Posts Tagged ‘Kung-Fu’
Runners-Up: Warrior, Black Swan, Legend of the Fist og BKO: Bangkok Knockout
De dårlige film forsætter med at invadere kategorierne og tager pladserne fra de gode film. BKO: Bangkok Knockout og Legend of the Fist: The Return of Chen Zhen er begge jævnt elendige film. BKO er lavet af folkene bag Ong Bak, desværre helt uden Tony Jaa. Det medfører alle de ting man kunne forvente, slåskampene er brutale og skuespillet er himmelråbende dårligt. Donnie Yen er, som altid, en ren ninja i de få kampscener der er i Legend of the Fist.
Hvis en film handler om en MMA-turnering, så er det rimeligt vigtigt at det virker troværdigt hver gang de går i ringen, heldigvis skuffer Warrior ikke. Kampene er intense og spændende. Skuespillerne sælger varen godt og så er Tom Hardy intet mindre end et monster. Black Swan er en outsider blandt de nominerede, da der slet ikke er nogen som får tæv. Til gengæld er ballet-koreografien elegant og mesterligt udført.
Det er dog Takeshi Miikes 13 Assassins og dens 40-minutter lange actionfyldte klimaks, som tager sejren i denne kategori. En afspærret by, hundredevis af samuraier og blodig kamp til døden. Det er imponerende, hvor meget der sker, hele tiden, over det hele, i filmens episke afgørende kampscene. Der er lagt utrolig fokus på kampstil, detaljer og momentum. Det er en fantastisk scene i en fantastisk film.
[Deu Suay Doo]
Instrueret af Rashane Limtrakul
Skrevet af Sompope Vejchapipat
Med Jeeja Yanin, David Bueno, Marc Nghi Hoang, Roongtawan Jindasin, Chris Kulanusorstit og Sompong Leartvimolkasame
2009 112 min. Korea Action/Kung-Fu
Producerne bag selskabet Baa-Ram-Eve, der startede Tony Jaas karriere med Ong-Bak og Tom Yum Goong (The Warrior King), sender nu endnu en kommende stjerne ind i den filmiske verden. For at springe over hvor gærdet er lavest kunne man sagtens kalde Jeeja Yanin den kvindelige Tony Jaa, det er lidt den nemme løsning men det er ikke meget galt. Jeeja Yanin er yderst talentfuld og besidder lige som Jaa markante kundskaber indenfor alverdens kampsport (¤ skønhed mod brutalitet argumentet ligger ligefor, Yanin er noget mildere for øjnene men hun mangler en del af den animalske styrke der gør Jaa så spændende at se på.)
Omdrejningspunktet i Raging Phoenix er historien om den onde bande The Jaguars systematiske kidnapning af unge kvinder med det formål at videresælge dem til alskens lyssky rige kunder. Det lyder jo alt sammen meget normalt men det er jo så der hvor filmen viser sine koreanske rødder, for det er ikke deres krop, arbejdskraft eller lignende der bliver solgt. Derimod har The Jaguars fundet en måde hvorved de kan udvinde de menneskelige feromoner gennem kvindernes tårer og bruger dem til en eksklusiv og sexuel parfume som er et hit hos overklassen (¤ ja, det giver ingen mening, plus det virker heller ikke helt som om filmen helt har forstået det og det er jo lidt et problem). Det gør dog ikke så meget, man så jo ikke Ong-Bak eller Tom Yum Goong for historiens skyld, det der til gengæld er et problem er at filmen ikke er særlig god.
Den er dog værd at se alene på grund af Jeeja Yanins forbløffende evner og kampkoreografi. Filmens koreografi er en blanding af Muay Thai, street dance og en nyfortolkning af drunken kung-fu, alt sammen med minimal computerindblanding. Dette har skabt nogle fantastiske kampscener der resulterer i at filmen kan kaldes acceptabel underholdning men heller ikke mere.
Se i stedet: Ong-Bak
5/10 (6)