Runners up: Melissa George (Triangle), Whitney Able (Monsters), Jessica Biel (Powder Blue) og Soledad Villamil (The Secret in Their Eyes)

2010 var et forholdsvis svagt år når man ser på udvalget af stærke kvindelige hovedroller, under alle omstændigheder i de film som jeg så og i modsætning til de fleste andre kategorier, var opløbet ikke engang tilnærmelsesvis tæt. Der var én vinder og et par klasser, måske endda flere, under hende var de resterende nominerede.

Christopher Smiths djævelske Triangle står og falder alene på en god præstation fra Melissa George i en svær og kompliceret rolle. En opgave som hun klarer overraskende godt. Monsters var en film der høstede meget splittede meninger, især for dens rookie skuespillere. Efter min mening spiller de to hovedpersoner ganske udmærket og især Whitney Able giver en naturlig og skrøbelig præstation. Powder Blue var lidt af et ensemble drama, men jeg føler at fokus var stærkest i Jessica Biels historie og hun giver den bedste præstation hun har leveret i mange år, måske nogensinde. Den argentinske Oscar-vindende The Secret in their Eyes var en fremragende thriller med et voksent romantisk centrum. En vigtig brik i at det fungerer, er Soledad Villamils charmerende og dragende skuespil. Der er rigtig god kemi mellem de to hovedpersoner og mindst halvdelen af det, er Villamils fortjeneste.

Som sagt, var der ingen af de nominerede der kom i nærheden af dette års vinder. Jennifer Lawrences frygtløse og bevægende præstation i den fantastiske Winter’s Bone var intet mindre end en åbenbaring. Hendes portræt af den stædige Ree var hjerteskærende og en sand tour de force. Det var en imponerende breakout performance, af en kaliber der efter min mening ikke kun var den bedste i 2010 men derimod noget af det bedste jeg har set i rigtig mange år. Ikke nok med at hun burde vinde Oscaren for bedste skuespillerinde, der burde ikke engang være nogen tvivl, men hvis man kender akademiet så bliver det sikkert en anden der vinder, sådan plejer det at være. (¤ Jeg vil lige rette mig selv og sige at Natalie Portman er også et fair valg…)

Runners up: Ryan Reynolds (Buried), Jesse Eisenberg (The Social Network), Leonardo DiCaprio (Shutter Island) og Ray Winstone (44 Inch Chest)

Ryan Reynolds gav en næsten umenneskelig indsats i hans rolle som Paul Conroy i Buried. Conroy er begravet levende, på intet tidspunkt forlader han kisten og på intet tidspunkt forlader vi seere hans fangenskab. Det kræver noget helt specielt at bære en hele film uden hjælp fra andre skuespillere, lokaliteter eller lignende men Ryan Reynolds klarer det til UG. Jesse Eisenberg var fremragende som Facebook-skaberen Mark Zuckerberg, det alt-dominerende fokus, i The Social Network. Rollen åbnede øjnene hos mange og for de fleste var det en breakout performance, men Eisenberg har været en god skuespiller i mange år og med The Social Network tilføjer han bare endnu en imponerende præstation til et flot CV der allerede inkluderer The Squid and the Whale, Roger Dodger, Zombieland og Adventureland. 2010 var et rigtig godt år for Leonardo DiCaprio med stjernepræstationer i både Shutter Island og Inception. Hans rolle som Teddy Daniels i Shutter Island vinder dog i den sidste ende, da han får mere tid til at dykke ned i karakterens smertefulde fortid, en proces som DiCaprio trækker hele publikum med ind i. 44 Inch Chest var ikke meget mere end et filmet teaterstykke, et godt et af slagsen men et teaterstykke ikke desto mindre, det ændre dog ikke på at den var fyldt med fantastiske præstationer fra en række af de bedste engelske skuespillere så som Ian McShane, John Hurt, Tom Wilkinson og Stephen Dillane. I front af denne gruppe står Ray Winstone som giver en rørende præstation.

Adam Scott er mest kendt for mindre roller i film som Piranha, Torque, Step Brothers og fra TV-serien Party Down, men i The Vicious Kind giver han en af årets mest gribende præstationer i rollen som den deprimerede Caleb Sinclaire. Det er en kraftfuld og stærk rolle hvor der bestemt ikke bliver lagt fingre imellem og man kan kun håbe på at den åbner op for større ting i fremtiden.

Runners up: Marion Cotillard (Inception), Brittany Snow (The Vicious Kind), Rebecca Hall (The Town) og Marisa Tomei (Cyrus)

