Film Review: The Cabin in the Woods
Skrevet af Joss Whedon og Drew Goddard
Med Kristen Connolly, Chris Hemsworth, Anna Hutchinson, Fran Kranz, Jesse Williams, Richard Jenkins og Bradley Whitford
En anmelders job, kan til tider være ret kompliceret. Det er ikke fordi, det er specielt svært eller hårdt, men nogen gange støder man på film, som gør en anmeldelse til en næsten umulig udfordring. Drew Goddard og Josh Whedons The Cabin in the Woods er en af den slags film.
Først og fremmest, er det en af den type film som er bedst, hvis man går den i møde med mindst mulig viden om den. Flere af filmens overraskelser kan hurtigt blive ødelagt af bare den mindste viden, så derfor er det generelt en god idé at lave et totalt medie blackout og ikke se nogen trailers eller andet relateret reklamemateriale. Alene derfor kan en anmeldelse være ganske svær at skrive, men man kan være helt rolig, dette er et spoiler-frit område og jeg har endda undladt at skrive en skuespillers navn på rollelisten, for selv det ville være en spoiler.
Den næste komplikation er nærmest modsat af det ovenstående. The Cabin in the Woods er hvad man roligt kan kalde en anmelder-film eller en filmbuffs drøm, en film hvor viden om genren er på grænsen til påkrævet. En anmelder-film ses ofte som en slags kæledægge for en stor skare af anmeldere og høster sandsynligvis skyhøje karakterer, mens den almene biografgænger trækker på skuldrene og ser uforstående på alt den kærlighed som filmen bader i. Eksempler på dette kunne være film som Quentin Dupiexs Rubber, Nicolas Winding Refns Drive og Terrence Malicks The Tree of Life, men også i mindre grad en mere mainstream film som Gore Verbinskis Rango, som jeg vil påstå kun bliver bedre hvis man nærer en stærk kærlighed for filmmediet. The Cabin in the Woods falder 100 procent i den kategori, men på den anden side, hvis man læser dette, så har man vel også en eller anden form for filminteresse.
The Cabin in the Woods’ historie er en af de ældste i horrorgenren. En gruppe unge tager på en forlænget weekend i en afsidesliggende hytte, alene med det formål at feste og pludselig går det alting galt. Det hele er lige der i titlen, der er en hytte i en skov og det er det… eller er det?
Instruktøren Drew Goddard og manuskriptforfatteren Joss Whedon har arbejdet sammen mange gange før, mest på tv med serier som Buffy og Angel. Whedon stod, som bekendt, for kæmpesuccesen The Avengers for nylig mens Goddard prøvede det store lærred med manuskriptet til Cloverfield. Vanen tro for de to, så byder The Cabin in the Woods på skarp dialog, god humor, kreativitet og et helt vognlæs af referencer til alverdens popkultur. Filmen er en sand guldgruppe for den observante horror-fan, da den nærmest er en dekonstruktion af den ofte kliché-tyngede genre. Der bliver let og ubesværet leget rundt med éns forventninger, prikket drillesygt til gamle klassikere og gjort kærligt grin med genrens typisk usandsynligt naive karakterer. Som en filmelsker, plantet midt i målgruppen, fik jeg en masse grin og halvanden times god solid underholdning ud af The Cabin in the Woods, men jeg kan kun forstille mig, at man får en del mindre ud af filmen hvis man ikke besidder den samme interesse for film eller genren. En af omkostningerne ved at det hele bliver så meta og referencefyldt, er at The Cabin in the Woods desværre aldrig bliver sådan rigtig uhyggelig, men det er en pris jeg er villig til at betale.
Som en afslutning på denne lettere impotente anmeldelse, giver jeg The Cabin in the Woods den respektable karakter 8 ud af 10, men jeg har en fornemmelse af ved gensyn, vil jeg sikkert syntes endnu bedre om denne specielle oplevelse. Anmeldelsen må nøjes med den knap så gode karakter 5 ud af 10, på grund af forvirrende sprog, håbløse referencer og generel selvhøjtidlighed.
