på en raket (¤ seriøst…). I samme boldgade havde vi også Tiny Wings, som på en måde, var en omvendt endless runner. Man skulle dykke, i stedet for at hoppe, men det fungerede perfekt. Det var sødt, simpelt at gå til og meget svært at ligge fra sig.

Jeg er godt klar over, at Scribblenauts har været udgivet før, men det var til Nintendo DS og derfor kunne jeg nærmest ikke være mere ligeglad. Det passer fremragende på iOS platformen. Hver bane indeholder en opgave, det er op til dig at løse den og du kan være lige så kreativ som du har lyst til, du skal bare skrive et ord og så kommer det til live. Du kunne sende en gal miniature djævel med en gigantisk lilla dildo (¤ hvad skulle det til for?) efter en søvnig demokratisk dinosaur, hvis du mente det ville hjælpe. 2011 var også året, hvor vi så chairs efterfølger til deres kæmpehit Infinity Blade. I Infinity Blade II var det atter tid til at krydse sværd (¤ come on!) og både historien og arsenalet var voldsomt udvidet. Grafikken havde også fået et hak opad og det stadig utroligt at et spil på en telefon kan være så flot, men når alt kommer til alt, så var det også bare mere af det samme.

Årets mobilspil, var også en af de bedste spiloplevelser i 2011 generelt. Superbrothers Sword and Sworcery EP var en sublim blanding af stemning, musik, artstyle og alternativ fortælleteknik. Det følelsesmæssige og kunstneriske højdepunkt som Sword and Sworcery opnår, efterlader stort set alle andre spil og de fleste film i støvet. Det er et af de bedste eksempler på spil som en kunstform, som jeg nogensinde har oplevelet. Grunden til at spillet vinder prisen, i bunden af en tekst fyldt stupide dickjokes, er for at fastslå at jeg ikke er en eller anden forfinet kunstsnob, som bare vælger ud fra om en ting er særpræget eller atypisk nok. Jeg er skam blot en idiot, lige som alle andre, men en idiot som opfordrer alle til at give denne originale og sanselige oplevelse en chance.

Alle spil er tilgængelige på Apples Appstore (og forhåbentlig også andre steder).

Categories: Games

On the Eighteenth Day of Christmas…

wind-up knight
På iPhone findes der mange spil i den populære ABR (Always Be Running) genre og i sidste uge blev der udgivet endnu et af slagsen. I Wind-Up Knight er man en lille mekanisk ridder som skal redde prinsessen inden han løber tør for strøm. Spillet har et sødt udseende, men det skal man ikke lade sig snyde af, det er overraskende svært. Man kan opgrader alt sit udstyr, men man skal ikke tro at det er et spil, som man bare kan løbe igennem (¤ha ha, jokes). Spillet er ikke perfekt, det kører ikke altid lige flydende, hvilket ikke er en fordel når timing er højsædet, så jeg håber at det bliver fixet i nærmeste fremtid. Det er underholdende tidsfordriv, koster kun 6 kroner og man burde prøve det. Det findes også på Android, hvor det endda er ganske gratis, men så kræver det til gengæld også at man skal unlocke alting selv.

Categories: Games

Sn’app Judgement: Trivia, Musicvideos & Jetpacks

IMDb-TriviaLargeVidRhythm-TVJetpackJoyride_Icon

Når man er kommet sig over den latterlige joke i overskriften, så kan jeg anbefale et par apps som er tilgængelige på iTunes.

Den første er passende nok filmrelateret. IMDb har udgivet en filmquiz app, overraskende nok under den opfindsomme titel, IMDb Trivia. De har lånt elementer fra mange andre quiz-apps, men de samlet det i en velfungerende, hurtig og flot pakke. Spørgsmålene er varierede, der er gode bonus runder og det er alt sammen til den fantastiske pris af gratis. (Man kan også købe pakker med ekstra spørgsmål, hvis man vil). Jeg er p.t. nummer 140 på leaderboardet, men hvem tæller sådan noget…

Harmonix, folkene bag Rock Band, har udgivet en useriøs app, hvor man laver sin egen musikvideo. I VidRhythm optager man, mens man laver forskellige lyde og bliver det klippet sammen til en sjov video. Der er flere sange og temaer at vælge i mellem. Det er nemt og hurtigt, at få nogle super underholdende resultater sammen med vennerne. Prisen er 12 kr.

Og så har Halfbrick Studios gjort det igen. Efter de fremragende minigames, Fruit Ninja og Monster Dash, har de nu udgivet Jetpack Joyride. Spillet er af den snart velkendte runner-genre, men nu med ekstra jetpack. Lige som deres tidligere spil, er det sjovt, vanedannende og der er masser at unlocke. Halfbrick er også kendt for at udsende masser af gratis updates. Min rekord er 3899 meter. Prisen er 6 kr.jetpackjetpack 2
Hvis man vil udfordre mig, så hedder jeg også GaGa The Movies på GameCenter og man er velkommen til at sende mig en friend request.

Categories: Games

Note: Free Stuff!

iblastmoki2starcannon
Den hyggelige lille puzzler iBlast Moki og det udmærket shoot’em up StarCannon, er gratis i dag på iPhones App Store.

Categories: News