Posts Tagged ‘Shooter’
Udgivet af 2K og lavet af 2K Marin, 2K Australia, Digital Extremes, Arkane Studios
1-16 player First Person Shooter Sci-Fi/Adventure
Bioshock var en af denne spilgenerations første klassikere og hvis man endnu ikke har oplevet den fantastiske og progressive første rejse til den fortabte undervandsby Rapture, så skal man stoppe med at læse nu, tage ned til købmanden og spørge om vej til nærmeste spiludbyder.
Det originale Bioshock blev rost til skyerne af anmeldere (¤ det inkasserede også et af de få 10-taller hos GaGa The Movies) og blev godt modtaget af gamere verdenen over, så det jo uundgåeligt at titlen lige som stort set alle andre populære produkter selvfølgelig også skulle have en efterfølger.
Problemet er så at Bioshock var skabt som en enkeltstående og komplet historie og havde derfor ikke brug for en efterfølger, desuden er skaberen, Ken Levine, ikke længere involveret.
Bioshock 2 vil aldrig nå samme højder som etteren og eksistere mere som en fodnote eller companion-piece, men hvis man acceptere dette er det så et godt spil i sig selv?
Uden tvivl.
Den fremragende 50-60’er stil og stemning stadig dominerende men man kan aldrig helt ryste følelsen af deja vu.
Det er lidt som den første gang man var i tivoli som barn, det hele var nyt og forunderligt, men når man så år senere vender tilbage er den berusende førstegangs beundring væk og det bliver aldrig det samme igen.
Det er stadig hyggeligt men det er bare set før.
Bioshock 2 er stadig specielt i forhold til andre shootere og deres grå “virkelighed”.
Historien er velfortalt, spændende og gribende på trods af at det føles en anelse påklistret.
Rygraden i Bioshock 2 og det der gør spillet rigtigt godt er gameplayet og det er blevet finpudset gevaldigt siden sidst.
Du har stadig en række gamle våben og magi-lignende plasmids som alle kan opgraderes, heldigvis har udviklerne gjort det muligt at bruge begge ting samtidigt denne gang, hvilket åbner spillet op og giver én endnu flere muligheder.
Det er helt klart spillets styrke, der virker som en sand lille legeplads, det er fuldstændigt op til dig hvilke våben og hvordan du vil bruge dem i en given situation.
Fælder, iskrystaller, ild, miniguns, elektricitet, harpuner og meget mere er til din rådighed og det gør Bioshock 2 til en kreativ, intens og sjov spiloplevelse.
Og hvad så hvis det er lige som et andet spil, når det er ulig så mange andre…
Spil også (NU!): Bioshock
8/10 (8) (værdi:499,-)
Modern Warfare 2
Fås til PS3, Xbox 360 og PC
Udgivet af Activision og lavet af Infinity Ward
1-18 player first person shooter
De fleste spilserier bærer visse kendetegn videre fra spil til spil, så man som forbruger kan føle sig hjemme.
Der er selvfølgelig nye tiltag (¤ forhåbentlig ellers udgiver man jo bare det samme igen), men man skal helst mærke at man er tilbage i den verden man elskede nogle år før.
Denne kvalitet besidder Activisions multimillion-sælgende Call of Duty-franchise ikke.
Den eneste anden serie, jeg umiddelbart kan komme i tanke om, der er lige så tosidet er Need for Speed.
Need for Speed har skiftet spor, stil og indgangsvinkel så mange gange at den nu helt har mistet sin identitet og lever videre alene i navn.
Grunden til denne uforenelighed er de forskellige udviklere og Activision fastholdelse i at der skal være et nyt spil hvert år.
Treyarch har fået den utaknemmelige opgave at udvikle spillene i det mellemrum der er mellem de ”rigtige” udgivelser.
Det er ikke fordi Treyarchs Call of Duty III og World at War er dårlige spil, det er skam nogle ok shootere om end lidt fanget i fortiden, men de er stadig andenrangs spil.
Det er derfor vigtigt, én gang for alle, at dele disse to serier.
Dette er ikke Call of Duty.
Dette er Modern Warfare.
Dette er Infinity Ward.
Infinity Ward forbedre på det allerede fantastiske grundlang lagt af det første spil og levere et finpudset mesterværk.
Infinity Ward skal have kudos for at et spil der er så multiplayer-fokuseret stadig indeholder en af årets bedste singleplayerkomponenter.
Det er nu mindre realistisk krigsførelse og mere en storslået og intens Hollywood-blockbuster der går fra den ene episke actionscene til den næste.
Det passer også bedre til titlen da serien for det første nærmest har den scriptede og guidede spiloplevelse nede til perfektion og for det andet er der sku’ også rigeligt med realistisk (¤ og kedelige) shooters på markedet.
Infinity Ward har skruet en modig, spændende og til tider chokerende historie sammen.
