GaGa The Movies

The Men Who Stare at Goats 6/10
Spøjs alternativ krigsfilm, der i bedre hænder så som Coen Brødrenes kunne have været fantastisk. George Clooney er endnu en gang rigtig sjov.

Bodyguards and Assassins 8/10
Fantastisk godt skruet sammen asiatisk actiondrama med bla. Donnie Yen.

Princess and the Frog 7/10
Return to classic Disney, sjov og charmerende med gode men unødvendige sange.

Blood: The Last Vampire 4/10
Det åbentlyse b-films niveau i denne filmatisering er skuffende, se mangaen i stedet.

I Know Who Killed Me 3/10
Tåbelig thriller med Lindsay Lohan, meget få ting hænger sammen.

Astro Boy 3/10
Uinspireret og kedelig animations-filmatisering. ”What, I Got Machineguns in my Butt?!?”

Heavy Rain
COMPLETED. Unik og forfriskende spiloplevelse, fuld anmeldelse på vej.

Army of Two: The 40th Day 5/10
COMPLETED. Ligegyldigt og intetsigende shooter med alvorlige kamera og styringsproblemer.

Aliens vs. Predator
Et ti år gammelt spil i nye klæder

Kommende anmeldelser: Heavy Rain, Dante’s Inferno og mere ninja-halløj

Instrueret af James McTeigue og skrevet af Matthew Sand og J. Michael Straczynski
Med Rain, Naomie Harris, Ben Miles, Stephen Marcus, Randall Duk Kim og Rick Yune

Langt de fleste ting fra 80’erne vil jeg med overvældende lykke se blive i deres tid, desværre ser mange af disse ting af uforklarlige grunde dagens lys endnu en gang her et godt stykke ind i dette nye årtusinde.
Fesent hår, grimt tøj og lignende bliver atter hevet frem til et yderst uønsket gensyn.
En af de få undtagelser er den gode gammeldags ninja, der i 80’erne og starten af 90’erne medvirkede i et hav af film men så pludselig forsvandt tilbage i det mørke hvor de kom fra.

James McTeigue (V for Vendetta) og Warchowski “brødrene” (The Matrix) har påtaget sig opgaven at brige disse legendariske krigere tilbage i lyset og det lykkedes ganske godt.
I det at det er en 80’er ninja actionfilm opdateret har de desværre også fået alle de negative ting med, historien er triviel, skuespillet er ikke noget at råbe hurra for og filmens mange flashbacks er håndteret lettere akavet, men hvis man går og forventer Shakespeare af en film der hedder Ninja Assassin så er det ikke filmen der er noget galt med.

Ninja Assassin er Hollywoods diametrale modsætning af asiatiske film som eksempelvis sidste års GaGa The Movies’ Bedste Actionfilm, Ong-Bak 2, den film var et råt for usødet portræt af talent, Ninja Assassin er et stiliseret glansbillede drevet af computereffekter.
Al action og vold bliver markeret, på samme måde som i Takeshi Kitanos fremragende Zatoichi, med computerskabt blod og selvom jeg normalt er en stor fortaler for praktiske effekter så bidrager det her til den fuldstændigt over-the-top Manga-inspireret action.
Det er ikke noget filmisk mesterværk men det er uden tvivl et flot og kompetent stykke underholdning. Et sidste ord skal lige gå til den koreanske popstjerne Rain i hovedrollen, til trods for at der (¤ måske heldigvis) ikke kræves ret meget af ham på skuespilsfronten lykkedes det ham at være en positiv overraskelse.
Jeg har bestemt ikke noget imod at se flere actionfilm med ham.

Se også: Crying Freeman
7/10 (6)

Mens jeg sad og udfyldte GaGa The Movies’ infoside tænkte jeg at jeg lige ville bringe dette op på forsiden, da det er en vigtig del af hvordan en anmeldelse forstås.
Det bliver hurtigt tydeligt når man færdes rundt på nettet, at der tilsyneladende er mange der ikke forstår en simpel 10-skala.
Dette ses især hos diverse spilanmeldere og gamere hvor alt under et syvtal betragtes som dårligt, hvilket på effektiv vis ødelægger skalaen og gør den ubrugelig.
Situationen forværres yderligere af den overdrevne brug af sider som Meta-Critic og Gamerankings der kun viser en karakter baseret på en tvangssammenlægning af karakterene uden at der bliver taget højde for selve anmeldelsen eller anmelderen.
Der er mange der ikke ved hvad de taler om og/eller har forudbestemte holdninger til ting, hvilket man kan se på f.eks. IMDB hvor folk kan stemme uden at have set en film eller giver en film bundkarakter alene på grund af at den måske er instrueret af Uwe Boll, jeg vil hurtigt tilføje at jeg påstår ikke at jeg har ret men jeg påstår derimod at der er mange der tager fejl.

10/10. Mesterværk
Det tætteste man kommer det fuldendte indenfor en given genre

9/10. Superb
Et suverænt produkt der effektivt skiller sig ud fra mængden

8/10. Fantastisk
Et fremragende stykke arbejde måske med små mindre fejl

7/10. God
Velfungerende og habilt, men heller ikke meget mere

6/10. OK
Et acceptabelt forsøg

5/10. Middelmådig
Hverken godt eller dårligt, mere ligegyldigt

4/10. Under Middel
Mangelfuld og/eller lettere ubrugelig

3/10. Skuffende
Eksisterende gode idéer uden evne til at bruge dem

2/10. Dårlig
Makværk med meget få lyspunkter

1/10. Elendig
En total mangel på talent, intelligens og vision

0/10. Spild af Eksistens
En skamplet på menneskeligheden som helhed

Der er mange der ser titallet som et “Perfect 10” eller ikke bruger det da der kunne jo komme noget bedre i fremtiden, hvilket resulterer i at det ikke længere er en tiskala hvis topkarakteren er uopnåelig.
Dette gør 9-tallet til den egentlige topkarakter og hvor længe går der så før den bliver lige så uopnåelig?
Desuden er der intet der er perfekt så den tankegang er ligeledes dødsdømt på forhånd.

