The Bounty Hunter 3/10
Der er jo ikke rigtig nogen grund til at skrive noget om denne film. Man forventer at det er en pladderromantisk, tam og ikke specielt morsom film og det er det skam også…surprise! (¤ hvis den så bare havde haft den plakat som er vist øverst, så kunne det have været en helt anden snak.)

Saint John of Las Vegas 6/10
Skæv og halvtom komedie med en meget kraftig indiekant. Et godt cast med bl.a. Steve Buscemi, Peter Dinklage og Sarah Silverman men der er desværre ikke meget kød på historien.

Lymelife 7/10
Sød indie drama-komedie der bringer gode minder tilbage til The Ice Storm. Godt skuespil over hele linjen men især fra Culkin-familien.

Findibus 3/10
Endnu én til samlingen af knap så fantastiske danske film, men overraskende nok formår det stadig at være noget af det bedste den klaphat, Hella Joof, har været involveret i.

Singularity
Sci-fi first person shooter i samme stil og klasse som Bioshock 2. Godt gameplay, interessant historie og tidsmanipulation én masse.

The Saboteur
En blanding af Grand Theft Auto og Assassin’s Creed, iscenesat i det tysk-besatte Frankrig under anden verdenskrig. Ganske udmærket trods flere mindre fejl.

Green Zone 6/10
Jeg har aldrig været den store Matt Damon-fan. Jeg syntes han er en lidt kedelig, blegfed skuespiller (¤ plus Team America gjorde ham heller ingen tjenester) men alt det er dog ligegyldigt så snart jeg ser en af hans film. Han spiller næsten altid godt og det gør han også her i den intense og politiske krigsfilm Green Zone. Eller sagt på en anden måde, den starter ud intens og spændende men ironisk nok, jo mere filmens historie spidser til og viger fra det realistiske grundlag, jo mere kedelig og ligegyldigt bliver det. Desuden er Hr. Shakycam Paul Greengrass billedside til tider direkte grim og useværdig.

Powder Blue 7/10
Charmerende og gribende ensemble-drama om en håndfuld desperate og ensomme mennesker, effektfuldt spillet af Jessica Biel, Forest Whitaker, Ray Liotta og Eddie Redmayne.

Ip Man 2 7/10
Efterfølgeren til 2008’s eminente Ip Man, besider ikke den samme styrke i historien som forgængeren men der er stadig masser af kraft i fortællingen. Hist og her støder den på de klassiske sequel-problemer men det er endnu engang godt spillet, flot filmet og perfekt koreograferet. Donnie Yen er igen fremragende og Sammo Hung viser at en 58 årig og lettere overvægtig mand stadig kan gøre sig gældende i martial arts-genren.
Dead to Rights: Retribution
Denne uge stod på masser af old school gaming. Først med Dead to Rights, der ikke er ret meget mere end en glorifiseret HD-version af et Playstation 2-spil. Det levere simpelt og ensformigt action-gameplay, der ikke har lært ret meget fra de nyere spil i genren. Men det er underholdende på samme måde som en 80’er actionfilm.

Transformers: War for Cybertron
I ligeledes old school manér, er de originale Transformers fra 80’erne tilbage i War for Cybertron. Der er skam ikke noget Michael Bay-pis her. Det er en velfungerende, omend lettere ensformig, third person shooter.

Ancients of Ooga
Ninja Bee vender endelig tilbage til den gammeldags platformgenre med den spirituelle efterfølger til Cloning Clyde, deres sjov idéer og skøre humor inkluderet.

Fired Up 6/10
Jeg har tilsyneladende pådraget mig en slem udgave af en uhelbredelig sygdom, der tvinger mig til at vælge elendige film. Indtil der bliver fundet en kur, kan jeg glæde mig over en af de positive sideeffekter: den tilfældige overraskelse. På papiret er Fired Up endnu en af de mange platte, sjofle og tåbelige amerikanske teenage komedier. Den handler om to football-spillere som tager på cheerleader-camp for at score piger, men ting ændre sig selvfølgelig hen af vejen. Det der er overraskende, er at den rent faktisk er sjov og de to hovedroller, Nicholas D’Agosto og Eric Christian Olsen, er ret gode. En gang i mellem er en sygdom en god ting.

Penelope 5/10
Sød lille fabel, desværre er den lige så overbevisende som trynen på Christina Riccis fjæs.

Hot Tub Time Machine 6/10
En ok tidsrejse-komedie, der fungerer bedre som idé end som film. De jokes der rammer plet kan være rigtig sjove men der er mange der går forbi målet. Det er dog rart at John Cusack tilbage i en komedie, i stedet for sådan noget skrammel som 2012.

I Love You Phillip Morris 7/10
Jim Carreys sjoveste og mest velspillede komedie i mange år. Hvorfor har man så ikke hørt mere til den? Det er måske nok en svær film at sælge (så vidt jeg ved kom den ikke engang i biograferne i USA) med den homosexuelle kærlighedshistorie mellem Jim Carrey og Ewan McGregor. Phillip Morris fortjener en ekstra chance, da det er sjov, godt spillet og vel lavet komedie.

