Posts Tagged ‘Sci-Fi’
Instrueret af Christopher Nolan
Skrevet af Christopher Nolan
Med Leonardo DiCaprio, Joseph Gordon-Levitt, Ellen Page, Marion Cotillard, Tom Hardy, Ken Watanabe, Dileep Rao, Cillian Murphy, Tom Berenger, Pete Postlewaite, Michael Caine og Lukas Haas
2010 148 min. US Sci-Fi / Action / Thriller
“Your Mind is The Scene of the Crime”
Christopher Nolan er en af de få ægte tryllekunstnere tilbage. En mester af illusioner. Han ligger en ære i at lege med publikums tanker og det bliver gjort med udsøgt teknisk og visuel talent. Det ældgamle tryllekunstner trick, hvorved publikums øjne bliver vildledt med den ene hånd alt imens det i virkeligheden er i den anden hånd at alting sker. Det er et trick som Nolan har brugt mange gange og det bliver altid udført med en sjælden elegance, i modsætning til mange af de andre der forsøger dette i Hollywood, så er det ikke bare for at få et desperat twist ind i filmen. Alle Nolans små vildledninger og fortællemæssige tricks er altid understøttet af historien, altid gennemtænkt og drager publikum til at tænke over hvad det er de ser. Hvilket er noget der ikke kræves af ret mange film nu til dags.
Hans tidligere film, Memento, Insomnia og The Prestige (¤ skal lige hurtigt nævnes at jeg ikke har set hans debutfilm, Following, en fejl som der snart bliver rådet bod på), er alle intelligente og komplekse fortællinger som indeholder meget mere end det der lige ligger på overfladen. Selv hans to tegneserie-adaptioner, Batman Begins og The Dark Knight, bragte en intelligens, intensitet og styrke til superhelte som man var vant til. The Dark Knight især, er ikke “blot” en fremragende tegneserie-filmatisering men også en rigtig god film og har næsten alene ændret genren til det den er i dag. Nolans eminente filmiske og fortællemæssige egenskaber gør han konstant overrasker og forundrer, dette er bestemt ikke mindre sandt med Inception.
Med Inception har han måske lavet sin bedste film, hvilket siger en del når man tager de ovennævnte titler i betragtning. På samme tid er filmen, overraskende nok, meget mindre en gåde set i forhold til Memento eller The Prestige. Når det er sagt, så er det ikke fordi det ikke er en mindbending og kompleks film, for det er det i allerhøjeste grad og det ville også være svært andet i en film der hovedsagligt foregår i, ikke bare en drøm men, flere lag drømme. Det er jeg mener, er at selvom filmen hopper ind og ud af drømme, på forskellige tider og steder, så er Inceptions verden og regler så velfortalte og realiseret at der er intet der virker malplaceret, ulogisk eller urealistisk i historien. Som Cobb (Leonardo DiCaprio) siger i filmen: “Dreams feel real while we’re in them. It’s only when we wake up that we realize something was actually strange.” Det er en af de bedst fortalte og udførte science fiction film i meget lang tid.
Visuelt træder Nolan og fotograf Wally Pfister heller ikke en fod forkert. De to har arbejdet sammen de sidste ti år og dette samarbejde bliver kun bedre film for film. Inception er en smuk visuel perle, blanding af Pfisters fantastiske cinematografi og drømmenes pragtfulde effekter er perfekt. Samtidigt er det akkompagneret af et bombastisk og superb score fra Hans Zimmer. Som om det ikke var nok, så er det talentfulde og stjernebesatte cast fremragende hver og en. Leonardo DiCaprio fortsætter et fantastisk år (efter Shutter Island) og han bliver fornemt bakket op af stærke præstationer fra bl.a. Marion Cotillard (Public Enemies), Ken Watanabe (Batman Begins), Cillian Murphy (28 Days Later), Tom Hardy (Bronson) og ikke mindst GaGa The Movies’ yndling Joseph Gordon-Levitt (Brick).