Lige siden Marion Cotillard blomstrede som ud af ingenting i La Vie en Rose, for blot nogle få år tilbage, er hun hurtigt blevet en af de stærkeste kvindelige skuespillerinder vi har. I Inception ligger hun hjerte og intelligens i karakteren som Leonardo DiCaprios ex-kone Mal. Hvis man kun har set Brittany Snows tidligere film, så er det måske lidt uforståeligt at se hendes navn her. Hun har tidligere været med i The Pacifier, John Tucker Must Die, Hairspray og Prom Night uden at vække nogen specielt positive tanker. Det er lidt som at se Reese Witherspoon vinde en Oscar, hvis man kun har set hende i Legally Blonde, Sweet Home Alabama og Just Like Heaven. Brittany Snow spiller fremragende i The Vicious Kind og man kan kun håbe på at hendes valg bliver lige så gode i fremtiden, men hvis man skal lære noget af Reese Witherspoon eksemplet så er det ikke sikkert at vi er så heldige. Et af de bedste nye ansigter i 2010 var Rebecca Hall i The Town. Hun ligger dybde og medfølelse i sin rolle som vidnet Claire, man føler virkelig at der sker en masse inde bag det rolige blik. Det er muligt at Marisa Tomei ikke fortjente sin Oscar for My Cousin Vinny, men hun er nærmest blevet fast inventar i mine årlige “prisuddelinger”. Hun leverer fantastiske præstationer gang på gang og Cyrus er ingen undtagelse. Selv blandt godt skuespil fra John C. Reilly, Catherine Keener og Jonah Hill, skinner hun igennem med en charmerende og rørende præstation i rollen som den enlige mor, Molly.

Greenberg er måske bedst kendt for Ben Stillers bedste rolle i et årti, men filmens største præstation kommer fra en skuespillerinde der endnu ikke har været i industrien i så lang tid. Greta Gerwig giver en frygtløs, hudløst ærlig og bevægende præstation i Greenberg og stjæler billedet i hver enkel scene som hun er med i, lidt af en bedrift af den unge skuespillerinde.

Runners up: Ben Kingsley (Shutter Island), Rhys Ifans (Greenberg), Andrew Garfield (The Social Network) og Jeremy Renner (The Town)

En god skuespiller er kun så god som dem der står bag ham. Det er en sætning der ikke altid holder stik, men idéen bag er god nok. Enhver skuespiller kan kun kalde sig heldig hvis de havde en af disse præstationer i ryggen.

Martin Scorseses Shutter Island var fyldt med gode skuespilspræstationer, en af disse kom fra Ben Kingsley i rollen som den arrogante og påståelige Dr. John Cawley. Han leverede, efter min mening, hans bedste præstation siden Sexy Beast. Rhys Ifans gør noget af det bedste arbejde i hans karriere i Greenberg som den afslappede tidligere hippie Ivan. Man kan argumentere for at han bare spiller sig selv, men så spiller han sig selv ret godt. Efter hans medvirken i David Finchers The Social Network skød Andrew Garfield til tops på Hollywoods stjernehimmel. Det er ikke kun fordi at han deltog i en mesterlig film og havde et formidabelt manuskript med sig, men også fordi han spillede ganske fremragende i rollen som Eduardo Saverin. Selvom Ben Afflecks The Town endte med at være lidt af en skuffelse, efter hans tidligere film Gone Baby, Gone, så forhindrede det dog ikke Jeremy Renner i at fremlægge endnu en strålende præstation i rollen som Ben Affleck bedste ven og partner in crime, James Coughlin.

2009 og 2010 var årene hvor man endelig fik gode gamle Woody Harrelson tilbage, efter mange år allokeret til film der står på nederste hylde i videobutikkerne og med filmene Zombieland, Defendor og især The Messenger beviste han at han stadig var en skuespiller man skulle holde øje med. The Messenger var en gribende og følelsesladet historie, måske nogle gange endda for meget, men Harrelsons indlevelse i rollen som Captain Tony Stone der havde den forfærdelige opgave at fortælle de efterladte familier om deres sønner eller døtres død, var ganske enkelt hjerteskærende.

Runners up: James Gandolfini (Where the Wild Things Are), Tom Hanks (Toy Story 3), Tim Allen (Toy Story 3) og Jay Baruchel (How to Train Your Dragon)

Det stemmeskuespil der bliver lagt i en tegnefilm, er næsten lige så vigtigt som alt det andet. Du kan have en noget så flot animation og en spændende historie, men hvis karakterernes stemmeskuespil ikke fungerer så falder det hele fra hinanden. Hvad ville den originale Shrek have været, hvis den ikke havde haft kombinationen af Mike Myers og Eddie Murphy? Ville Disney’s Aladdin have været lige så god, hvis Robin Williams ikke havde lagt stemme til Genie? Heldigvis er animations-studierne opmærksomme på dette og 2010 var fyldt med godt stemmeskuespil.

Spike Jonzes fremragende filmatisering af børnebogen Where the Wild Things Are byder på masser af gode stemmer, fra eksempelvis Forest Whitaker, Paul Dano, Lauren Ambrose, Cathrine O’Hara og Chris Cooper, men bedst af dem alle er James Gandolfini. Hans dybe stemme er lige dele indbydende og skræmmende. Pixars Toy Story 3 er ligeledes fyldt med glimrende stemmer, men kemien mellem Tom Hanks og Tim Allen er stadig i fokus og det er præcist så interessant som det var i de to tidligere film. Til sidst var Jay Baruchel nøjagtig så dejligt akavet og fumlende i Dreamworks hit How to Train Your Dragon som man kunne håbe på.

Men ingen af dem gjorde dog et så fuldendt stykke arbejde, som Steve Carell i Despicable Me. Filmen er ganske sjov og underholdende i sig selv, men det er Carell der bærer hele showet. Hans version af Gru, den onde superskurk med et godt hjerte og en underlig accent, er ofte hysterisk morsom. Det er samtidig langt det sjoveste han har lavet i meget lang tid. Despicable Me skal ses alene på grund af ham, men alt det udenom er da en lækker lille bonus.