Posts Tagged ‘RPG’
Vi bibeholder “the holiday spirit”, det er bare ikke helt den samme “holiday”. Selvom Costume Quest handler om Halloween, ikke jul, så er charmen og glæden den samme. Spillet er et simpelt og hyggeligt lille rollespil, som handler om en folk børn som blot vil fylde deres poser med slik på Halloween, men i stedet støder på uhyggelige monstre. Når de bekæmper disse uhyrer, forvandler de sig til det som de er klædt ud som og der er masser af kostymer at vælge i mellem, bl.a. The Statue of Liberty, robotter og enhjørninge. Spillet er lavet af Double Fine, folkene bag spil som Brütal Legend, Psychonauts og Stacking, så man ved at humoren er i top. Det er sødt lille spil, som ikke koster meget (ca. 50 kroner) og kan hentes på Xbox Live og Playstation Network, så sæt en kop varm kakao over og gør klar til hygge.
1 player Role Playing Game / Fantasy / Adventure
Jeg har en noget atypisk indgangsvinkel til Skyrim. Jeg har ikke spillet nogen af de tidligere spil i serien, heriblandt kæmpehittet Oblivion. Jeg er ikke den største fan af fantasy eller eventyr genren generelt. Jeg har aldrig fundet first person melee konceptet tilfredsstillende som et gamedesign-valg og da spillet først blev annonceret, vil jeg indrømme at jeg var pænt ligeglad.
I mellemtiden tøede min modstand mod flere af disse elementer langsomt op, omend ved hjælp af nogle utraditionelle metoder. Jeg spillede selvfølgelig både Bethesdas eget Fallout 3 og Obsidians Fallout: New Vegas, men de var science fiction rollespil med en helvedes masse guns, så de hjalp mig på ingen måde tættere på Skyrims fantasy verden eller idéen om at jeg skulle tæve folk i første person.
Hjælpen kom overraskende nok igennem min iPhone. Jeg har lagt mange timer i sidste års bedste mobilspil, Infinity Blade og det nyere, Dark Meadows, baseret på mange af de samme koncepter. Begge spils fine implementering af sværdkamp åbnede min tanke-gang op for idéen om at det måske også kunne fungere i et “rigtigt” spil. November krøb tættere på og den massive hype omkring Skyrim blev kun større, så jeg besluttede at give spillet en chance. Der kunne jo ikke ske noget ved at prøve spillet og så ligge det til side, når der udkom andre mere interessante spil. Sådan, må jeg efter mange timer erkende, skulle det ikke være.
Jeg havde bestemt ikke forventet, at jeg ville blive helt og aldeles opslugt af Bethesdas episke verden. Den enorme og levende verden i Skyrim, er så fyldt eventyr, gode historier og generelt spændende indhold, at det truer med at overvælde én allerede fra starten. Det er selvfølgelig lidt af et luksusproblem, men jeg har lagt over 70 timer i Skyrim og jeg føler på ingen måde at jeg bare er tilnærmelsesvis færdig. Så man kan roligt forvente, at give afkald på al sin fritid, hvis man sætter skiven i maskinen. Det betyder dog intet med hundredevis af potentielle spilletimer, hvis kvaliteten ikke er i top. Heldigvis er enhver quest-line, lige fra hovedhistorien til den mindste sidemission, godt skrevet, interessant og føles unik.
Levelsystemet er et af Skyrims bedste elementer. Hvor man i andre rollespil, inklusive Bethesdas tidligere spil, sætter points i forskellige kategorier hver gang man stiger til et nyt level, så bliver éns evner naturligt bedre i Skyrim, jo mere man bruger dem. Det vil sige, at hvis man foretrækker store tohåndssværd, så bliver man automatisk bedre til den slags angreb hen af vejen. På samme måde som hvis man leger rundt med smedejernet, så får man mulighed for at lave bedre rustninger og våben senere i spillet. Det er et system som giver uendeligt meget mere mening end de normale rollespils skillsystemer og jeg kan kun håbe, at det er noget som kommer med i alle andre spil af denne slags fra nu af.
Nu har jeg skrevet en masse ord om Skyrim, men jeg har stadig ikke nævnt hvad jeg elsker allermest ved spillet, nemlig drager. Disse majestætiske skabninger er spillets omdrejnings-punkt og aldrig har drager været så fremragende præsenteret, som de er her. Hvert enkelt møde med disse bevingede væsner er skræmmende, intenst og episk.
