Posts Tagged ‘Weekly’
The Town 7/10
Ben Affleck følger op på sin instruktørdebut, den eminente Gone Baby Gone, med dette solide og velspillede action-drama. Det stærke cast bestående af Ben Affleck, Jeremy Renner, Jon Hamm, Rebecca Hall, Pete Postlethwaite, Chris Cooper og Blake Lively leverer alle gode præstationer. Både action- og drama-scener er kompetent opsat. Hvad er der så galt med en solid actionfilm? Ingenting, men jeg savnede bare lidt dybde efter en film som Gone Baby Gone.
![]()
![]()
I’m Still Here 7/10
Dokumentarfilm om skuespilleren Joaquin Phoenix’ fall from glory. Phoenix endte sin skuespilskarriere meget offentligt og besluttede sig for at blive rapper, uden nogen form for talent for det. Vennen og instruktør af filmen, Casey Affleck, var ude bare dage efter premieren og afslørede at det hele var falsk. Det var en dum beslutning, men under alle omstændigheder er det en yderst dedikeret præstation fra Phoenix. Om det så kommer til at have en negativ indflydelse på resten af hans karriere, er noget vi må vente og se.
Wall Street: Money Never Sleeps 5/10
Gordon Gekko er tilbage og finanskrisen er en perfekt setting for en ny Wall Street film, men det hele ender desværre med at være kedeligt og uinteressant.
Flipped 7/10
Rob Reiner, kendt fra fremragende film som Stand by Me, This is Spinal Tap, The Princess Bride, When Harry met Sally og Misery, vender tilbage til fortidens kvalitetter efter et årti med dårlige film som The Bucket List, Rumor Has It og The Story of Us. Flipped er sød og velfortalt historie om den første kærlighed, desværre har den ikke helt den samme magi som f.eks. Stand by Me men det er et rigtigt stort skridt i den rigtige retning.
![]()
![]()
Machete 7/10
Efter at have startet hans karriere og derefter lavet 8 film sammen med ham, giver Robert Rodriguez endelig Danny Trejo en hovedrolle og filmen kunne ikke passe bedre. Machete er kærlig tribute, i bedste Grind House-stil, til 70’ernes low-budget actionfilm med masser af sex, vold og skøre idéer. Filmen er, som alle Rodriguezs tidligere film, fyldt med store stjerner som Robert DeNiro, Lindsay Lohan, Michelle Rodriguez, Jessica Alba, Steven Seagal, Don Johnson og Cheech Marin. Det er hæsblæsende underholdning og den 66-årige Danny Trejo klarer actionstjerne-rollen helt fint.
Going the Distance 6/10
Going the Distance starter ud med at love at det er en anderledes og sjov romantisk komedie, det ender dog med kun at være halvt sandt. Justin Long og Drew Barrymore fungerer godt sammen og humoren er for det meste ganske udmærket, men alt i alt er det helt almindelig romantisk komedie med alle de vante klichér.
It’s Always Sunny in Philadelphia s.01 & s.02
Efter at have set Going the Distance gik jeg tilbage til de første par sæsoner af FXs It’s Always Sunny in Philadelphia for at se mere af Charlie Day. Han er rigtig sjov og det samme er serien.
![]()
Cats & Dogs: The Revenge of Kitty Galore 2/10
Pinlig og ret dårligt lavet børnefilm med talende dyr, der stjæler idéer og jokes fra en masse film som det primære publikum ikke kender. Jeg har et helt andet problem, jeg forstår alle referencerne men der er bare ingen af jokesne der er sjove. Jeg kan måske ikke tillade mig at forvente mere af film som denne, men jeg burde kunne forvente mig mere af folk som Nick Nolte, Roger Moore, Katt Williams, Michael Clarke Duncan, Joe Pantoliano, Neil Patrick Harris, J. K. Simmons og Bette Midler.
Lottery Ticket 3/10
Det virker som om at Ice Cube forsøger at give hans komiske “legacy” videre til Bow Wow, så man ved hvad man kan forvente. Desuden er det, fra nu af, forbudt for en eneste af dem involveret i denne film, at blive forarget over når Hollywood bruger provokerende racistiske stereotyper til deres sorte karakterer. I er selv en del af problemet!