Out This Week: Max Diablo
Alle udgiverne er kede af sidste uges sløve høst og undskylder med et hav af store udgivelser i denne uge. De største udgivelser er uden tvivl på spilfronten, da vi får de længe ventede tredje kapitler af henholdvis Blizzards klassiske rollespil Diablo og slowmotion paradiset Max Payne. Der er dog også film i biografen, hvis man kan slippe spillene bare for en stund. Der er John Cusack som Edgar Allen Poe i The Raven, Sasha Baron Cohen som The Dictator, Polle fra Snave som Gummi Tarzan samt de romantiske film The Vow med Channing Tatum og Little White Lies med Marion Cotillard og Jean Dujardin. Hvis den magiske verden af wizards og bullettime ikke lader én gå udenfor, så er der også flere film på skive tiil hjemmebiografen. På dansk format er der Sherlock Holmes 2, Moneyball, A Separation, This Must be the Place med Sean Penn, The Hunter med Willem Dafoe, Margin Call med Kevin Spacey og Juan Carlos Fresnadillos Intruders med Clive Owen. Englænderne kan byde på Underworld 4, Shame, The Sitter og en film der bærer navnet Osombie. Amerikanerne gør udvalget større med Joe Carnahans fremragende The Grey med Liam Neeson, den overraskende vellykkede superheltefilm Chronicle, Rampart med Woody Harrelson, Albert Nobbs med Glenn Close og horrorfilmen The Devil Inside.
Tirsdag: (Games)
Diablo III (8) RPG / Hack n’ Slash
Tirsdag: (DVD/Blu-Ray)
Danske Udgivelser
Sherlock Holmes: Game of Shadows [6] Guy Ritchie. Robert Downey Jr, Jude Law
Moneyball [8] Bennett Miller. Brad Pitt, Jonah Hill, Robin Wright
This Must be the Place (6) Paolo Sorrentino. Sean Penn, Frances McDormand
A Separation (6) Asghar Farhadi. Peyman Moadi, Leila Hatami, Sareh Bayat
Hard Boiled Sweets (4) David L. G. Hughes. Phillip Barantini, Adrian Bower
Intruders (7) Juan Carlos Fresnadillo. Clive Owen, Carice van Houten
The Scorpion King 3 (2) Roel Reiné. Dave Batista, Bostin Christopher
A Lonely Place to Die (5) Julian Gilbey. Melissa George, Eamonn Walker
The Hunter (7) Daniel Nettheim. Willem Dafoe, Sam Neill, Frances O’Connor
Margin Call [7] J. C. Chandor. Zachary Quinto, Kevin Spacey, Demi Moore
Engelske Udgivelser
Sherlock Holmes: Game of Shadows [6] Guy Ritchie. Robert Downey Jr, Jude Law
Underworld: Awakening [5] Mårlind / Stein. Kate Beckinsale, Michael Ealy
Shame (7) Steve McQueen. Michael Fassbender, Carey Mulligan
The Sitter [3] David Gordon Green. Jonah Hill, Ari Graynor, Sam Rockwell
Osombie (1) John Lyde. Jesen Wade, Corey Sevier, Eve Mauro
Amerikanske Udgivelser
The Grey [9] Joe Carnahan. Liam Neeson, Dermot Mulroney, Joe Anderson
Chronicle [8] Josh Trank. Dane DeHaan, Alex Russell, Michael B. Jordan
One for the Money [4] Julie Anne Robinson. Katherine Heigl, Daniel Sunjata
Rampart (7) Oren Moverman. Woody Harrelson, Ben Foster, Steve Buscemi
Albert Nobbs (6) Rodrigo Garcia. Glenn Close, Mia Wasikowska
The Devil Inside (2) William Brent Bell. Fernanda Andrade, Evan Helmuth
Torsdag: (Biograf)
Gummi T (4) Michael Hegner. Jens Andersen, Nicolaj Kopernikus
The Dictator (4) Larry Charles. Sasha Baron Cohen, Anna Faris
The Raven (5) James McTeigue. John Cusack, Luke Evans, Alice Eve
The Vow (4) Michael Suscy. Channing Tatum, Rachel McAdams
Little White Lies (6) Guillaume Canet. Marion Cotillard, Jean Dujardin
Fredag: (Games)
Max Payne 3 (7) Action / Shooter
Athletics Tournament: Summer Challenge (2) Sports / Sim
Cartoon Network Punch Time Explosion XL (3) Kids / Party
Alle datoer og udgivelser er med forbehold for ændringer.