Der krydses flere kontroversielle grænser ved at man bla. står side om side med terrorister med geværerne rettet mod civile i en allerede berygtet scene der med garanti vil dele vandene og forarge mange.
Men den vil uden tvivl også starte følelser og tanker i de fleste (¤ med mindre man er helt kold indvendig eller bare ser spillet som et skydetelt og ikke lægger nogen vægt i hvad man laver, men så skal man også bare holde sig til multiplayer og derefter lige få tjekket sin IQ).
Der udmærkes også ved, i modsætning til de fleste andre spil, at man har haft modet til at udkæmpe nogle af kampene på amerikansk grund.
Det er selvfølgelig alt sammen et spørgsmål om hvad man ligger i det men det er efter min mening en stærk, varieret og fængende singleplayerdel der desværre, ligesom Modern Warfare 1, er for kort og er slut efter ca. 7 timer på den normale sværhedsgrad.
Så er det heldigt at der er meget mere at tage sig til bagefter.
Som noget nyt til serien er Special Operations (aka. Spec Ops.)
Spec Ops består af 23 forskellige missioner (¤ og mulighed for flere via DLC senere) som man kan spille i co-op med en ven på sofaen eller over nettet.
Der er et rigt udvalg af variable mål, typer og udfordringer på flere sværhedsgrader.
Der ligger rigtig mange timers replayability i Spec Ops og det er en fantastisk tilføjelse til en allerede suveræn pakke.
Den sidste del af pakken er også utvetydigt den største, da det er intet mindre end den mest spillede multiplayerdel i de sidste to års tid.
Modern Warfares multiplayer er stadig blandt det absolut bedste online og der er blevet finpudset og udvidet til et endnu bedre produkt.
Der er stadig et hav af valgmuligheder og indstillinger der med lethed gør det til en unik setup for selv den mest krævende spiller.
Også her går Infinity Ward imod mange andre i spilindustrien og har gjort multiplayerdelen tilgængelig offline med mulighed for op til fire spillere i split-screen inklusiv alle features fra den online.
Dette er et tiltag som burde være i alle spil og det passer godt til mig, da jeg vil indrømme at veteranerne online er alt alt for gode til mit niveau.
Alt i alt er det en superb pakke med imponerende grafik, nervepirrende gameplay, en perfekt shooterstyring og fuld valuta for pengene.
Har man en maskine der kan køre dette spil, om det så er en PS3, Xbox eller PC, skal det ejes.
Spil også: Modern Warfare
(¤ for ekstra credit se også Generation Kill og Over There)
10/10 (9) (værdi: 549,-)
Borderlands
Udgivet af 2K games og lavet af Gearbox
1-4 player first person shooter/ rpg
Der er noget så vidunderligt vanedannende ved at nedkæmpe en modstander for derefter at røve hans lig.
En evig søgen efter udstyr med bare lidt bedre stats, ild immunitet eller måske lidt glimmer (¤ det sidste er yderst sjældent).
Det kan vække en ”loot-whore” i de fleste gamere, det er medvirkende til World of Warcraft og Diablo’s popularitet og var hovedårsag til at jeg gennemførte det ellers ret middelmådige Too Human to gange.
I Borderlands har Gearbox fokuseret på (næsten) tilfældigt genererede våben og er endt op med, efter eget udsagn, 8,76 bazillion guns (¤ hvilket både er et åndssvagt tal og det er selvfølgelig også løgn, det rigtige tal er 17.750.000 og de er langt fra unikke…men grundidéen er klar nok, der er mange).
Blandingen af et øde futuristisk landskab, rollespil og first person shooter er set før, mest markant i sidste års Fallout 3 (¤ og næste års Rage).
Men der hvor Fallout 3 var et rollespil med shooter-elementer, er Borderlands en shooter med rollespil-elementer.
Borderlands er det spil jeg gerne ville have haft at Fallout havde været.
Forstå mig ret, Fallout 3 er et bedre spil med en velskreven historie, interessante karakterer og store moralske valg.
Det er stadig et af de bedste spil i denne generation.
Men Borderlands er mere rendyrket underholdning med sjovt gameplay, en skæv humor og fremragende cell-shaded tegneserie grafik.
Jeg vil sammenligne det med forholdet mellem GTA IV og Saints Row 2.
GTA er et klart bedre spil, og ligeledes et af de sande mesterværker, men Saints Row 2 er et sjovt og useriøst modstykke.
Borderlands letbenede historie kan spilles igennem på flere forskellige måder, selvfølgelig alene, 2 player co-op i split screen eller 4 player online.
Spillets fire klasser er perfekt designet til at komplimentere både hinanden og holdet som helhed.
Oplevelsen ændres dramatisk alt efter hvordan og hvor mange man spiller, da der bliver udført et glimrende stykke arbejde med at skalere fjender og sværhedsgrad så det passer til enhver situation.