![]()
![]()
The Kids are All Right 8/10
Ugens eneste film var dette gribende, kraftfulde og jordnære drama. Fantastisk skuespil fra de tre voksne Annette Bening, Julianne Moore og Mark Ruffalo. The kids, Mia Wasikowska og Josh Hutcherson, are all right too. Jeg har længe sagt at Josh Hutcherson nok skal blive til noget stort og det er snart længe siden at jeg har set en Julianne Moore film, hvor hun ikke spiller fremragende.
![]()
![]()
![]()
The Death and Life of Charlie St. Cloud 5/10
Nærmest kvalmende sentimentalt drama reddet af en god præstation fra Zac Efron. Efron har vist at han faktisk er en udemærket skuespiller, han skal bare have nogle bedre roller, så hvis alverdens internet-nørder kunne holde deres kæft så er hovedrollen i Albert Hughes’ filmatisering af Akira en fremragende idé.
Please Give 5/10
Ok komedie-drama med en dejlig dyster humor og gode præstationer fra Catherine Keener, Oliver Platt og Amanda Peet, men den går hen og bliver mere deprimerende end godt er.
Ong-Bak 3 3/10
Frustrerende, kedelig og usammenhængende actionfilm der konstant har en overhængende fare for at forsvinde op i sin egen røv. Det er tydeligt at se at Tony Jaa havde store mentale problemer under optagelserne og det er måske for det bedste, hvis han bare holder sig væk og lader Dan Chupong og JeeJa Yanin overtage herfra.
![]()
Beverly Hills Chihuahua 0/10
Så tog jeg mig endelig sammen til at se den film som jeg har svinet til de sidste to år og surprise surprise, den er stinkende elendig. At filmen tjente 130 millioner dollars i de amerikanske biografer, giver mig 130 millioner flere grunde til at hade Hollywood og mennesker generelt. At skuespillere som Jamie Lee Curtis, Drew Barrymore, Edward James Olmos, Andy Garcia og Luis Guzmán har sagt ja til at være med kommer jeg nok aldrig til at tilgive.
I anledning af Halloween skulle der selvfølgelig ses horrorfilm og det blev til 5 nye af slagsen, desværre er der ingen af dem der kommer i det faste Halloween-program bestående af Shaun of the Dead, Halloween og Ghostbusters.
![]()
![]()
[REC]2 6/10
[Rec]2 starter ud som en intens og velspillet efterfølger til 2008s store succes, men det virker som om at hvert eneste valg eller ændring der er foretaget er et minus for filmen. Det er en skam, fordi filmens første halvdel udspiller sig som en Aliens til den første films Alien.
The Deaths of Ian Stone 3/10
The Deaths of Ian Stones præmis er en horrorfilm bestående af en blanding af Groundhog Day og Dark City, på papiret er det en fantastisk idé men det er udført omtrent så talentløst som muligt og skal kun ses hvis man har en ulidelig frygt for store sorte computer-genererede heavy metal musikere.
The Return 2/10
En af de mest kedelige, klichéfyldte og ubrugelige gyserfilm jeg har set i et stykke tid (¤ i hvert fald et par uger). Komplet spild af Adam Scott og hvis jeg aldrig ser Sarah Michelle Gellar igen, så er det ok. ![]()
Sharktopus 0/10
Sharktopus er SyFy Original Movie (¤ ja, det er den kanal der hed Sci-Fi Channel, før alle de ansatte forvandlede sig til idioter) produceret af Roger Corman. Derfor er det selvfølgelig ikke verdens bedste film man forventer at se, men dette er dog i en klasse af elendighed helt for sig selv. Filmens computereffekter er noget nær det værste jeg nogensinde har set, de ville rent faktisk have haft mere held med at tage tilfældige scener fra et andenrangs Playstation 2 spil og bruge dem som erstatning for filmens haj-blæksprutte hybrid. Heldigvis er det dog en af den slags film hvor man i det mindste kan grine af den og Eric Roberts ser ud til at have haft det sjovt.
