Top 10 Superhero Movies
Som lovet kommer her GaGa The Movies Top 10 Superhelte Film. Listen startede egentlig ud som top 10 comic-book movies men som jeg dykkede dybere og dybere ned i den evigt stigende mængde af disse film, blev det hurtigt tydeligt at jeg var nød til at udspecificere det lidt.
For det første syntes jeg ikke rigtig at det gav nogen mening at have tegneserie-adaptioner som 30 Days of Night, American Splendor og Ghost World på samme liste som Batman, Spiderman og Superman. Så jeg delte listen op i to: Superhelte-film og Tegneserie-adaptioner, den første er her nu og den anden kommer på et senere tidspunkt. For det andet skulle jeg også gøre op med hvad en superhelte-film var: kræver det et farvestrålende kostume, en hemmelig identitet og overmenneskelige kræfter? Svaret må være nej til alle tre ting. The Punisher har bare en sort t-shirt på, De Fantastiske Fire’s identitet er kendt af alle og Batman besidder ingen superkræfter. En anden overvejelse var med en karakter som Neo i The Matrix, der på flere måder er portrætteret som en superhelt, i den sidste ende valgte jeg dog at kategorisere den som en sci-fi film frem for en superhelte-film. Når alt kom til alt besluttede jeg at definere det mere som en struktur, en eller flere karakteristiske figurer der udfører heltemodige og/eller uselviske gerninger i en kamp mod en eller flere ærkefjender under ekstra-ordinære omstændigheder (¤ og ja, jeg er udmærket klar over at alle kriterierne stadig passer på The Matrix, men der er ingen teorier der er perfekte.)
I løbet af gennemgangen af de film der opfyldte kriterierne var det ret overraskende at jeg rent faktisk har set mere end 60 af slagsen men det var mindst lige så overraskende og en kende skræmmende at finde ud af at der er op mod 30-40 stykker der har fået grønt lys fra Hollywood og står til at udkomme indenfor den forholdsvise fremtid. Heriblandt Captain America, Thor, The Green Hornet, The Green Lantern, Batman 3, Deadpool, Flash, meget mere X-Men og en ny begyndelse på både Superman og Spiderman. Men den tid, den sorg. Her er min top 10 af de bedste superhelte-film indtil nu.
Instrueret af Christopher Nolan
Skrevet af Jonathan & Christopher Nolan
Med Christian Bale, Heath Ledger, Michael Caine, Aaron Eckhart, Maggie Gyllenhaal, Gary Oldman, Morgan Freeman, Cillian Murphy, Eric Roberts og Anthony Michael Hall
Ikke bare en fantastisk comic-book adaption men også en fantastisk film i sig selv. Godt skrevet, præcist instrueret og velspillet over hele linjen. Oscar-værdigt skuespil fra Heath Ledger som The Joker og en ligeledes god præstation fra Aaron Eckhart som Two-Face dog kan man stadig diskutere om Christian Bale ikke bare overdriver sin stemme en anelse når han er Batman. Uden tvivl den bedste superhelte-film nogensinde.
Instrueret af Brad Bird
Skrevet af Brad Bird
Med stemmer af Craig T. Nelson, Holly Hunter, Samuel L. Jackson, Jason Lee og John Ratzenberger
Brad Birds mesterlige superheltefilm tilhører efter min mening de bedste Pixar-film og det siger ikke så lidt, da næsten alt hvad Pixar laver er ikke blot de bedste animationsfilm men også blandt de absolut bedste film generelt hvert år. Det stærkeste element er, ligesom i Brad Birds sidste tegnefilm The Iron Giant, at han blander den monotone virkelighed med det fantastiske, i dette tilfælde superhelteverdenen. Alle jokes er spot-on, animationen er superb og stemmerne er godt castet. (¤ Brad Bird skal instruere den næste Mission Impossible-film og det bliver spændende om han videreføre hans animationsbaggrund til en stor Hollywood blockbuster.)