Movie Recap: Chronicles of the Haywire Contraband
HAYWIRE
Jeg har stor respekt for Steven Soderbergh. Han er ikke bange for at eksperimentere og prøve filmiske virkemidler af, bare fordi han har lyst. Det har skabt nogle interessante og gode film, men de sidste år har det ikke rigtig virket for ham. Ligesom hans sidste film, Contagion, er Haywire også et stjernespækket eksperiment, som desværre ikke lykkedes. Filmen er lidt en blanding af en actionfilm, hvor der ikke er ret meget action og en tribute til 70’ernes spionthrillers, uden de store thrills. Jeg har faktisk følelsen af, og dette gør næsten ondt på mig at sige, at Haywire kunne være en glimrende actionfilm, hvis den bare havde haft en anden instruktør. Men heldigvis får vi da forhåbenlig en ny kvindelig actionstjerne ud af det. Gina Carano er attraktiv og kan samtidig finde ud af at slå et par tænder ud.
CHRONICLE
En god modpart til den store og larmende Avengers film, her er det superkræfter på et meget mere personligt og nede på jorden niveau. Chronicle gør god brug af dens “found footage” stil og de ukendte skuespiller spiller ganske fortrinligt.
CONTRABAND
Contraband kunne have været en tilforladelig, dog ganske middelmådig action-thriller, men den irriterede mig grænseløst. Man er blevet vant til at filmkarakterer ofte træffer dumme beslutninger, men det nøjes de ikke med i Contraband. I stedet for dumme beslutninger, så træffer karaktererne de værst tænkelige valg i alle givne situationer. Det er umuligt at holde med nogen, som påstås at være blandt de bedste indenfor et erhverv og de så klokker i det, hver de får muligheden. Det er synd, at spilde Ben Foster på en sådan film.
Out This Week: Cabin in the Shadows
Det bliver endnu en mager uge, men i det mindste får vi noget mere Joss Whedon, i form af den anmelderroste Cabin in the Woods, som har biografpremiere på torsdag. Samtidig kan man også se det nyeste samarbejde mellem Tim Burton og Johnny Depp i Dark Shadows. I hjemmebiografen bliver der dækket op med Real Steel med Hugh Jackman, The Rum Diary med Johnny Depp og Ti Wests The Innkeepers fra de danske forhandlere. Englænderne får Steven Spielbergs War Horse og ikke ret meget andet. Amerikanerne kan byde på Underworld: Awakening, hvor Kate Beckinsale vender tilbage i stramt latex. Derudover er der The Vow med Channing Tatum og Tim & Eric’s Billion Dollar Movie. På spilfronten kan man downloade Minecraft på sin Xbox og spille sci-fi shooteren Starhawk på Playstation 3.
Tirsdag: (DVD/Blu-Ray)
Danske Udgivelser
Real Steel [5] Shawn Levy. Hugh Jackman, Evangeline Lily, Anthony Mackie
The Rum Diary [5] Bruce Robinson. Johnny Depp, Giovanni Ribisi
The Innkeepers [7] Ti West. Sara Paxton, Pat Healy, Kelly McGillis
The Inbetweeners (3) Ben Palmer. Simon Bird, Blake Harrison
Engelske Udgivelser
War Horse (6) Steven Spielberg. Jeremy Irvine, Benedict Cumberbatch
War of the Arrows (5) Han-Min Kim. Hae-Il Park, Seung-Yong Ryoo
Strippers vs. Werewolfs (1) Jonathan Glendening. Robert Englund, Steven Berkoff
Transit [3] Antonio Negret. James Cavizel, Diora Baird, James Frain
Four (4) John Langridge. Martin Compston, Craig Conway
Clone (3) Benedek Fliegauf. Eva Green, Peter Wright
Yakuza Weapon (3) Tak Sakaguchi. Dennis Gunn, Cay Izumi
Amerikanske Udgivelser
Underworld: Awakening [5] Mårlind / Stein. Kate Beckinsale, Stephen Rea
The Vow (3) Michael Sucsy. Channing Tatum, Rachel McAdams
Tim & Eric’s Billion Dollar Movie [0] Tim & Eric
Mother’s Day [4] Darren Lynn Bousman. Rebecca DeMornay
The Front Line (6) Hun Jang. Soo Go, Ha-Kyun Shin
Playback (2) Michael A. Nickels. Christian Slater, Johnny Paccar
Onsdag: (XBLA/PSN)
Minecraft: Xbox Live Edition (-) Build / Create
Datura [PSN] (6) Interactive Experience
Torsdag: (Biograf)
The Cabin in the Woods (8) Drew Goddard. Chris Hemsworth, Richard Jenkins
Dark Shadows (5) Tim Burton. Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Eva Green
Fredag: (Games)
Starhawk [PS3] (6) Action / 3rd Person Shooter
Alle datoer og udgivelser er med forbehold for ændringer.