Spillet er dog ikke helt fejlfrit. Vanen tro, det er trods alt et Besthesda spil, så er det umuligt at undgå diverse bugs og glitches. Man kan risikere at sidde fast i grafikken, at få en mission flere gange og det er ikke altid man kan forvente at spillets AI gør som den skal. Derudover mangler kampsystemet lidt finpudsning, kortet gør det ikke nemt at finde rundt og gåderne er uinspirerede, men det er bestemt ikke nok til at trække ned i den samlede vurdering. Jeg har svært ved at forstille mig en situation, hvor Skyrim skulle få mindre end en topkarakter og jeg anbefaler alle, at man tager en rejse til denne eventyrlige verden. Jeg kan love at der bliver snakket meget mere om Skyrim i næste måned, når man begynder at udvælge årets bedste spil.
Spil også: Fallout 3
Borderlands
Udgivet af 2K games og lavet af Gearbox
1-4 player first person shooter/ rpg
Der er noget så vidunderligt vanedannende ved at nedkæmpe en modstander for derefter at røve hans lig.
En evig søgen efter udstyr med bare lidt bedre stats, ild immunitet eller måske lidt glimmer (¤ det sidste er yderst sjældent).
Det kan vække en ”loot-whore” i de fleste gamere, det er medvirkende til World of Warcraft og Diablo’s popularitet og var hovedårsag til at jeg gennemførte det ellers ret middelmådige Too Human to gange.
I Borderlands har Gearbox fokuseret på (næsten) tilfældigt genererede våben og er endt op med, efter eget udsagn, 8,76 bazillion guns (¤ hvilket både er et åndssvagt tal og det er selvfølgelig også løgn, det rigtige tal er 17.750.000 og de er langt fra unikke…men grundidéen er klar nok, der er mange).
Blandingen af et øde futuristisk landskab, rollespil og first person shooter er set før, mest markant i sidste års Fallout 3 (¤ og næste års Rage).
Men der hvor Fallout 3 var et rollespil med shooter-elementer, er Borderlands en shooter med rollespil-elementer.
Borderlands er det spil jeg gerne ville have haft at Fallout havde været.
Forstå mig ret, Fallout 3 er et bedre spil med en velskreven historie, interessante karakterer og store moralske valg.
Det er stadig et af de bedste spil i denne generation.
Men Borderlands er mere rendyrket underholdning med sjovt gameplay, en skæv humor og fremragende cell-shaded tegneserie grafik.
Jeg vil sammenligne det med forholdet mellem GTA IV og Saints Row 2.
GTA er et klart bedre spil, og ligeledes et af de sande mesterværker, men Saints Row 2 er et sjovt og useriøst modstykke.
Borderlands letbenede historie kan spilles igennem på flere forskellige måder, selvfølgelig alene, 2 player co-op i split screen eller 4 player online.
Spillets fire klasser er perfekt designet til at komplimentere både hinanden og holdet som helhed.
Oplevelsen ændres dramatisk alt efter hvordan og hvor mange man spiller, da der bliver udført et glimrende stykke arbejde med at skalere fjender og sværhedsgrad så det passer til enhver situation.
Det er formidabelt underholdende og fængende, man har hele tiden lyst til en ”enkelt” mission mere, hvilket har resulteret i nogle lange spilsessioner men også formået at stjæle tid fra andre spil (¤ det siger ikke så lidt når der er tale om Forza 3, Brutal Legend og Uncharted 2).
Jeg gennemførte historie og alle sidemissionerne på ca. 30 timer og startede straks playthrough 2, Borderlands’ new game+, hvilket skalerer hele verdenen op til og over ens niveau.
Det er en langt mere udfordrende oplevelse men gevinsten er også det større, man er endnu engang hooked og det gør at der er rigtig mange timers spilletid i Borderlands.
Borderlands er dog ikke et perfekt spil (¤ intet er jo perfekt…måske med undtagelse af Shadow of the Colossus).
Der kæmpes med en smule tekstur pop-in som man ser ofte med Unreal Engine spil, collision detection er lidt rusten hvilket resultere i at man sidder fast i en kant fra tid til anden og fjendernes A.I. er ikke altid lige fremme i skoene.
Yderligere er delingen af loot i co-op lavet efter et forholdsvis farligt æresystem, det fungere efter ”først til mølle” princippet og en uønsket spiller kan godt bryde ind i en ”handel” og stjæle en vare for næsen af de andre, men det findes der en simpel løsning på: undlad at spille med idioter.
Borderlands er en overraskende og befriende spiloplevelse af en karakter man ikke ser mange af.
Spil også: Fallout 3 (eller Too Human hvis man har loot-abstinenser)
9/10 (værdi: 549,-)