13 Hrs 2/10
På coveret af den britiske 13 Hrs står der “fra folkene bag Dog Soldiers” men det skal man ikke lade sig snyde af, fordi selvom filmen teknisk set omhandler varulve indeholder den ingen af de kvaliteter der gjorde Neill Marshalls film så underholdende. Det er meningen, at man skal skjule det faktum at man ikke har noget budget, ikke gøre opmærksom på det. Utroligt dårligt klippet og sat sammen, totalt blottet for nogen form for spænding.
![]()
![]()
Grown Ups 1/10
Adam Sandler og hans venner tager i sommerhus og de har sikkert haft det sjovt, men de kunne godt have undladt at filme det, da der er intet af det der er underholdende for seeren. Ingen jokes virker og derfor bliver det en meget lang og pinlig film at komme igennem.
30 Days of Night: Dark Days 1/10
En horror-film der, udover at have en af de mest tåbelige titler, er så elendig og intetsigende at det kun kan ses som en hån mod den originale.
Seth MacFarlane’s Cavalcade of Cartoon Comedy 1/10
Virker mest af alt som en lille times kasserede jokes fra Family Guy og hvis en joke kasseres fra Family Guy, så kan man næsten gætte sig til kvaliteten. En time af mit liv, spildt på den værst tænkelige måde.
![]()
![]()
Leaves of Grass 6/10
Udmærket lille komedie med Edward Norton i en dobbelt rolle. Han bliver bakket op af bl.a. Susan Sarandon, Keri Russell og Tim Blake Nelson men det bliver aldrig specielt mindeværdigt.
Hulk VS. 4/10
Underlig Marvel mash-up tegnefilm, der lider af de samme problemer som de altid gør. Historien er ikke særlig god, manuskriptet er krampagtigt og animationen er middelmådig. Filmen understreger dog endnu en gang, at vi skal have en Deadpool-film nu.
Hunt to Kill 2/10
Vi har begge føder solid plantet i Steven Seagal territorium her. WWE’s Stone Cold Steve Austins datter bliver taget til fange af Ally McBeals Gil Bellows og Tekkens Gary Daniels, så der er jo ikke andet for end at tage kamoflagen på og gå på jagt. Folkene involveret er heldigvis en smule mere interessante at se på, i forhold til Seagal men det er ikke meget.
![]()
![]()
The Nightmare on Elm Street 1/10
Helt igennem unødvendig, elendig og totalt fejlkalkuleret remake af den klassiske horror-franchise fra 80’erne. Selve filmen eksistens giver ingen mening, da intet bliver introduceret, historien bliver ikke sat op og karakterer bliver næsten ikke præsenteret. Som resultat af dette, er filmen enten lavet til fans af serie som ikke vil have en remake eller lavet til et nyt publikum og ikke giver nogen mening. Det skal tilfæjes, at det er på ingen måde fordi jeg elsker den originale film og derfor ikke syntes om den nye. Jeg er faktisk rimeligt ligeglad med den første film og den nye er bare elendig i sig selv.
Shelter 6/10
Shelter var både en positiv og negativ overraskelse. En film af to halvdele, en god og en dårlig. Den første halvdel er rigtig god thriller med suværent skuespil fra især Jonathan Rhys-Meyers. Den anden halvdel er en klichéfyldt thriller med et tåbeligt manuskript. Det er lidt som en film der starter som en 8’er og slutter som en 4’er. Slutningen kan dog ikke ændre ved det faktum, at jeg syntes rigtig godt om starten.
The Damned United 7/10
Interessant drama om Leeds Uniteds træner Brian Clough, der bliver spillet fremragende af Michael Sheen.
Tilføjelser til The “Just Retire, Please” List
Stephen Sommers (G.I. Joe, Van Helsing, The Mummy Returns, Deep Rising)
Robert Zemeckis (A Christmas Carol, Beowulf, The Polar Express, Death Becomes Her)
Heather Graham (Killing Me Softly, Say It Ain’t So, Committed, Lost in Space)
DMX (Cradle 2 The Grave, Never Die Alone, Death Toll, Last Hour)
Chris Klein (Street Fighter: The Legend of Chun Li, Say It Ain’t So, Rollerball)
Freddie Prinze Jr. (Scooby-Doo, Scooby Doo 2, Wing Commander, Summer Catch)
![]()
![]()
The Oxford Murders 7/10
Et godt gammeldags mordmysterium med glimrende kemi mellem skuespillerne.