Og til dem der er nervøse for at det er en tung, plotdreven film hvor der ikke sker noget, så kan de ånde lettet op. Nolan har fyldt Inception med masser af kreative actionscener, man får biljagter, gun-fights og selv en kampscene uden tyngdekraft. Alt sammen udført med bravur og adrenalinpumpende intensitet. Det sniger sig oveni hatten også lidt humor ind hist og her.
Inception er en intelligent, original og spændende science fiction film og en oplevelse man bestemt ikke må gå glip af, hvis man bare er det mindste filminteresseret. I en tid med et hav af remakes og sequels giver Inception en indikation af at Hollywood ikke kun er besat af idioter. Se Den!
Se også: The Matrix
10/10 (9)
Instrueret af Miguel Sapochnik
Skrevet af Eric Garcia og Garrett Lerner over Eric Garcias bog
Med Jude Law, Forest Whitaker, Alice Braga, Liev Schreiber, Carice van Houten, Chandler Canterbury og RZA
2010 111min. US Sci-Fi / Action / Thriller
I en nær fremtid, har videnskaben gjort store teknologiske fremskridt, det er nu muligt at erstatte stort set alle menneskelige organer med mekaniske substitutter og derved give én et langt og aktivt liv. Disse implantater er jo selvfølgelig langt fra gratis og hvis man kommer bagud med betalingen, sendes der folk ud for at inddrage firmaets ejendom. De er Repo Men.
Det er et simpelt og fantastisk setup til en science fiction film og hvis der havde været talent som f.eks. David Cronenberg, Alex Proyas eller en ung Ridley Scott bag, så havde det sikkert også været en fantastisk film. Så heldig er man bare ikke. Langt fra.
Det er lang tid siden at jeg har set en film, der skyder så langt forbi målet. Den debuterende instruktør (og tidligere storyboard-artist) Miguel Sapochnik og manuskriptforfatterne Eric Garcia og Garrett Lerner har ingen forstand på hvordan man sætter en film sammen. De udviser ingen forståelse for selv de mest basale grundsten i opbyggelsen af en film. Der er ingen story-arc, charater-arc eller for den sags skyld, generel tidsfornemmelse. Man kan ikke bare smide vilkårlige scener sammen og så antage at det fungerer. Det er altafgørende for en film og dens historie, at man forstår hvad der sker og hvorfor. På samme måde som det er vigtigt at man tydeligt viser hvad der er protagonistens formål og motivation. Det er ved samlingen af disse elementer at man skaber en historie, der giver mulighed for indlevelse og gør at man kan sympatisere med de prøvelser filmens helt skal igennem. I Repo Men er det meget lidt der kommer igennem til seeren og de småting der gør, er så umådeligt inkompetent udført at man ligeså godt kunne være foruden. Der er selvfølgelig ikke kun én rigtig måde at lave film på, jeg har set flere art-house/indie-film der undlader en eller flere af de ovennævnte elementer og enkelte af dem gjorde det endda på succesfuld vis, men Repo Men er ikke en af den slags film. Det er en mainstream science fiction film og som det mislykkedes den totalt.
Filmen er rigelig lang i forvejen men alligevel virker det stadig som om at man har valgt helt at ignorere vigtige scener der kunne binde historien sammen. Hvilket resultere i en underlig, forvirrende film uden flow eller fremdrift, med andre ord kedelig og frustrende. I det hele taget, så bliver det hele mere og mere tåbeligt men jeg lever stadig i den tro, at en god instruktør kunne have reddet filmen. Der er potentiale her men det er misbrugt og ødelagt af folk der ikke ved hvad de laver.