Dreamscape 4/10
Denne adventure/thriller fra 1984 har givet tydelig inspiration til The Cell (¤ som jeg i sidste ende syntes er en bedre film) og er headlinet af en helt ung og velspillende Dennis Quaid. Filmen ender dog med at være helt enormt kedelig og de, selv for dens tid, dårlige effekter hjælper den bestemt ikke. Samtidig har den nok en af de mest misvisende posters nogensinde, en poster der kun er lavet for at lokke folk i biografen i håb om en Indiana Jones-agtig oplevelse. Hvilket de på ingen måde får.

Tormented 3/10
Britisk teen-slasher om en moppet dreng der kommer tilbage for at hævne sig på skolen efter sin død…vent, det syntes jeg at have set før, gå hellere tilbage og se den tidligere nævnte Sorority Row.

Risk: Factions 7/10
En ganske vellykket modernisering af det klassiske brætspil, komplet med animerede historie-sekvenser og singleplayer-del. Det er dog, som altid, i kampen mod andre at det virkelig bliver godt.

DJ Hero 8/10
En fremragende og tilpas anderledes tilføjelse til musikspillenes genre. En udmærket controller tager én igennem, til tider, eminente remixes af kunstnere som eksempelvis Daft Punk, Beastie Boys, David Bowie og Black Eyed Peas. Remixene af Jackson 5 skærer dog meget i ørene.

Dead Space 9/10
Al den E3 snak, om en efterfølger, fik mig til at give denne survival-horror nyklassiker endnu et visit og det er lige så sublimt og intenst som det var første gang.

Son of Rambow 8/10
Dejlig varm drama-komedie for hele familien. En film inspireret af First Blood krydret med hyggelig humor, god kreativitet og glimrende skuespil fra de unge hovedpersoner.

The Boat that Rocked (Pirate Radio) 6/10
Ok 60’er rock-komedie fra Richard Curtis (Love, Actually) med et fremragende cast bestående af blandt andre Philip Seymour Hoffman, Bill Nighy, Nick Frost, Rhys Ifans og Kenneth Branagh men desværre er den meget flygtig og usammenhængende.

She’s Out of My League 5/10
Jeg kan godt lide Jay Baruchel (Undeclared, I’m Reed Fish, Fanboys og Tropic Thunder), han er under alle omstændigheder meget meget bedre i disse taber-roller end Michael Cera, men fortjener bedre materiale end denne ligegyldige middelvare. Enkelte grin er der at finde men der er langt i mellem.

Final Fantasy XIII
Første og formentlig også sidste gang at jeg startede dette nyeste kapitel i den lange Final Fantasy-serie. Det er fantastisk flot, som altid, men jeg tror at jeg er vokset fra denne type spil. Den meget låste struktur, den forvirrede historie og de totalt overgearede karakterer er bare ikke mig længere, desuden er det fuldstændigt uacceptabelt for et spil at bruge et sted mellem 10 og 15 timer på en glorificeret tuturial. Square Enix kan ringe til mig den dag de tager ved lære af de vestlige rollespil og laver et spil i stil med Mass Effect, indtil da får de ingen penge fra mig.

God of War Collection
Et spontant revisit af denne klassiske serie genopfriskede min forståelse hvorfor disse spil blev så vigtige og populære men samtidig også hvor deprimerende det er at der er flere fejl der endnu ikke er blevet rettet efter tre spil.

The Marc Pease Experience 4/10
Et godt komisk cast, i form af Jason Schwartzman, Ben Stiller og Anna Kendrick, bliver spildt i en film der ikke ved hvad den vil være. Den er ikke dramatisk nok til at være et drama, der er ikke jokes nok til at være en komedie og sangene er for få til at det skulle være en musical.

Religulous 7/10
Bill Maher og Larry Charles stiller spørgsmålstegn ved religion og ofte med humoristiske og interessante konsekvenser. Sjovt nok er det lige som en Michael Moore dokumentar uden al den prædiken.

The Maiden Heist 6/10
De tre fremragende veteran-skuespillere, Morgan Freeman, Christopher Walken og William H. Macy, hæver denne forudsigelige heist-film til der tilnærmelsesvis ligner underholdning. Den virker som om at det skulle have været en 40 min. kortfilm i stedet.

Pixel Perfect 1/10
Gyselig og kvalmende sukkersød Disney Channel-film. Det vidste jeg godt i forvejen og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor så jeg den så? Filmen er interessant nok instrueret af Mark A. Z. Dippé, der er gået fra at lave den elendige filmatisering af Spawn og den underholdende monster b-film Frankenfish til at lave direkte til video Garfield-film og ting til Disney Channel. Det er underligt.

Blur
PGR+Mario Kart+Neon+Hard as a Bitch= Blur

The Grand 6/10
Mockumentary fyldt med improvisation i stil med eksempelvis This is Spinal Tap og A Mighty Wind. Rigtig sjov i den første halvdel men filmen falder fra hinanden i anden halvdel hvor fokus skifter fra karakterene til poker. Værd at se alene på grund af det lille antal scener hvor Werner Herzog spiller en sindssyg tysker (¤ ja, ja selvfølgelig…”spiller”).