Poster.004: The Expendables 2
Hvor jeg ser frem til at få sommers tørst for useriøs action slukket af G.I. Joe: Retaliation, så er der mange som kigger mod The Expendables 2 til at løse den opgave. Jeg var ikke specielt imponeret af den første film, men man må da sige, at hvis man lyster efter afdankede actionstjerner, så er det en overvældende line up. Sylvester Stallone, Jason Statham, Jet Li, Dolph Lundgren, Terry Crews og Randy Couture vender alle tilbage, Arnold Schwarzenegger og Bruce Willis får større roller og bliver der tilføjet “The Muscles from Brussels” Jean-Claude van Damme og Mr. Walker, Texas Ranger Chuck Norris. Til sidst bliver rollelisten rundet af med mindre kendte folk som Nan Yu, Liam Hemsworth og Scott Adkins. Så der skal nok være action for alle pengene.
The Good, The Bad & The Broken of April
THE GOOD
DOWNLOADABLE GAMES
Der er ikke udkommet ret mange gode spil på skiver i den sidste måneds tid, men det gør ikke noget når der er flere perler at finde på Microsoft og Sonys netbutikker. Spil som RedLynxs vanedanende Trials Evolution, Phil Fishs geniale platformer Fez, Ubisofts interessante overlevelses-spil I am Alive og Telltales medrivende The Walking Dead, holder en gamer glad i en ellers meget sløv tid.
ZOO
Nej, ikke det danske musikblad, men jeg har ikke været i Zoo siden dengang, hvor Zoo rent faktisk var et musikblad. Det var super hyggeligt med godt selskab, fint vejr og en masse dejlige dyr. Bengal Tiger FTW!
GINA CARANO IN FAST SIX
Efter at jeg var vidne til MMA-fighteren Gina Caranos imponerende filmdebut i Steven Soderberghs Haywire, ville jeg straks se hende i flere actionfilm. Det ser ud til at mit ønske bliver mødt, fordi nu forlyder det at Carano slutter sig til Dwayne “The Rock” Johnson og Vin Diesel i Fast Six, så nu mangler vi bare lige at få fyret pretty boy Paul Walker.
THE BAD
INTERNET COMMENTS
Det kan man skrive hver måned, men det har bare været slemt på det seneste. Folk er idioter og skriver ufatteligt dumme ting, bare fordi de kan være anonyme og får lov. Hvis man begynder at verbalt overfalde en anmelder, bare fordi hun er kvinde og har en anden holdning om en film som man endnu ikke har set, så skal man ikke have lov til at bruge internettet. Jeg ved godt, at jeg bare kan lade være med at læse disse kommentarer, men jeg ville hellere have et filter som sorterede den idioti fra, så jeg behøvede at blive mindet om at den slags folk eksisterer.
DANSK FILM
Endnu en ting som jeg kunne skrive hver måned, men jeg har bare set nogle ret elendige danske film for nylig og den ene danske film som jeg gerne vil se, ID:A, udkommer ikke på Blu-Ray. Hvad fanden er det for noget?! Hvad med at følge med tiderne, dansk filmindustri.
DREAMS
Jeg elsker drømme, fordi de kan være lige så crazy og kreative som de har lyst til. De er ikke låst af virkelighedens rammer. Men at vågne fra en realistisk og lykkelig drøm, bare for at finde ud af at virkeligheden er lige så deprimerende som den plejer at være, er som et regulært spark i kuglerne. Måske er det fordi at jeg husker størstedelen af hvad jeg drømmer, hvilket nok ikke er normalt, men et spark i kuglerne er et spark i kuglerne.
