Runners up: Lucas Black (Legion), Billy Ray Cyrus (The Spy Next Door), Sean Faris (The King of Fighters) og Jackson Rathbone (The Last Airbender)

Der var masser af dårligt skuespil i 2010, så meget at der slet ikke var plads i denne kategori til en af de skuespillere som jeg hader allermest, Sam Worthington og det var skam ikke fordi at han klarede det godt i Clash of the Titans, langt fra, men der var minimum fem andre der spillede dårligere end han gjorde. Det siger en del om filmåret 2010.

Der var mange problemer med filmen Legion, så som at de ødelagde et interessant koncept og brugte rigtig dårlige effekter til at gøre det, men det største problem var dog skuespillet. Lucas Black var ikke engang overbevisende som intetsigende tåbe i Fast & the Furious: Tokyo Drift, men han er kun mindre overbevisende her. Billy Ray Cyrus står til enorme karma minuspoints for at have bragt Miley Cyrus ind i denne verden, men det er ikke derfor at han er nomineret her. Det er han fordi at han i The Spy Next Door formår at få George Lopez til at ligne en oscarværdi skuespiller. At folkene bag The King of Fighters har gjort Sean Faris til en lille kineser med overbid og flyveører i filmens flashback-scener, er ikke hans skyld. Men det er til gengæld hans skyld, at man ønsker at filmen handlede om den lille kineser. Jackson Rathbone forsætter sin rædselsfulde form for skuespil fra Twilight-serien og er måske endda endnu værre i The Last Airbender.

Der var engang hvor jeg godt kunne lide Brendan Fraser, en tid hvor han var en god skuespiller og lavede film som Gods and Monsters og The Quiet American. Nu er Brendan Fraser en skuespiller der laver ulidelige familiefilm som Monkeybone, Looney Tunes: Back in Action, Furry Vengeance og The Mummy: The Tomb of the Dragon Emperor, som han var nomineret for i 2008. I Furry Vengeance består det meste af hans skuespil i, at lave det ansigt som der er vist på billedet.

Runners Up: OSS 117: Lost in Rio, The Boondock Saints II: All Saints Day, The Last Airbender og The Lovely Bones

2010 bød på mange store skuffelser. Om der var flere end der plejer at være er svært at sige, men det virkede som om at man forlod den ene stort opsatte film efter den anden med ødelagte forventninger. Det var et dårligt år for mange store og hædrede instruktører, hvoraf flere af dem er nød til at bevise deres værd med kommende film.

Efter at have stiftet bekendtskab med den fantastiske agent-parodi OSS 117: Cairo, Nest of Spies (mere om den senere) var forventningerne store til efterfølgeren Lost in Rio og det var derfor et nådeløst slag under bæltestedet, da toeren indeholdte intet af den førstes charme, humor eller energi. Det var næsten som fraklippede jokes fra etteren uden sammenhæng eller timing. Jeg er faktisk en af de folk som godt kunne lide Troy Duffys The Boondock Saints, men efter at have set All Saints Day er jeg begyndt at sætte seriøse spørgsmålstegn ved den holdning. Boondock Saints II er en af den slags efterfølgere der er så dårlige, at den truer med at ødelægge ens meninger om alt hvad der kom før. Selv om M. Night Shyamalan har lavet gode film engang (Sixth Sense, Unbreakable og Signs) er det snart ved at være lang tid siden og de film han har lavet for nylig (Lady in the Water, The Happening) har været grænsende til det elendige. Men med The Last Airbender formår han ikke kun at lave hans dårligste film, men også at ødelægge det fremragende kildemateriale. Peter Jackson har næsten kun lavet gode og kreative film, det er derfor uforståeligt hvad der præcist skete med The Lovely Bones. Det er en kedelig, forvirret og grim film, der indeholder ingen af instruktørens tidligere viste kvaliteter.

Jeg har været stor fan af Tony Jaa lige siden han brød igennem med Ong-Bak tilbage i 2003 og jeg udnævnte Ong-Bak 2 som bedste actionfilm sidste år. Det skal man dog ikke forvente af Ong-Bak 3. Det var store problemer under optagelserne af filmen, Tony Jaa blev lettere sindsforvirret, forsvandt i længere perioder og endte til sidst med at barbere sig skaldet og melde sig som munk på et kloster. Det kan tydeligt ses i filmen. Den er rodet, næsten idiotisk og så er det en kung-fu actionfilm hvor Jaas karakter nægter at slås i mere end en time af filmen. Spild af talent.