Dynamite Warrior 3/10
Nu når Tony Jaa tilsyneladende har forladt filmindustrien for at være munk, må man finde nogle acceptable alternativer. Dan Chupong (Born to Fight, Ong Bak 2) er en talentfuld stuntmand/Muay Thai fighter men hvis dette er de film han er med i, så kan det næsten være ligemeget. Historien er himmelråbende åndssvag, skuespillet er ikke langt derfra og værst af alt så er den kedelig. (¤ Seriøst, hvor mange actionfilm har du set som bruger 10 minutters spilletid mens personerne venter på at en tøs får menstruation?)

Split/Second
Intenst og eksplosivt “balls-to-the-wall” arcade racing. Super underholdende, fuld anmeldelse kommer senere.

En weekly update uden updates, flot ikke?
GaGa The Movies har i den sidste uge været travt optaget, både i den virkelige verden og i det vilde vesten, så der har ikke været tid til de levende billeder. Det må der rådes bod på i den kommende uge…

OSS 117: Cairo, Nest of Spies 8/10
En af årets første store overraskelser er denne fantastiske filmatisering af de gamle spion-bøger. Suveræn parodi på de klassiske agentfilm ala James Bond, kompetent udført og ofte hysterisk morsom, ledet af en fremragende præstation fra Jean Dujardin.

OSS 117: Lost in Rio 4/10
Og så den største skuffelse i lange tid, det virker ikke som om at det er de samme folk der har lavet denne efterfølger. Alle de dårlige (og hovedsagligt racistiske) jokes der ikke kom med i etteren er samlet i disse meget lange 100 minutter.
Red Dead Redemption
To ord: GTA + Western. Hvis det ikke er nok, er man ikke gamer. Jeg har allerede lagt mere end 20 timer i spillet i denne weekend og tre ting er klokkeklare: Jeg er langt fra færdig endnu, jeg er på ingen måde træt af det og it’s fucking awesome. (¤ disse mange timer er så også skyld i at der ikke blev set ret mange film i denne uge.)

Metro 2033
Stemningsfyldt øst-europæisk post-apocalyptisk first person shooter.

Rocket Knight
HD remake af den gamle Super Nintendo platformer, det er bare ikke det samme mere plus yderligere hæmmet af et møg-irreterende continuesystem.

Hamlet 2 7/10
Steve Coogan er altid sjov og han, sammen med Catherine Keener, løfter denne komedie-musical til mere end den egentlig er.

Night of the Creeps 7/10
Useriøs, sjov og underholdende 80’er kult-klassiker, skrevet og instrueret af Frank Dekker der også stod bag The Monster Squad.

IP Man 8/10
Virkelig flot martial arts-drama med en følelsesmættet historie, talentfuld action og en kraftfuld præstation fra Donnie Yen i rollen som Ip Man, manden der gjorde wing chun-kampsporten populær og blandt andet var Bruce Lees lærermester.
Alice in Wonderland 4/10
Et farvestrålende inferno af computereffekter. Noget af det er da meget flot, sjovt og kreativt men langt størstedelen er bare ligegyldigt. Jeg savner den gamle Tim Burton.

Tenure 3/10
Kedelig og ligegyldig komedie med Luke Wilson.

14 Blades 4/10
I direkte modsætning til ugens tidligere Donnie Yen-film, Ip Man, er 14 Blades et bevis på hvordan det ikke skal gøres. Hvor Ip Man var en flot klassisk martial arts-film med godt skuespil og talentfuld action, er 14 Blades en kedelig affære med dårligt skuespil, uinteressant action og stupide computereffekter.

Appaloosa 5/10
Akavet og triviel western med et ellers fremragende cast, se Unforgiven eller Open Range i stedet.

Taking Woodstock 6/10
Så meget som musik, stoffer og hippier flyver om ørene på hovedpersonen i Ang Lees glade 60’er film er det overraskende hvor lidt der sker og filmen bliver desværre langtrukken.

Alan Wake
COMPLETED. Remedy, folkene bag Max Payne, er tilbage med endnu et mesterværk. De mange års ventetid var heldigvis det hele værd.

Sorority Row 6/10
Her er så noget man ikke ser så tit: en velfungerende teen slasher, det er sku’ længe siden.

The Great Mouse Detective 8/10
Et gensyn med denne Disney-klassiker fik mig til at indse to ting: Jeg havde tilsyneladende aldrig set den med original tale og den var langt bedre end jeg huskede.

The Spy Next Door 0/10
Det er ikke nogen hemmelighed at lige siden Jackie Chan tog til Hollywood er hans film blevet dårligere og dårligere, men dette skraber virkelig bunden. En børnefilm så elendig at den rent faktisk får Vin Diesels babysitter-film til at ligne et mesterværk og desuden er det tydeligt at man er gået galt i byen når selv ikke fraklipne i en Jackie Chan film er sjove.