Et produkt skal også have en individuel bedømmelse, anmeldes for hvad det er og bør ikke sammenlignes med alt andet.
Det jeg mener med det er, at f.eks. en actionfilm skal bedømmes som en actionfilm og skal ikke sammenlignes med noget der er usammenlignligt.
Man kan ikke uden forbehold sige at et tital er det samme som et andet.
At en film som District 9 eller Evil Dead II: Dead by Dawn får 10 betyder det ikke nødvendigvis at den er lige så god som eksempelvis Pulp Fiction eller Citizen Kane, det betyder bare at det er et mesterværk indenfor hvad det er.

Der er sikkert også nogen der vil argumentere for at en tiskala ikke indeholder et 0, at den går fra 1-10, men det er min fulde overbevisning at der eksisterer ting der er så elendige at de ikke fortjener ét eneste point som de teoretisk allerede ville have hvis skalaen startede på 1.
Desuden mener jeg også at midterkarakteren er vigtig da der også er ting der hverken er gode eller dårlige, så ligegyldige og middelmådige, at de hører hjemme lige i midten af spekteret.

Tiskalaen er også et af de få karaktersystemer der virker brugbare for mig, da mange de andre er enten for løse eller giver nogen mening.
De danske skolers karaktersystemer (12 og 13) har huller og manglende tal.
4 og 5 stjerne-systemet giver mig for lidt at arbejde med (6 stjerner kan måske lige gå).
Procent- (op til 100%) og kommasystemerne (5 eller 10-skala med decimaler) er alt for løse, hvad gør eksempelvis en ting til en 83’er i stedet for en 84’er?

Til sidst vil jeg sige at det er ikke karakteren der er vigtig men derimod anmeldelsen.
(¤ Hvad f***** i h****** har jeg så skrevet denne lange forklaring for?)

Edit: Ironisk nok kommer denne forklaring på karaktersystemet som indlæg nummer 100, men bedre sent end aldrig som man siger.

Righteous Kill 3/10
Desperat og ynkeligt forsøg på at genfinde kemien fra Heat.

The Longshots 6/10
God football-film, Keke Palmer er endnu engang bedre end resten af castet.

Ninja 5/10
Instruktøren Isaac Florentine har ubemærket opfundet tidsmaskinen og bruger denne uvurderlige teknologi til at lave en 80’er actionfilm. Heldigvis ikke en dårlig 80’er actionfilm, men derimod en acceptabel 80’er b-film pågrund af nogle fede kampscener.

Harry Potter and The Half-Blood Prince 6/10
Ok Harry Potter film men den kæmper med alvorlige pacing problemer og bliver derfor enormt langtrukken.

Universal Soldier: Regeneration 4/10
Discount øst-europæisk klon af en action, slåskampene er dog ok. Det er på tide at Van Damme og Lundgren går på pension.

Confessions of a Shopaholic 3/10
Så den for Isla Fisher, det skulle jeg ikke have gjort.

Planet 51 5/10
Virkelig flot computeranimeret tegnefilm, desværre er manuskriptet hverken særligt sjovt eller underholdende.

Bitten 5/10
Finurlig indie horror-komedie med Jason Mewes, ja han lever stadig (sort of).

Dante’s Inferno
COMPLETED. En tur til helvede i mere end én forstand.

Kommende anmeldelser: Ninja Assassin, Dante’s Inferno og ny GaGa Says…

Instrueret og skrevet af Peter & Michael Spierig
Med Ethan Hawke, Willem Dafoe, Sam Neill, Claudia Karvan, Isabel Lucas, Christopher Kirby og Mungo McKay

De australske instruktører, special effects-magere og brødre, Peter og Michael, Spierig overraskede i 2003 med den morsomme og opfindsomme b-film Undead og nu tager de deres talenter med til Hollywood, resultatet er desværre ikke kun godt.

Der opbygges et interessant univers rundt om konceptet at vampyrer er blevet den dominerende befolkning på jorden og mennesket er en uddøende race.
Vampyrerne har store “farme” hvor de tapper mennesker til den sidste dråbe, men samfundet står mod sit endeligt da blodet snart løber tør.
Det er et spændende “hvad nu hvis?” spørgsmål og der er et godt øje for detaljer, som eksempelvis at der puttes blod i kaffen og der køres dagskørsel i mørklagte biler ved hjælp af kameraer. Spierig brødrene har lavet en rigtig flot film, de har fået et godt cast og, som man også så i Undead, laver de nogle fantastiske blood & gore-effekter, men som man også så i Undead falder filmen stille og roligt fra hinanden.
De bruger ikke setuppet til ret meget og efter den første akt degenereres de hele til en standart og klichéfyldt action-horror (som vel at mærke ikke engang følger sine egne opsatte regler.)
Men Spierig brødrene står dog lige på kanten, de skal nok komme med en fed horrorfilm på et tidspunkt.

Se også/i stedet: Blade
6/10 (7)