Her starter GaGa The Movies’ tilbageblik på filmåret 2009.
Under GaGa The Movies-navnet tæller filmåret fra den 12. januar 2009 til den 11. januar 2010 således eventuelle julefilm og sene filmpræmierer, kan nå med.
Kriterierne for at komme under betragtning til alle de glamourøse priser er lidt løsere end mange andre steder. Det er film jeg har set sidste år og hvis en af dem tilfældigvis skulle være fra 2008 så gælder den stadig med.
Derudover ser jeg logisk nok ikke alle film fra et givent år (¤ jeg har trods alt et arbejde ved siden af GaGa The Movies) så hvis en film mangler, kan det være derfor eller fordi den simpelthen ikke fortjener en plads i rampelyset.

Dette er den første del men inden man kommer til alt det gode, skal der først lige skilles skidt fra kanel og derfor ligger jeg ud med de fire dårlige kategorier.

Dårligste Film: The Final Destination
Instrueret af David R. Ellis og skrevet af Eric Bress og Jeffrey Reddick
Med Bobby Campo, Shantel VanSanten, Nick Zano, Haley Webb, Mykelti Williamson, Krista Allen og Andrew Fiscella

Runners-up: Street Fighter: Legend of Chun Li, Max Payne, All the Boys Love Mandy Lane og My Bloody Valentine 3D

Årets dårligste film-kategorien giver et godt billede af Hollywoods tendenser og det faktum der ikke bliver skabt noget brugbart af dem.
To af filmene viderefører den uendelige strøm af elendige computerspilsfilmatiseringer og to af de tre horrorfilm på listen klamrer sig desperat til den nygenkomne 3D-gimmick.
Der er dog ingen tvivl om at The Final Destination er klart den dårligste af dem, med rædselsfulde computereffekter, tænderskærende talentløst skuespil og en historie der bryder alle de regler opsat tidligere i serien.

Dårligste Instruktør: Andrzej Bartkowiak – Street Fighter: Legend of Chun Li
Runners-up: Jonathan Levine – All the Boys Love Mandy Lane, Patrick Lussier – My Bloody Valentine 3D, Michael Bay – Transformers: Revenge of the Fallen og Frank Miller – The Spirit

Det er ærgerligt allerede at være i denne kategori med sin første film, som det er tilfældet for både Jonathan Levine og Frank Miller, men der er nogle der burde holde sig fra mediet.
Frank Miller beviser at springet fra tegneserie til film ikke er helt let, Michael Bay beviser at det er muligt at lave det værste lort selv om man både har store robotter og masser af penge og Patrick Lussier beviser at øvelse tydeligvis ikke gør mester.
Men ingen af dem kommer i nærheden af Andrzej Bartkowiaks intetsigende instruktion af Street Fighter: Legend of Chun Li.

Dårligste Skuespiller: Chris Klein – Street Fighter: Legend of Chun Li
Runners-up: Mark Wahlberg – Max Payne, Kerr Smith – My Bloody Valentine 3D, Nick Zano – The Final Destination og Anson Mount – All the Boys Love Mandy Lane

Man skal sku’ stå tidligt op for at indlevere skuespil der kan udkonkurrere både Kerr Smith og Mark Wahlberg i disciplinen talentløshed.
Dog er det lykkedes for Chris Klein, hvis portræt af Charlie Nash i Street Fighter: Legend of Chun Li indeholder mindre personlighed end en egetræsdør og definerer udtrykket “wooden acting”.

Dårligste Skuespillerinde: Amber Heard – All the Boys Love Mandy Lane

Runners-up: Betsy Rue – My Bloody Valentine 3D, Bai Ling – Crank 2, Malin Akerman – Heartbreak Kid og Megan Fox – Transformers: Revenge of the Fallen

Forventningerne til skuespillerinder som Bai Ling og Megan Fox er naturligt nedsatte men alligevel formår de til stadighed at overraske…den forkerte vej vel at mærke.
Amber Heards altoverskyggende hovedrolle i All the Boys Love Mandy Lane er på skærmen i ca. 80% af filmens spilletid, hun foretager sig ikke ret meget, hvilket både er godt og ondt, for når hun endelig åbner munden er det som negle på en tavle (¤ eller som den lyshårede agent i CSI:Miami, disse to ting kan dog med lethed også beskrives som det samme.)

Det var så årets dårligste og det er nu tid at rette blikket mod langt bedre ting.
Episode 2 følger med bl.a. bedste tv-serie, effekter, soundtrack og cinematografi