Instrueret af Bryan Singer
Skrevet af David Hayter, Zac Penn, Bryan Singer, Michael Dougherty og Dan Harris
Med Hugh Jackman, Patrick Stewart, Halle Berry, Ian McKellan, Famke Janssen, James Marsden, Anna Paquin, Rebecca Romjin, Brian Cox, Alan Cumming, Bruce Davison, Aaron Stanford, Shawn Ashmore og Kelly Hu
Som mange af de andre film på denne liste er X2 også en efterfølger og for mig er der en ganske særlig grund til at dette for det meste er tilfældet for tegneserieadaptioner. Ofte bliver der brugt mange kræfter og tid, i den første film, på at alting skal introduceres, forklares og heltens oprindelse skal udforskes. Disse origins-historier er, efter min mening, ofte lettere uinspirerede, uoriginale og enormt tidskrævende. I film nummer 2 er de detaljer på plads og der er derfor plads til en bedre historie, større actionsekvenser og bedre karakterarbejde. X2:X-Men United er et perfekt eksempel på hvordan en 2’er skal laves og det bliver endnu mere tydeligt hvis man sætter filmen op mod den middelmådige 3’er.
Instrueret af Matthew Vaughn
Skrevet af Jane Goldman & Matthew Vaughn
Med Aaron Johnson, Nicolas Cage, Mark Strong, Chloe Moretz, Christopher Mintz-Plasse, Dexter Fletcher, Yancy Butler, Jason Flemyng, Randall Batinkoff og Tamer Hassan
Kick-Ass er filmen til alle dem der er vokset op med tegneserier og superheltefilm fordi den er lavet af ligesindede. Ligesindede der også er trætte af Hollywoods simple og glamouriserede heltebillede. Det er en ofte hysterisk morsom satire på de mange selvhøjtidelige og ovenud seriøse indlæg i genren og det bliver fulgt hele vejen af et veloplagt cast og et eminent manuskript. Det er en super underholdende film der tager tykt pis på både sig selv og andre film af samme støbning. At en lille pige i form af Chloe Moretz i rollen Hit-Girl ubesværet kan stå side om side med de fleste andre på denne liste skal også lige bemærkes.
Instrueret af Christopher Nolan
Skrevet af David S. Goyer og Christopher Nolan
Med Christian Bale, Michael Caine, Cillian Murphy, Katie Holmes, Morgan Freeman, Liam Neeson, Gary Oldman, Tom Wilkinson, Rutger Hauer, Ken Watanabe, Mark Boone Junior, Linus Roarche og Rade Serbedzija
Efter Joel Schumacher fik begravet Batman-navnet godt og grundigt i en grav af pangfarver, kitsch og lamme one-liners, fik Christopher Nolan ikke blot genopfundet Batman men startede også den nye bølge af seriøse og talentfulde tegneserie-adaptioner. Batman Begins er en langt mere dyster, alvorlig og realistisk vision af den kappeklædte hævner fra Gotham. Filmen ændrede ens syn (¤ eller under alle omstændigheder mit syn) på genren og genfødte en helt. En fremragende rolleliste, en genial instruktør og et godt manuskript var det “eneste” der skulle til.
Instrueret af M. Night Shyamalan
Skrevet af M. Night Shyamalan
Med Bruce Willis, Samuel L Jackson, Robin Wright, Spencer Clark og Eamonn Walker
En atypisk film på denne liste og en superheltefilm uden farvestrålende kostumer, over-the-top action og stort opsatte set-pieces. Det er samtidig et minde om en tid hvor M. Night Shyamalan lavede gode og interessante film (¤ der er nu store forhåbninger om at han vender tilbage til de tider når filmatiseringen af Avatar: The Last Airbender udkommer senere på året.) Unbreakable var en forfriskende og intim drejning på den velkendte genre, to helt “almindelige” mennesker med ekstraordinære kræfter sat mod hinanden. Et nuanceret møde mellem to ærkefjender fremragende spillet af de to hovedroller og historien formår at overraske hele vejen i gennem.
