Tag : platformer

Brothers-Sundown-image-Starbreeze_thumb.jpg

Game Review: Brothers: A Tale of Two Sons

Brothers Review

Brothers coverUdviklet af Starbreeze Studios

Udgives af 505 Games

Singleplayer  Puzzle / Platformer  XBLA ca. 120 kr (ude nu, kommer den 5. september på PS3 og PC)

Co-op er blevet større og større i løbet af denne generation, i en sådan grad at det bliver forceret ind i spil, hvor det overhovedet ikke passer ind (i.e. Dead Space 3). Idéen om at arbejde sammen med en ven i et forsøg på at overvinde et spils prøvelser, er fremragende og det har givet mange gode oplevelser gennem årene, men det er ikke den eneste måde hvorved et spil kan udnytte sammenarbejdes styrker. Brothers: A Tale of Two Sons piller ved konventionerne og tager en helt frisk tilgangsvinkel til idéen. I Brothers præsenterer det svenske spilstudie, Starbreeze (The Darkness, Riddick, Syndicate), ægteskabet mellem spilbar co-op, følelsesmæssig co-op og mental co-op.

Brothers Sundown (image - Starbreeze)

På overfladen ligner Brothers måske et helt traditionelt eventyr, om to brødre som desperat søger medicin for at helbrede deres dødsyge far og det er det sådan set også… på overfladen. Historier om kampen mod hårde odds, er mange og kendte, men den er forbandet velfortalt her. Det er et personligt, gribende og følelsesladet eventyr, imponerende fortalt uden brugen af et eneste ord.

Samtidig er historien og gameplayet forbundet på interessante og effektive måder. Det er vigtigt for de to brødre at arbejde sammen, i forsøget på at overvinde den lange rejses mange prøvelser, men i modsætning af normale spiltraditioner, så styrer man begge brødre selv. Man kan ikke hidkalde en vens hjælp eller gå online efter assistance, man er på egen hånd… eller hænder i dette tilfælde. Venstre hånd (left stick, left bumper og left trigger) styrer den ældste broder, mens højre hånd styrer den yngste broder, samtidig. De har forskellige styrker og evner, og der kræves ofte vidt forskellige handlinger på samme tid. I starten er det forvirrende og svært, det kræver tilvænning og ens to hjernehalvdele er ikke vant til at arbejde sammen på denne måde, men i den sidste ende er gevindsten stor. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne blive bevæget til randen af tårer, alene ved hjælp af en bevægelse på en controller, men ikke desto mindre lykkedes dette for Starbreeze og Brothers.

Brothers Troll (image - Starbreeze)

Brothers: A Tale of Two Sons ligger i samme liga som Journey og Limbo, smukke og bevægende oplevelser som ikke kunne lade sig gøre i noget andet medie. Det er spil som udnytter og udfordrer mediet, spil som på kreativ vis vender og drejer ens forventning og opfattelse af hvad et computerspil er. Det er innovative mesterværker som Journey, Limbo og nu Brothers der er en af de primære grunde til, at jeg stadig har en stor kærlighed til det interaktive medie. Jeg kan ikke gøre meget end at give spillet den varmeste anbefaling og opfordre alle til at spille det, men det vil jeg så også gerne understreje og gentage, hvis det skulle være.

Nine Stars

Categories: Games

Game of the Week: Rayman Jungle Run

jungleray

Endnu en uge, endnu en endless runner. Ja, jeg ved godt hvordan det ser ud, men denne endless runner er noget helt specielt.

Et af de smukkeste spil fra denne konsol-generation, Rayman Origins, har nu fået et spin-off spil på iPhone og bliver med ét, et af de smukkeste spil på den platform. Det faktum at det er blevet til en endless runner, som så mange andre spil på den platform, giver god mening i denne sammenhæng, da Rayman altid har været en platformer med fokus på bevægelse.

Det udfordrende gameplay, den fantastiske stil og den skøre franske musik fra storebroren på konsol, er alt sammen til stæde i denne lille pakke. Det er en uforlignelig fryd i alle aspekter, men man skal ikke forvente at løbe igennem spillet på ingen tid, da det hurtigt bliver djævelsk svært. Giv den franske galskab en chance, dine øjne og ører vil takke dig.

ray1

Rayman-Jungle-Run_b_128658Rayman-Jungle-Run_b_128657

Categories: Games

Let Play a Game: A Couple of PSN Gems

Tales-from-space-about-a-blob

PixelJunk-Shooter-2

Det er ikke altid nødvendigt, at bruge alle sine hårdt tjente penge for at spille de gode spil og derfor sætter jeg lige et velfortjent fokus på et par nye og fantastiske spil som er klar til download på Playstation Network.