Det er formidabelt underholdende og fængende, man har hele tiden lyst til en ”enkelt” mission mere, hvilket har resulteret i nogle lange spilsessioner men også formået at stjæle tid fra andre spil (¤ det siger ikke så lidt når der er tale om Forza 3, Brutal Legend og Uncharted 2).
Jeg gennemførte historie og alle sidemissionerne på ca. 30 timer og startede straks playthrough 2, Borderlands’ new game+, hvilket skalerer hele verdenen op til og over ens niveau.
Det er en langt mere udfordrende oplevelse men gevinsten er også det større, man er endnu engang hooked og det gør at der er rigtig mange timers spilletid i Borderlands.
Borderlands er dog ikke et perfekt spil (¤ intet er jo perfekt…måske med undtagelse af Shadow of the Colossus).
Der kæmpes med en smule tekstur pop-in som man ser ofte med Unreal Engine spil, collision detection er lidt rusten hvilket resultere i at man sidder fast i en kant fra tid til anden og fjendernes A.I. er ikke altid lige fremme i skoene.
Yderligere er delingen af loot i co-op lavet efter et forholdsvis farligt æresystem, det fungere efter ”først til mølle” princippet og en uønsket spiller kan godt bryde ind i en ”handel” og stjæle en vare for næsen af de andre, men det findes der en simpel løsning på: undlad at spille med idioter.
Borderlands er en overraskende og befriende spiloplevelse af en karakter man ikke ser mange af.
Spil også: Fallout 3 (eller Too Human hvis man har loot-abstinenser)
9/10 (værdi: 549,-)
Halo 3: ODST
Udgivet af Microsoft og lavet af Bungie
1-16 spiller First Person Shooter (2-4 co-op)
Tøvende begiver jeg mig endnu engang ind i Microsoft og Bungie’s elskede sci-fi univers.
Tøvende fordi Halo har altid tilhørt en helt anden verden af gamere og har aldrig vækket min interesse, hverken visuelt eller designmæssigt.
(¤ Jeg har aldrig været det store fan af laservåben, da jeg finder dem kedelige og desuden har Halo altid fremstået i strålende pangfarver, hvilket ikke er en god idé.)
Derudover lyder Halo 3: ODST som intet mere end en simpel expansionpack.
Men akkurat som Halo 3 så skal der ikke meget spilletid til før det igen er slået fast at Bungie er mestre i at skrue et godt spil sammen.
Det er selvfølgelig bygget ud fra det sidste men med et par markante nye tiltag.
Man spiller ikke længere som den ikoniske Master Chief og der er brugt en Rashamon-lignende struktur i historien (¤ med det menes der en ikke-linær fortælling i stil med eksempelvis Pulp Fiction eller Memento.)
En deling af ODST (Orbital Drop Shock Trooper) bliver kastet ned over den Covenant-besatte by, New Mombasa, men noget går galt og holdet bliver spredt ud over hele byen.
Det er din opgave, som den unavngivne Rookie, at lede efter spor af dine fortabte soldaterkammerater i ly af nattens mulm og mørke.
Disse semi-open world segmenter i mellem missionerne udspiller sig næsten som en futuristisk detektivhistorie (¤ det er dog stadig en shooter) akomponiret af et fantastisk film noir soundtrack.
Når man finder et spor, udløser det et flashback til hvad der er sket inden.
Det er her hvor de mere ordinære Halo-missioner finder sted, små action-setpieces fordelt løst over hele byen.
Det er en god historie, spændende fortalt og varieret fortalt.
Udover singleplayer-delen (kan også spilles i co-op) får man den glimrende co-op mode, Firefight, hvor der kæmpes gennem endeløse mængder af fjender.
Sidst men ikke mindst får man en separat skive med Halo 3s prisvindende multiplayer inklusiv alle udvidelsespakker der er udgivet.
En rigtig god pakke efter min mening.
Spil også: Halo 3
8/10 (værdi: 399,-)
Udgivet af THQ og lavet af Swordfish Studios
1-2 player 3.persons shooter
Curtis Jackson aka. 50 Cent spiller en koncert for de amerikanske tropper i et unavngivent land i mellemøsten, selvfølgelig skudsikker vest og kranatbælte (!?!), men da arrangøren ikke har 50′s 10 millioner dollars får han i stedet et diamandbesat kranie…
Dette “crystal skull” bliver stjålet ca. 10 sekunder efter og så går den vilde skattejagt…ja det er fuldstændigt absurd men det går meget overens med resten af spillet som bestemt ikke på noget tidspunkt skal tages seriøst.
50 og et medlem af G-Unit (kan styres af en ven) udradere hele byer i deres søgen, bunken af lig bliver kun større minut for minut alt i mens bonusser og points flyver hen over skærmen i bedste arcadestil (det giver ekstra points at svine folk til mens man skyder dem!?!) det er meget sindssygt men også pissesjovt.
“Where’s my skull, bitch!?”
7/10
Spil også: The Club eller Army of Two
Loading ...