Instrueret af Zack Snyder
Skrevet af David Hayter og Alex Tse
Med Billy Crudup, Matthew Goode, Malin Åkerman, Jackie Earle Haley, Jeffrey Dean Morgan, Patrick Wilson, Carla Gugino, Stephen McHattie og Matt Frewer
Alan Moores tegneserie-mesterværk var længe anset som et umuligt filmprojekt og til dels også med god ret, men Zack Snyder og David Hayters forsøg var overraskende succesfuld et langt stykke af vejen. En afsindig flot visuel oplevelse, storslået action og veludvalgte skuespillere til alle rollerne. Billy Crudup som Dr. Manhattan, Jeffrey Dean Morgan som The Comedian, Patrick Wilson som Nite Owl, Carla Gugino som Silk Spectre og især Jackie Earle Haley som Rorschach er særdeles fremragende i deres roller. En voksen adaption af en voksen tegneserie.
Instrueret af Jon Favreau
Skrevet af Justin Theroux
Med Robert Downey Jr., Mickey Rourke, Sam Rockwell, Gwyneth Paltrow, Scarlett Johansson, Don Cheadle, Clark Gregg, John Slattery, Jon Favreau, Paul Bettany, Garry Shandling, Kate Mara, Leslie Bibb og Samuel L. Jackson
Hvor vellidt den første Iron Man-film nu engang var, så kommer toeren nok til at dele publikum ned igennem midten. Der er helt sikkert mange der vil finde den kedelig, hovedsagligt på grund af Jon Favreau og Justin Therouxs valg at ligge dominant fokus på karaktererne frem for actionsekvenserne. For mig er Iron Man 2 en lige så passende efterfølger til Iron Man, som The Dark Knight var til Batman Begins. Et velspillende cast med rigtig god kemi overfor hinanden, et underholdende manuskript med god humor og flotte actionsekvenser.
9. Hellboy II: The Golden Army [2008]
Instrueret af Guillermo Del Toro
Skrevet af Guillermo Del Toro
Med Ron Perlman, Selma Blair, Doug Jones, Jeffrey Tambor, Seth MacFarlane, John Hurt og Luke Goss
Guillermo Del Toro har altid stået højt min liste over visuelle instruktører efter smukke billedsider i film som Pan’s Labyrinth, Cronos og The Devil’s Backbone. Denne geniale visuelle kreativitet får frit løb i Hellboy II og det er til tider næsten åndeløst smukt. Den opstartende præsentation er overstået og det er fuld fart frem i dette vilde eventyr med crazy action, skæv humor og Del Toros formidable creature design. Det faktum at Del Toro, ikke én men hele to gange, har fået noget godt ud af Luke Goss burde også give ham lidt ekstra kredit.
Instrueret af Sam Raimi
Skrevet af Alvin Sargent
Med Tobey Maguire, Kirsten Dunst, James Franco, Alfred Molina, Rosemary Harris, J. K. Simmons, Dylan Baker, Willem Dafoe, Ted Raimi, Elizabeth Banks, Daniel Dae Kim og Bruce Campbell
Spiderman 2’s 10. plads på denne liste eksisterer som en del af en lidt underlig situation. Da jeg så filmen for første gang tilbage i 2004 syntes jeg langt bedre om den end jeg gør nu og det er ikke kun fordi der er gået et stykke tid og der sket en masse ting siden men også fordi den overvældende rædselsfulde 3’er har givet mig et helt andet syn på serien. Det er selvfølgelig ikke fair at fordømme en film på grund af en anden og den fortjener da også at være på listen, det er bare ikke en film jeg har lyst til at gense foreløbig. Sam Raimi tog sine opfindsomme filmkundskaber med fra sin fortid i b-film og skabte en underholdende superheltefilm hjulpet af et godt cast og for det meste gode effekter. (¤Jeg accepterer stadigvæk ikke at Spiderman følger efter folk som Spawn og Judge Dredd og føler sig tvunget til at smide sin maske for et godt ord. Det hedder en hemmelig identitet for en grund.)