(Untitled) 4/10
Virker som en filmkompanion til Exit Through the Giftshop, lavet af en mand der ikke har forstået hvorfor Giftshop var god eller sjov. Kan ellers godt lide Adam Goldberg, men der er bare ikke meget her for ham at lege med.
En Latterlig Aften med John Cleese
Live show i Odense Koncerthus med en af de største engelske komikere. En interessant og meget sjov aften.
I løbet af Anti-Hollywood Week fik jeg set en del film og det var ikke alle der nåede at få en hel anmeldelse, så de kommer her i det vanlige The Week That Was-format. Stay tuned for den tredje og sidste del af denne wrap up.
![]()
![]()
Låt Den Rätte Komma In [Let the Right One In] 9/10
Tomas Alfredsons fremragende, unikke og intime vampyrfilm var en forfriskende anderledes vinkel på genren. Børneskuespillerne (Kåre Hedebrandt og Lina Leandersson) gør det godt, uhyggen ligger hele tiden lige under overfladen og billedsiden er smuk. Det er samtidig en af de få gange hvor jeg er interesseret i at se Hollywood-remaken, da jeg er spændt på at se hvad Matt Reeves (Cloverfield) får ud af historien med Chloe Moretz (Kick-Ass) i hovedrollen.
El Secreto de sus Ojos [The Secret in their Eyes] 9/10
Yderst spændende og velskreven argentinsk kriminal-thriller med fantastiske skuespiller-præstationer hele vejen rundt. Et fængende mordmysterium med interessante karakterer. Ricardo Darín (Nueve Reinas – Nine Queens) spiller eminent og det har fået mig til at lede efter flere film han har været med i.
Fritt Vilt II [Cold Prey II] 7/10
Fortsætter hvor etteren slap og det er stadig en ganske solid horror-film. ![]()
![]()
L’Immortel [22 Bullets] 5/10
Det er rart at se Jean Reno igen men det er desværre i en halv-kedelig og klichéfyldt action-thriller. Jeg kan kun håbe på, at Renos næste film er bedre.
Four Lions 8/10
Kombinationen af humor og religion har altid givet en hårfin balancegang mellem det rigtig sjove og det usmagelige. Four Lions tilføjer terrorisme til de to og resultatet er en noget eksplosiv cocktail. Humoren er god, satiren er bidende og skuespillerne gør det glimrende. En perfekt modgift til det normale og kedelige komik man får fra Hollywood.
The Square 6/10
Udmærket thriller-drama om almindelige mennesker der forsøger at blive rige på den hurtigste måde, de stjæler sig til penge men det går ikke som planlagt. Filmen er godt spillet, men på et tidspunkt dominerer murphy’s lov så meget, at det går hen og bliver en anelse latterligt hvor meget der går galt for hovedpersonen.
Hvad har jeg lært om de pågældende lande? I Sverige var 80’erne også afskyeligt grimme. I Argentina kan man godt holde et job i retssystemet, selvom man er en fordrukken alkoholiker. Nordmænd (og de danske oversættere) syntes at det er fair nok, at oversætte ‘fighting game’ med ‘slåsse-spil’. I Frankrig virker det ok, at bare efterlade sit barn ved en tilfældig gøgler mens man parkere sin bil. Politiet i England er dummere end en dør. I Australien er det så hårdt at fodre en hund, at man er nød til at tage en lur.
Har filmene ændret mit syn på Hollywood? Let the Right One In, The Secret in their Eyes og Four Lions var fremragende film som Hollywood godt kan lære noget af. Let the Right One In har fået en remake og med de rette talenter kan man også lave en thriller som The Secret in their Eyes men en film som Four Lions vil aldrig blive produceret i Hollywood, det er de simpelthen for tøset til. De tre andre film er ikke så langt fra tinseltown som de måske tror.