I Tales from Space: About a Blob får man den overvældende opgave, som den lille slimklat i et laboratorium man er, at redde jorden fra angribende rumvæsner. Dette udspiller sig i form af en blanding af klassisk 2D platformere, puzzles og elementer fra Katamari Damacy, alt sammen med en baggrund som taget ud af 50’er science fiction film. Det gælder om at absorbere alt hvad man kan komme i nærheden af, med det mål at blive stor nok til at gøre modstand mod de invaderende styrker. Det er et hyggeligt og sjovt lille platformspil med spandevis af charme og kreative gåder. Der er også mulighed for at spille historien igennem i 2 player co-op, hvis man har brug for lidt hjælp.Tales-from-Space-About-a-Blob picture
PixelJunk Shooter 2 forsætter bogstavligt talt lige fra det øjeblik hvor etteren sluttede og det samme gør sværhedsgraden også. Der skal stadig bruges snilde og skarpe reflekser for at komme igennem de farlige og udfordrende baner. Lige som etteren, er det en twin-stick shooter hvor man skal bruge elementerne og diverse væsker for at redde de mange strandede astronauter fra den visse død. Gameplay-formularen holder stadig og PixelJunk Shooter 2 er mindst lige så godt som det første spil i serien. Der er også 2 player co-op i dette spil, men som noget nyt er der nu kommet online multiplayer, hvor man spiller mod hinanden. Det fungerer udmærket, men det er nu singleplayer man kommer efter.pixeljunk shooter
Begge spil koster under 100 kroner og de er alle pengene værd.

Categories: Games

Game Review: Star Wars: TCW: Republic Heroes / Where the Wild Things Are

sw tcw rh
Star Wars: The Clone Wars: Republic Heroes

Ude nu til 360, PS3, Wii, DS og PSP
Udgivet af Lucas Arts og lavet af Krome Studios
1-2 spiller action-platformer/ twinstick shooter

Dette er en af de sidste dråber i et allerede overfyldt bægre.
Det står rent faktisk så slemt til, med de uendelige udgivelser af elendige Star Wars brandede produkter, at det er lige før jeg ønsker at George Lucas var blevet i maven på den dæmon han kalder mor Lucas og derved aldrig havde opfundet Han Solo, Luke Skywalker og Jar Jar Binks.

Med udgivelsen af SW: TCW: RH (¤ ja, fed titel, ikk?) kan man passende bede læseren huske lidt tilbage.
Hvis man husker det absolut dårligste platformspil man har spillet i det nye årtusinde, så er dette spil minimum en 3-4 gange værre (¤ og det er så grelt at jeg langt hellere vil spille Ice Age 3 igen, hvis det betyder jeg aldrig behøver at stifte bekendtskab med disse Republic Heroes på ny.)

Det forklarer en del hvis jeg siger at jeg i løbet af dette alt for lange spil døde sammenlagt 223 gange (¤ på den normale sværhedsgrad i et børnespil) og de 187 af gangene var det på grund af det helt igennem broken gameplay.
Man hopper oftere for kort, forbi eller igennem platforme end man lander på rette kurs.
Selv hvis man tager i betragtning at det er et billigt børnespil, er det stadig blandt de dårligste spil denne generation.

Spil i stedet: Stort set alle andre spil.
3/10 (5) (værdi: 99,-)

where the wild things
Where the Wild Things Are
Udkommer den 27. november til 360, PS3, DS og Wii
Udgivet af Warner Bros og lavet af Griptonite Games
1 spiller action-adventure/ platformer

Med store forventninger til Spike Jonzes filmatisering af børnebogen Where the Wild Things Are, forsøgte jeg mig tøvende med spilversionen.
Velvidende at langt størstedelen af filmspil enten er dårlige og/ eller på ingen måde formår at leve op til filmen.
Men engang imellem bliver man jo heldigvis overrasket.

Where the Wild Things Are er et flot, stemningsfyldt og underholdende platformer til de barnlige sjæle.
Det er intet noget specielt men det er godt nok og nogle gange er godt nok også helt i orden (¤ i stedet for det lort ovenfor).

Spil også: Little Nemo: The Dream Master
6/10 (5) (værdi: 249,-)

Categories: Games