Runners-up: Blade II, Tim Burtons Batman, Darkman, Superman og Mystery Men![]()
![]()
Selvom filmselskaberne er blevet bedre til det med tiden, så kommer der stadig masser af elendige superhelte-film og her er blot 3 af de absolut værste af slagsen, bør undgås for enhver pris. Shaquille O’Neals desperate skrammelbunke af et forsøg på en filmkarriere med Steel, den rædselsfulde og pinlige Halle Berry-version af Catwoman og Joel Schumachers pangfarvet og kitsch-udgave af Batman & Robin der næsten formåede at begrave hele Batman-franchisen.
Top 5 Ninja Movies
Så ser det fortabte ninja-materiale endelig dagens lys.
Efter et mini-comeback i 2009 med filmene Ninja og Ninja Assassin besluttede jeg at se tilbage igennem tiderne for at lave en Top 10 over de bedste film om disse skyggens krigere.
Det blev dog hurtigt åbentlyst at det blev umådeligt svært at samle nok der fortjener at være på en Top noget-som-helst.
Med et udvalg som fem styks American Ninja, fire styks 3 Ninjas og Beverly Hills Ninja, bare for at nævne ti, var det ikke kvalitet der var mest af.
Det må derfor nøjes med en Top 5 og selv med det antal er det langt fra sindsoprivende fantastiske film alle sammen.
1. Iron Monkey [1993]
[Siu Nin Wong Fei Hung Ji: Tit Ma Lau]
Instrueret af Yuen Woo-Ping og skrevet af Lau Tai-Muk
Med Donnie Yen, Jean Wang, James Wong, Fai Li og Rongguang Yu
Denne klassiker er instrueret af Yuen Woo-Ping, manden bag kampscenerne i film som The Matrix 1-3, Kill Bill, Kung Fu Hustle, Crouching Dragon, Hidden Dragon og Fearless, og det kan ses.
Nonstop over-the-top action med martial arts mesteren Donnie Yen.
8/10
2. Ninja Scroll [1993]
[Jûbei Ninpûchô]
Instrueret af Yoshiaki Kawajiri og skrevet af Yoshiaki Kawajiri og Kevin Seymour
Med stemmer af Kôichi Yamadera, Emi Shinohara, Takeshi Aono og Toshihiko Seki
Overdrevet blodig Manga-tegnefilm fra dengang Manga betød noget.
7/10
3. A Man Called Hero [1999]
[Zhong Hua Ying Xiong]
Instrueret af Lau Wai-Keung og skrevet af Manfred Wong
Med Ekin Cheng, Qi Shu, Kristy Yang, Nicolas Tse, Francis Ng, Biao Yuen og Anthony Wong
Underholdende martial arts-film med gode actionscener.
7/10
4. Ninja Assassin [2009]
Instrueret af James McTeigue og skrevet af Matthew Sand og J. Michael Straczynski
Med Rain, Naomie Harris, Ben Harris, Rick Yune og Randall Duk Kim
Hollywood-film produceret af Wachowski brødrene med hurtige klip, computerlavet blod og en popsanger i hovedrollen…det burde ikke virke, men det gør det.
7/10
5. Teenage Mutant Ninja Turtles [1990]
Instrueret af Steve Barron og skrevet af Bobby Herbeck og Todd W. Lagen
Med Elias Koteas, Judith Hoag, James Saito, Corey Feldman, Sam Rockwell og Skeet Ulrich
De er skildpadder. De er Ninjaer. ‘nuff said.
6/10
Ninjaer har rent faktisk klaret sig meget bedre på spilfronten med spil som Ninja Gaiden, Stryder, Shinobi og Tenchu.
Ethvert kampspil med respekt for sig selv byder også på minimum én ninja, f.eks. har Mortal Kombat både Scorpion og Sub Zero (¤ plus et utal af andre hvis man tæller farveskift med.)
Sidst men ikke mindst skal der lige lyde en hylest til en af de største ninjaer af dem alle; en vis hr. GaGa The Movies som man kan se på det eneste eksisterende billed er han jo praktisk talt usynlig.![]()