Se i stedet: Minority Report
2/10 (6)
Skrevet af Alex Litvak og Michael Finch
Med Adrien Brody, Alice Braga, Laurence Fishburne, Danny Trejo, Topher Grace, Walton Goggins, Oleg Taktarov, Louis Ozawa Changchien og Mahershalalhashbaz Ali
2010 106 min. US Sci-Fi / Action
“The Most Dangerous Killers on the Planet…But This is Not Our Planet”
Jeg har lidt ondt af Predator-racen. Den har på konstant basis fået det korte strå blandt filmverdens monstre. For det første ligner den det illegitime afkom af et lyssky møde mellem en rastafari og en skal-løs krappe og den blev uden tvivl mobbet, af nabolagets monstre, som barn og det er nok derfor den er blevet en bølle som voksen. (¤ Grunden til at jeg kalder den en bølle og ikke den perfekte jæger som den bliver portrætteret som, er fordi selvom den jager det ultimative bytte, i mennesket, er der da ikke meget udfordring i det, når de besidder et arsenal af voldsomt overlegne våben der kan udradere alt og alle.)
For det andet har den ikke specielt heldig med de film den har lagt navn til. Den første Predator, var en af de bedste af Arnold Schwarzeneggers 80’er actionfilm og jeg nærer en stor følelse af nostalgi for den film. Men hvad der kom efter, svinger fra dårligt til stinkende elendigt. Predator 2 var på ingen måde nogen god film og havde den underlige idé, at den skulle bæres af Danny Glover og Gary Busey. Så gik der lang tid før man så noget til den perfekte jæger igen og da man endelig gjorde, var det da Fox fik den tåbelige idé at sætte Paul W. S. Anderson (Resident Evil, Mortal Kombat, Soldier) i instruktørstolen til Alien vs. Predator. De to AvP film der er lavet, er intet mindre end rædselsfulde og en skændsel mod de to franchises, nok til at man næsten ikke havde lyst at se mere fra dem. Aliens var selvfølgelig også med i den serie, men der har man i det mindste to regulære klassikere at se tilbage på.
Når alt det er sagt, så er det stadig rigtig rart at have Predators tilbage på det store lærred, vel at mærke med noget talent både foran og bag kameraet. Den nye film er hovedsagligt bygget over det manuskript, Robert Rodriguez (Desperado, Sin City, From Dusk till Dawn), skrev tilbage i 1994 og han indtager også producerrollen. Det er tydeligt at se at Rodriguez elsker den originale film og han har også udtalt at det er absolut den eneste der tæller i hans øjne. Filmen er en direkte fortsættelse til den originale og der hverken nævnt eller refereret noget i filmen der giver det indtryk at de andre overhovedet eksisterer, hvilket er et klogt valg. Rodriguezs kærlighed er så markant, at filmen ender på grænsen til ren fanservice. Filmen er næsten halvt reference, halvt tribute til den første film, så meget så det helt igennem virker som en film der sagtens kunne være udkommet dengang i 1994. På den ene side, er det som fan af den originale, super fedt at få en film i den klassiske Predator-ånd men på den anden side, er det til tider så klassisk at det virker som om at jeg har set det før.
Instruktørstolen har Rodriguez overladt til Nimrod Antal (Kontroll, Vacancy, Armored) og selvom han er en ok instruktør, så savner man gejst og opfindsomhed. Jeg ville ønske at Rodriguez selv havde taget tøjlerne fordi, hvad end man syntes om hans film, har han altid været fuld af kreativitet og legesyge idéer. Kvaliteter som filmen kunne have nydt godt af og måske have hævet den fra kompetent sci-fi action til noget mere interessant. Foran kameraet er der truffet flere spændende valg og det har resulteret i et anderledes og velfungerende cast. I spidsen er Adrien Brody, castet meget imod type, som kold og kynisk anti-helt. Det er et atypisk valg både for denne slags film men også hvad man er vant til at se ham i, der er dog ingen klager her da han gør det ganske overbevisende. Overfor Brody står flere interessante skuespillere som f.eks. Alice Braga (Redbelt) som den kvindelige snigskytte, Walton Goggins (The Shield) sindssyg morder, Topher Grace (In Good Company) som nervøs læge, Louis Ozawa Changchien som badass Yakuza og selvfølgelig (når det nu har noget med Robert Rodriguez at gøre) Danny Trejo (Desperado) som mexicansk bandemedlem. Det gode cast er med til at gøre starten intens og spændende, inden det hele går løs. Og når det går løs, er det spændende og flot lavet. De fleste effekter fungerer udmærket, hovedsagligt fordi selve Predators stadig er mennesker i en dragt.