THE BROKEN
DEEP BLACK [XBLA] (CHECKPOINTS)
Deep Black: Episode 1 er en ganske tilforladelig 3rd person sci-fi shooter, lavet af et lille studie uden et stort budget, men spillets checkpoints er horrible. Hvis man gang på gang skal spille de samme 20-30 minutters gameplay og filmsekvenser igennem, så holder jeg hurtigt op med at forsvare jeres lortespil.
Out This Week: Journey of Valor
Filmdistributørerne slapper lidt af efter sidste uges kæmpe eksplosioner og overflod af superhelte, men man får dog The Rocks store muskler i Journey 2, ægte patriotiske US Navy soldater i Act of Valor og Jonatan Spang i en eller anden dansk thriller. Det sker alt sammen i biograferne, men man kan også finde en smule til éns eget hjem. På dansk dvd og blu-ray kommer Henrik Ruben Genzs Undskyld jeg forstyrrer, Ben Wheatleys Kill List, Catch .44 med Bruce Willis, Larry Crowne med Tom Hanks og den nervepirrende franske thriller Point Blank. De engelske butikker byder på Mission: Impossible – Ghost Protocol, The Iron Lady med Meryl Streep og Werner Herzogs dokumentar om livstidsfanger, Into the Abyss. Amerikanerne melder ind med Steven Soderberghs Haywire, Madonnas W.E. og Garry Marshalls New Year’s Eve. Ja, det er lidt af en sløv uge, men hvis man er heldig, kan man downloade et spil med den fine titel, Awesomenauts, onsdag på Xbox Live og Playstation Network. Det er selvfølgelig kun, hvis firmaet bag ikke er gået konkurs inden da ellers må vi jo bare kigge frem mod næste uge og håbe på noget bedre.
Tirsdag: (DVD/Blu-Ray)
Danske Udgivelser
Undskyld, Jeg Forstyrrer (6) Henrik Ruben Genz. Nicolas Bro, Søren Østergaard
Catch .44 [4] Aaron Harvey. Malin Akerman. Bruce Willis, Nikki Reed
Larry Crowne [5] Tom Hanks. Tom Hanks, Julia Roberts
Kill List (7) Ben Wheatley. MyAnna Buring, Neil Maskell, Harry Simpson
Ironclad (5) Jonathan English. James Purefoy, Paul Giamatti, Brian Cox
Point Blank [8] Fred Cavayé. Gilles Lelloche, Roschdy Zem
Engelske Udgivelser
Mission: Impossible 4 [8] Brad Bird. Tom Cruise, Jeremy Renner, Simon Pegg
The Iron Lady (5) Phyllida Lloyd. Meryl Streep, Jim Broadbent, Iain Glen
The Wicker Tree (4) Robin Hardy. Christopher Lee, Brittania Nicol
Into the Abyss (7) Werner Herzog. Dokumentar
Hard Boiled Sweets (3) David L. G. Hughes. Phillip Barantini, Adrian Bower
Amerikanske Udgivelser
Haywire [6] Steven Soderbergh. Gina Carano, Michael Fassbender, Antonio Banderas
W.E. (4) Madonna. Abbie Cornish, James D’Arcy, Oscar Isaac
Joyful Noise (3) Todd Graff. Queen Latifah, Dolly Parton, Keke Palmer
New Year’s Eve (3) Garry Marshall. Michelle Pfeiffer, Zac Efron, Halle Barry
Onsdag: (XBLA/PSN)
Fable Heroes (5) Party / Arcade / Kids
Awesomenauts (6) Beat’em Up / Sidescroller
Torsdag: (Biograf)
Act of Valor (3) Mike McCoy. Jason Cottle, Nestor Serrano, Ailsa Marshall
Journey 2 (5) Brad Peyton. Dwayne Johnson, Josh Hutcherson, Michael Caine
Over Kanten (5) Laurits Munch-Petersen. Jonatan Spang, Alexandre Willaume
Fredag: (Games)
Sniper Elite V2 (4) Shooter / War
Back to the Future (7) Adventure / Puzzler
Mud (3) Racing / Arcade
Alle datoer og udgivelser er med forbehold for ændringer.