Predators er en underholdende sci-fi actionfilm, et must-see for fans og deler æren, med A-Team, for bedste startsekvens i en sommer-blockbuster i meget lang tid.
Se også: Outlander
7/10 (8)
Surrogates [2009]
Biopremiere: 09-10-2009
Instrueret af Jonathan Mostow og skrevet af Michael Ferris og John D. Brancato
Med Bruce Willis, Radha Mitchell, Rosamund Pike, Boris Kodjoe, James Cromwell, Ving Rhames og Michael Cudlitz
Nogle film forsøger så ihærdigt at være en anden, at de mister enhver form for selvstændig identitet.
Jonathan Mostow (Breakdown, Terminator: Rise of the Machines), Michael Ferris og John D. Brancatos (Terminator 3-4, Catwoman) version af Surrogates prøver så kraftigt på at være I, Robot at det næsten virker som en carbon copy (¤ eller en af de livløse og følelsesforladte surrogate-robotter fra filmen, om man vil.).
Surrogates besidder hverken underholdningsværdien, skuespillet eller dybden der gjorde I, Robot til en af de bedste blockbuster sci-fi film Hollywood har produceret.
Det hele bliver endnu mere bittert når man tænker på at den tegneserie der ligger som grundlag, netop indeholder mange af disse ting og samtidig stiller en masse interessante spørgsmål.
Spørgsmål om blandt andet teknologiens stigende dominans, menneskets paranoia og angst for sygdomme.
Når Surrogates’ rulletekster kører sidder man da også tilbage med spørgsmål, men det er af den mindre heldige og uinteressante slags…
Hvis det er meningen at en surrogate-robot skal være en forlængelse af en selv og man forholdsvis naturligt skal kunne begive sig rundt i virkeligheden, hvorfor er det så lavet så håbløst tydeligt hvem der er robotter?
Der er brugt et fedtet vaselineagtigt filter der får det hele til at ligne et afsnit af en eller anden klam amerikansk sæbeopera.
Idéen om at surrogates ingen smerte føler, er god nok, men det er ikke det der bliver portrætteret her…det er ingen følelse af noget som helst. Hvem ville gå med til det?
Med alt det potientiale, hvorfor er det så søvndyssende kedeligt og dårligt fortalt?
Hvis man selv vælger hvordan éns robot skal se ud, hvorfor er det så at Bruce Willis’ karakter vælger at få hår som en slesk børnelokker fra 80’erne?
Der er mange flere spørgsmål men ingen af dem bliver besvaret.
Slutresultatet minder mere om Gamer end I, Robot eller noget andet der er værd at se for den sags skyld.
Se i stedet: I, Robot
4/10 (7)
Robot Chicken: Star Wars Episode 1-2 [2007-2008]
Instrueret af Seth Green og skrevet af Seth Green og Matthew Senreich
Med stemmer af Seth Green, Ahmed Best, Donald Faison, Joey Fatone, Mark Hamill, Hulk Hogan, Malcolm McDowell, Breckin Meyer, Conan O’Brien, Amy Smart, Andy Ricther, Billy Dee Williams, Rachael Leigh Cook og Carrie Fisher
Seth Greens Robot Chicken har i lang tid været noget af det bedste fra Adult Swim på Cartoon Network.
Sketchshowet med en blanding af parodier af alt mellem himmel og jord og grov stop-motion animation udført med en rastløs zapper-mentalitet har der sjældent hviles ved en scene længere end 10-30 sekunder.
De, indtil nu, to Star Wars specialepisoder afviger ikke fra denne formular og er for det meste også ligeså hysterisk morsom som resten af serien.
Se også: Family Guy: Blue Harvest
Episode 1 8/10 Episode 2 7/10